tirsdag den 24. november 2020

På myrens fodsti

I  efteråret 2015 flyttede vi ind huset her og denne triste have. Plænen lå som et ubeskrevet blad og fristede med uanede muligheder lige udenfor vinduerne, og jeg begyndte at fantasere om havens form, stil og anvendelse fremover.  


I 2016 havde vi travlt med huset og de 3 terrasser rundt om huset. Jeg fortsatte mine tanker om haven, og vi var helt enige om at udsigten fra huset i hvert fald skulle bevares. 


I 2017 skete der stadig intet på den store grønne plæne, men vi fortsatte vores arbejde med hegn og hække, kompost og oprydning i alle hjørner og kroge. I øvrigt var vi også travlt optaget af kolonihaven dette år, og jeg tror faktisk det var godt at bruge et par år på at finde ud af havens muligheder.

2018 husker vi som et mærkeligt år hvor vi sloges med store mængder sne i marts og dernæst oplevede flere måneders tørke og varme, som varede helt hen i eftersommeren. Da der endelig kom lidt regn fik vi puttet et par træer i jorden, men ikke uden en meget grundig vanding både før og efter. Jeg kan huske jeg startede med at vande et par dage før vi plantede, for vandet sank meget langsomt ned i en jord der mest lignede beton.



Yderst i havens nordvestlige hjørne satte vi 3 bærmispler, både på grund af deres mange gode fortrin med hensyn til blomstring, bær og høstfarver, men sandelig også fordi de er meget robuste.


Inden de første træer og buske kom i jorden blev der dog også tid til at anlægge et staudebed i nærheden af huset. Dette skete i foråret


mens de to næste kom til i det sene efterår.



Her ligger de på rad og række sidst på året. Det fjerneste bed er anlagt under kirsebærtræet og er en samling af pæoner og bonderoser vi fandt rundt omkring i havens hjørner.


Allerede i foråret 2019 gjorde pæonbedet en god figur


og i skyggebedet tog jeg et ordentligt skridt fremad med et storindkøb af stauder og buske.




Inden året var omme havde jeg fjernet græstørv helt ned til æbletræet, og de fleste af de nyplantede klarede sig godt. Til gengæld var det nødvendigt at skære den store gamle blodribs kraftigt tilbage. Den havde ikke haft godt af den tørre sommer året før.


Her i slutningen af 2019 kan man se der er kommet endnu et par bede til i solsiden af haven.


Så er jeg nået frem til 2020.


I år har vi arbejdet videre på de 5 bede i græsplænen. Der er blevet udvidet og plantet både stauder, græsser, buske og træer, men ikke lavet nye bede. Jeg tænker vi fremover udvider og udvikler disse bede, som er ret forskellige.
   Havens yderste bed med de tre bærmispler, har et vist grøftekantspræg som passer til græsmarken bagved hegnet. Det er margurit, salvie, solbrud og løvehale der dominerer, og dette bed tiltrækker masser af insekter. 


I skyggebedet er skyggen delvist forsvundet da vi skar blodribsen ned, så de blomstrende stauder har haft gode vilkår midt på sommeren.


Det allerførste staudebed ser sådan ud fra terrassen. Her har jeg suppleret den store buksbom med andre stedsegrønne, og de mange runde kugler giver en sjov virkning, nu hvor de er vokset lidt til. Samtidig er det rart at have det grønne kig inde fra huset i vintertiden.


I solsiden af haven er der gravet meget græstørv væk i år og det første lille bed fra 2019 har bredt sig til højre og venstre. I dette bed er der farver på paradistræer og den nye røn, kornelbuske, stedsegrønne og forskellige Sedum. Også et par græsser, bunddækkeplanter, ribsbuske og en del Hebe er med til at give fylde. Dette bed skal stadig vokse en del, og jeg har mange stiklinger på vej.



Vi har nydt efterårets fine farver i bedene i år, og nu synes jeg haven er godt i vej. Stilen er lagt og planerne udvikler sig undervejs. Vi har fået meget at se på og tjekke op på, når vi går vores haverunder, og udsigten ud af vinduerne er nu både en have-udsigt og et kig ud i det omgivende landskab.


I oktober tog jeg for første gang et billede af haven ude fra græsmarken, og det er sjovt at se det hele lidt fra afstand. Herfra ser haven jo ganske overkommelig ud - og det er den såmænd også. Men når man står med sin spade og forsøger at hugge hul på græsplænen ser man jo haven som et stort projekt, næsten som en myre ville opleve den.


Alt i alt burde man nok lidt oftere træde væk fra sine projekter og se dem fra god afstand:)



17 kommentarer:

  1. Ja og bemærk den store ændring, det bliver bedre og bedre år for år at træde væk fra projekterne og beundre. Det ser godt ud, hvor har I nået meget på de par år. Jeg genkender også det med tørken, så er det ikke nemt at lave bede og plante.
    Tillykke med det flotte resultat, skønt at starte forfra med en stor grøn plæne.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Det virker som om tørke er et fællestræk for vores to landsdele. Utroligt der er så stor variation i vores lille land.
    Den store plæne virkede vist lidt uoverskuelig de første år, men da jeg først fik taget hul kom idéerne myldrende. Sådan er det ofte når jeg starter på noget nyt, det kræver en form for overvindelse, men så er det jo godt man kan kigge til din side og få inspiration.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi er jo så midt i det hele. Så sent som i går lovede de 9 mm lørdag, nu er det slettet igen.
      Jeg har også ladet mig inspirere mange steder, så det er helt som det skal være ;) uden inspiration er det svært at finde på noget, i hvert fald for mig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Så morsomt å lese historien om hagen din når du har samlet alt som har skjedd der! Det er litt av en utvikling som har skjedd der.
    Dine buksbomkuler er så fine, og gir et flott uttrykk i hagen. Jeg kjenner godt til å måtte vanne først før en graver, for sånn er det her også når det er tørt. Leiren blir som betong når den blir tørr, ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Marit!
      Lige for tiden behøver du vist ikke at vande, men jeg ved godt du har lerjord ligesom os her på Sjælland. Det har faktisk været 3 tørre år siden vi begyndte på haven, og det kan man godt se på vandregningen.
      Håber på en bedre fordeling af det vand der er til rådighed, så man kan bruge det dyre vandværksvand inde i huset fremover.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er vel nok en stor og flot forandring over årene.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal have tak Lisbeth! - og ja, noget er der sket, men heldigvis er der stadig meget at lave, og planerne ligger i kø for at blive ført ud i livet.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Haven er da allerede vokset pænt til. Utroligt det kun er de relativt få år I har haft den. Men det har nok osse været klogt I ikke gav jer til at lave det hele om det første år, men lige fandt ud af sol og vindretning osv. Jeg kan godt forstå I vil bevare udsigten. Vores udsigt over markerne fra rosenteressen er osse "hellig".
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det rykker da heldigvis, og hurtigere end jeg egentlig troede.
      Vi havde mega travlt med kolonihaven i -17, hvor vi renoverede det lille hus fra en ende af, og det var vist meget godt at gå og kigge på det hele inden vi begyndte her. Jeg synes jo også en have skal udvikle sig i det tempo man nu er skabt til, og har en indædt modvilje mod "Hokus Krokus"-modellen, hvor en hel have bliver anlagt på en weekend. Det må være rædselsfuldt at komme hjem til sådan en forandring.
      Forstår også at I bevarer udsigten fra jeres have. Udsigten er jo "det lånte landskab" og det skal man ikke kimse af, for det giver ens egen matrikel en ekstra dybde.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla

    Godt ligesom at få et helt forløb!
    Og græsørkenen blev til en rigtig have -
    Det kan undre hvad de tidlige beboere har villet med en stor græsplæne...
    Men jeg var lige inde på netsiden "Havefolket" der er faktisk en stor artikel om formgivningen af en græsplæne, en kostbar og steril omgang der helt savner det liv også jeres have har fået!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det begynder at tage form, og steril bliver vores have bestemt ikke. Her skal være liv og glæde!
      Jeg kunne af en eller anden grund ikke få lov at se Havefolkets artikel i dag, men synes ofte det hele virker meget arkitekttegnet og - netop sterilt. Måske de skulle spørge en have- eller landskabsarkitekt næste gang det drejer sig om formgivning af haver:)

      Tak skal du have og i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Ai,ai. Morsomt å følge forandringen fra naken plen til livlig beplanting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Martin!
      Det er faktisk lidt sjovt at kigge tilbage i billederne nu hvor der er gået 5 år. Når man samler det hele sammen giver det en god følelse af at have udrettet noget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Det har blivit en fin välplanerad trädgård. En stor förändring på några få år. Det är inte lätt med en stor öppen yta, men det har blivit riktigt fint.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
  9. Du skal have mange tak Marika!
    Hav selv en dejlig weekend. Nu går vi jo ind i adventstiden, så er der ikke længe til jul.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  10. Det må have taget lang tid at lave dette indlæg, for det er mange billeder, der skulle findes frem. Det er et spændende indlæg om havens udvikling gennem de sidste år. På billederne af haven, som den er nu, kan man tydeligt se, at der er gået et grundigt arbejde forud med at finde ud af, hvordan haven skal indrettes og beplantes. Resultatet af jeres anstrengelser er blevet så vellykket. På det næstsidste billede er der et smukt kik ad den lange græssti mellem hækken og bedene på græsplænen op mod det gyldne træ.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i - det tog lidt tid, men det er også sjovt at prøve at finde de billeder som bedst illustrerer det jeg ville, nemlig de overordnede træk ved haven. Som regel fortaber jeg mig i detaljer, og det var mest for min egen skyld jeg satte disse billeder sammen. Der blev luset ud undervejs, og alligevel er der visse detaljer...
      Den grønne gang langs hækken er i hvert fald bevidst valgt, da jeg tidligere har haft bede der lå helt op ad en hæk. Det giver problemer med ukrudt og gør hækklipning vanskellig. Nu er der også klippet hul i laurbærbuskene på terrassen, så vi har det fineste kig gennem hele haven fra liggestolen, og når det hele er groet mere til, skal vi trisse rundt i haven og se den fra alle sider ad de grønne gange:)
      Jeg havde jo et par år til at gøre mig tanker om havens udformning og fik set på lys, vind og plantevalg inden vi tog fat, men nogen decideret haveplan fik jeg aldrig tegnet. Vi kører efter et billede inde i mit hoved, og det skal nok gå.
      Mange tak skal du have!

      Hilsner fra Ulla

      Slet