søndag den 15. november 2020

Gode havedage

 


Så kom georginerne op af jorden. I denne weekend har det været perfekt vejr til en masse mindre jobs i haven, og vi har fået styr på nogle af de løse ender. Georginerne stod stadig i blomst, men var blegnet en del, så det var uden beklagelse de kom i vinterhi. Det er også praktisk at jeg nu kan sætte alle stiklinger i læ i drivhus-kassen.

Det går ellers fint med alle de små. I sidste uge modtog jeg 3 fine stiklinger af blærespirea fra min nye haveven i det jyske. De har røde blade og må gerne vokse hurtigt til i deres potter, for jeg glæder mig til at sætte dem ud på blivende sted. De har allerede en god rodklump, så jeg er helt fortrøstningsfuld. 


Jeg har selv haft held med to vinter-viburnum stiklinger som står godt i en potte. I haven er der mange blomsterknopper på den busk jeg satte i foråret. Den har ellers haft det meget tørt i år, men nu kommer den tilbage, og jeg vil gerne have flere af disse fine stedsegrønne buske.

Og der er stadig farve på enkelte blade. Papirbarklønnen er blevet synlig efter georginerne kom væk, og en lille selvsået Geranium i en potte er også med på noderne.


I dag var vejret herlig mildt og vi fik skåret hækken i skellet ned. Det er en større operation eftersom naboen ikke klipper på sin side, og selvom vi gerne ville lægge lidt til i højden (af hensyn til rådyrene som kommer i hans have) var det hele blevet alt for meget efterhånden.

Det handlede mere om beskæring end klipning. John måtte op på stigen for at nå og de største grene måtte tages med ørnenæbbet.



Jeg samlede og sorterede de store grene fra, så John og græsslåmaskinen kunne pulverisere resten. Tænk alt det Liguster fyldte kun en trillebør da det først var blevet kørt over!


Her ovenfor kan man se hvordan der så ud i oktober, hvor naboens høje hæk var begyndt at hænge ud over vores side af hækken. Det er lidt bøvlet at skulle passe naboens have også, men der er ofte langt fra de aftaler man laver til den måde de administreres på, og vi kan ellers ikke klage over naboskabet.

I dag kastede solen glans over haven og hækken da vi havde fået ryddet op, men inde i skyggen på terrassen er der nu også sket lidt den sidste tid. Jeg pusler videre med de store sten og nu mangler jeg kun den ene ende af arrangementet rundt om den store græs.


Til gengæld er jeg løbet tør for både sten og fugesand, men det er der jo råd for.




18 kommentarer:

  1. Så fint du/ni har det! Och så mycket att klippa och beskära! Arrangemanget med gräs och träd ser riktigt läckert ut.
    Ha en fortsatt fin höst!
    /Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Anja!
      Det er faktisk tosset at vi skal passe hele den fælles hæk, for det ville være så nemt for naboen at klippe sin side. Den vokser mest i lyssiden hos os, så hvis han bare klippede én gang om året, ville den være til at styre.
      Jeg glæder mig til at blive færdig med stenene, for nu begynder det at blive lidt koldt at ligge på knæ, men der mangler jo heller ikke så meget nu.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hvor er det fint med dine stiklinger, det har du fint held med. Mon ikke der var rod på dem, du fik sendt, jeg synes ikke, det er nemt at lave stiklinger nu, så det er jeg lidt spændt på at høre om. Den hæk trængte da godt nok til en kærlig eller snarere hård hånd, hold da op for et arbejde.
    Jeg går forbi en meget rodet have dagligt, der ligger mængder af sten, som han sikkert har planer med, men nu har de ligget der i to år, og der sker ikke noget med dem. Da jeg gik forbi i dag, tænkte jeg netop på dig, dem ville du være glad for at få fingre i, men der er lidt langt, vi har jo også selv masser endnu.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth!
      Ja, det går godt med stiklingerne for tiden. De 3 blærespirea er lavet af min haveven på et tidligere tidspunkt, men han har gået og ventet på de skulle smide bladene inden de blev sendt. Til sidst opgav han at vente, så jeg fik de nye små med blade og rod og lige til at putte i jorden.
      Jeg er sikker på vores nabo også en gang imellem lægger planer (det har han da fortalt) men så stopper han der. Der er ikke så meget der bliver til noget, og måske er han bare overvældet ved tanken. Som folk siger: Kun en tåbe frygter ikke haven!
      De sidste sten skal vi nok finde i nærheden uden at forgribe os på eksisterende skovdiger og andet. Der ligger nogle umotiverede bunker af marksten i hegnet, og dem tager jeg uden blusel.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Så flotte dine stiklinger ser ut! Hadde du bodd i nærheten kunne du fått mange forskjellige av meg, for jeg har hele fire navnesorter. To mørke, en gul og en som er oransje. Den heter 'Amber Jubilee'. Disse er så enkle å ta stiklinger av at det er en fryd. Så dine vil nok gro godt til neste år.
    Det er litt av en hekk dere har å beskjære! Det ser riktig godt ut etter klippingen. Dine steinarbeider ser så flott ut. Jeg er litt misunnerlig på dere som har god tilgang på stein. Der hvor jeg bodde før var det både grunnfjell og masse stein, men her finnes det knapt en stein i bakken. Det kommer av at for lenge siden var det hav her, og i den gamle havbunnen finnes det kun en ting og det er leire. Den er det til gjengjeld nok av her ;)
    Ha en god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tvivler ikke på du kunne have leveret masser af stiklinger, Marit! Du har jo nok af alt hvad hjertet kan begære. Måske er det meget godt vi ikke er naboer, for så ville jeg blive helt forvirret af dit udvalg:)
      Her i landet er det hele jo gammel havbund men alligevel arbejder stenene sig langsomt op gennem jordlagene, og hvert år skal der samles sten på markerne. Det er dem jeg bruger her i haven, og nu er jeg begyndt at stjæle af bondemandens bunker, men det skal du ikke sige til nogen:) Ler har vi også nok af her, og det er tungt at arbejde med. Til gengæld gør det jorden meget frugtbar på lidt længere sigt.
      Der er fordele og ulemper ved alt, ikke sandt!

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Både den nyklippede hæk og det (næsten) færdige terrassebed bliver en fin udsigt til vinter. Jeg har også nogle jobs, jeg gerne vil have fikset, men selvom vejret er perfekt til den slags, så er vores lerjord fedtet at gå rundt på, og der kommer grimme spor i græsset, hvor vi færdes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg tror I har fået meget mere regn end vi har her, så jeg forstår godt I fedter rundt. Som sagt til Marit, Der er fordele og ulemper ved leret jord...
      Til gengæld er der ikke meget der tyder på snarlig vinter, så I skal nok nå det hele.

      Tak og mange hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla

    Med det rigtige værktøj glider det hele meget lettere. En græsslåmaskine med en kraftig motor og skarp rotor kan virkelig udrette noget.
    Det bliver da rigtig godt med de sten!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var forbløffende så effektiv den var med hækafklippet.
      Du skal have tak m.h.t. sten! Det er jo mit første forsøg og stenene er ikke ligefrem udvalgt for deres rette sider, så der bliver nogle ordentlige fuger. Det bliver nok bedre efterhånden, når der vokser lidt grønt i mellemrummene.

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Venne- og hjemmelavet stiklinger er bare de bedste. Jeg har osse altid lommen fuld af stiklinger når jeg har været " udenforhaven" tur.
    det bliver flot med de sten. Man kan næsten altid få lov at hente sten hos en bondemand. Jeg er så heldig at vi stadig har en stenstak på vores del af marken. Dog er de noget besværlige at hente. Dels ligger de nede i en gr
    øft, dels skal jeg tværs over marken med en trillebør. Så det forgår efter høst. så samler jeg stenforråd til stenarbejder om vinteren.












    Stiklinger man selv eller venner har lavet er bare de bedste. Jeg har osse altid lommen fuld når jeg har været på tur.
    Det var da ellers noget af et arbejde med den hæk. Lidt træls I må lave dobbelt arbejde.
    De bliver flotte dine sten. Man kan som regel sagtens få lov at hente sten hos en bondemand. Jeg er så heldig, der stadig er en stak på vores mark. Ulempen er at den ligger modsat os og i en gammel grøft. Så jeg kører med trillebør tværs over marken hvert år efter høst og samler forråd af sten til vinterens arbejder.
    Trædebregner mellem sten kan se rigtig godt ud. og så kommer der ikke så meget græsukrudt.
    hilsner Gunvor




    SvarSlet
  7. ups der gik vist ged i noget af kommentaren. Kan du slette det overskydende, jeg kan ikke gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der kan hurtigt gå noget galt med dette her system, men jeg kan sagtens forstå meningen.
      M.h.t. stiklinger og i det hele taget nye planter, så er de jo bedst hvis de kommer fra folk man kan lide, og hvor man kan se de trives. Det giver et andet forhold til planten og lidt mere ansvar for at den får det godt.
      Hækken er ærlig talt et større arbejde end den burde være for os. Jeg synes jo det er god latin at passe sin hæk så den ikke generer naboerne, men det er ikke slået igennem hos vores nabo, og jeg orker ikke at lave vrøvl til en ellers flink mand.
      Når det kommer til sten så nøjes jeg med at bære dem hjem én ad gangen når jeg har været forbi en bunke. De ligger heldigvis ret tæt på huset. En trillebør udover en pløjemark lyder trælsomt.
      Trædebregner er bestemt inde i billedet, og nu må vi se om vi når det inden det hele gror til i mos. Mos er jo også pænt.

      Tak for alle dine kommentarer:)
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Det ser fint ut i trädgården, och häcken blev snygg. Vi har också en häck som vi klipper, men grannen bryr sig inte. Vi får göra så gott det går. Stenläggningen blev bra.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
  9. Ja, så ved du hvad jeg snakker om. Naboer kan være gode at have, men engang imellem er de også til besvær. Sådan er det vel med menneskeligt samvær alt i alt.
    Nu regner det derude så vi er glade for alt det vi fik ordnet i weekenden. Stenlægningen må vente til det bliver tørvejr igen, og så kan man jo lægge benene op og hygge sig inde i varmen:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  10. Den lille Geranium er yndig med de røde efterårsfarver. Når jeg køber stauder, er det mest blomsterne, jeg går efter, men man får jo meget mere ud af sine staudeindkøb, hvis man også ser på efterårsfarver på løvet, evt. om det er grønt om vinteren, frøstande m.v.
    Hylden langs husmuren (nederste billede) er en både dekorativ og praktisk ide.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den overrasker hvert år, for der er ikke langt fra den sidste blomst forsvinder til bladene pludselig er helt røde. Det er en gammel geranium fra kolonihaven med en meget skrap pink/lilla farve, og den sår sig de mærkeligste steder.
      Hylden er jeg også tilfreds med, selvom den er lidt afpillet nu hvor Hosta'erne er færdige. Den skjuler i hvert fald den kedelige høje sokkel.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  11. Häckarna är ett riktigt hårt arbete men de blir ju fina och fyller sin funktion bra. Georginerna är upptagna här också. Så fint det är med stenläggningen och trädet. Hoppas det ska växa på sig fint.
    Ha det gott
    Helene

    SvarSlet