onsdag den 26. januar 2022

Når vejret arter sig

Ja, så må jeg ud i haven! 
   I går var det roligt og lidt 'soligt' så jeg gav mig til at endevende en stak græstørv som har ligget et årstid, for at se om jeg kunne redde mig noget jord til det nye bed. Det var nu ikke meget det blev til, og jeg tror bunken er for tør til at kompostere, men lidt blev det til, og resten kunne stables så der blev plads til mere tørv. Til sommer må jeg hellere vande bunken, når haveslangen er kommet frem igen...



Foreløbig har jeg lagt presseningen på igen for at stoppe væksten i de friske græstørv.


Efter lidt jordbehandling mellem æbletræets rødder kunne jeg flytte de 3 ribsbuske over i det nye bed. Så er vi i gang igen, og hvis jeg ikke tager meget fejl bliver dette lille bed også nok større med tiden, men der er heldigvis skabt plads til mere græstørv i bunken nu.


Her i den klatrende Hortensia bor solsorten om sommeren lige udenfor vinduet, og det er helt hyggeligt at følge med i dens familieliv, men om vinteren er vores solsort mest optaget af at guffe æbler i sig.


Lidt solbilleder fra haven, hvor det grønne hæver humøret



sammen med nogle gode vinterstandere.





22 kommentarer:

  1. Heldige deg! Det må være fantastisk å kunne arbeide i hagen nå. Det grønne lyser så fint opp hos deg. Her er hagen stadig hvit av snø, men den minker litt hver gang det er plussgrader.
    Ha en deilig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit - det blev en dejlig dag med besøg af en gammel veninde!
      Her benytter jeg de gode stunder uden frost i jorden til at få lavet lidt. Jeg har svært ved at være inde hele dagen når vejret er dårligt, og vinteren kan jo godt komme igen:)

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Bedre sent end aldrig, jeg kan se, at du også havde sol i går, det kan lokke os ud, og du fik lavet en masse.
    Du må jo bo tæt på Ellen med bloggen hos Mommer, hun havde ikke set solen og nævnte, at man godt kunne se, at vi boede langt fra hinanden, men det gør I da ikke, lidt underligt.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder lidt underligt, men af og til kan vi se solen skinne på nordsiden af Præstø fjord, mens vi har skyer og regn, så måske skiller fjorden os lidt ad vejrmæssigt. Her var det heller ikke sol hele tiden, men man tager jo billeder når lyset er der:)
      Jeg er lidt øm i kroppen i dag, men det er bare godt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Så trevligt att komma ut och få något gjort. Här är marken stenhård det går nog inte att gräva. Men det får vänta. Vi har haft några soliga fina dagar men idag är det grått och blött.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt derude når solen skinner, og frisk luft og lidt motion er altid godt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Ja vejret er omskiftelig. Sol i forgårs, gråt i går og pivstorm i dag. Det var en kamp at cykle hjem. Hvorfor mon det altid er modvind hjem når det blæser mest.
    Men nu er det blevet lysere, så man kan nå lidt i haven om eftermiddagen, herligt.
    Hvor heldigt du stadig har græs du kan gnave af til nye bede. Spændende.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Man har nogen gange på fornemmelsen at vinden vender i dagens løb så man kan have modvind begge veje, navnlig når det stormer - naturligvis:) Du må jo være i topform!
      Det er ikke meget havearbejde det bliver til, men lidt har også ret, og jeg nyder det.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Med januars milde vejr er der nok at tage fat på derude, og du ligger bestemt ikke på den lade side. Det er dejligt at komme ud og få sig rørt, og jo mere havearbejde, der kan laves nu, jo mindre travlt bliver der til foråret, når de hele lige pludselig eksploderer.
    Jeg tror også på en snarlig udvidelse af dit lille bed :)

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan tænker jeg også. - At man kan være lidt på forskud ved at gøre noget nu, men spørgsmålet er om det passer:) Under alle omstændigheder har jeg godt af luften - det ved jeg til gengæld!
      - Ja, du kender mig efterhånden, selvom vi ikke mødt hinanden...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Mon ikke vi ses til sommer.
      - Elna

      Slet
    3. Det ville da være hyggeligt!

      Slet
  6. Det er lækkert når vi er heldig med at få "havevejr" i løbet af vinteren. Skønt at komme ud og arbejde lidt. Og jeg er enig med Elna at det er rart at kunne sprede forårsopgaverne over flere måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nød det faktisk også, og nu hvor vi kigger ind i stormfulde tider er jeg glad for det jeg fik gjort. I dag skal jeg bare rundt og samle løse ting sammen inden de flyver væk.
      Håber vi alle kommer godt igennem 'Malik'!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Din nya plantering ser fin ut med buskarna och jag ler åt din kommentar att den förmodligen blir större med tiden. Är det inte alltid så?... men som sagt, nu finns det ju mer plats i grästorvhögen, som är en riktig skattgömma. Har omvandlat mycket gräs till finaste jord genom att göra likadant genom åren.
    Härligt att se bilder på sol och grönt från din fina trädgård. Önskar att våren var lite närmre här med så att det gick att vara ute (med behållning).

    Allt gott! Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ulrika!
      Ja, græs kan blive dejlig muld, men det kræver lidt tålmodighed. Godt du har erfaring med at kunne lykkes! Her har vi lige haft storm over landet og det var ikke sjovt at gå udenfor, men nu er det ved at være havevejr igen.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Jeg så lige hos Sydney, at du måske en gang kunne blive fristet til at sætte en tornefri rose i et hjørne. Jeg kan anbefale Louise Bugnét, den er både nem og tornefri. Jeg må vise dig den, når I kommer over senere på året.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen tak Lisbeth! Vi vidste slet ikke vi skulle til Samsø i år - men selvfølgelig har du en idé til en tornefri rose:) Lad os nu se hvad det bliver til. Foreløbig har jeg fået John hjem fra en golf-rejse her midt i stormen, og det var ikke uden forsinkelser, så nu skal vi lige lande igen.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Hej Ulla

    Det er da lige til at blive i forårsstemning af at se dine billeder! Og hvem ved, måske holder det?
    Glimrende at beholde græstørvene, selv lægger jeg dem ofte ned i bunden af de nye bed, men der skal jo pænt i dybden for at der ikke er noget der spirer op.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gjorde jeg også i mine unge dage - gravede tøven ned - og det virker godt, men med alderen er jeg gået over til at prøve med tørvestakke. I øvrigt er det ikke nemt at grave noget som helst ned mellem æbletræets rødder:)
      Ja, det begynder at ligne forår, og nu er der også erantis under hækken!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Med en gang været tillater, må man jo ut å gjøre noe nyttig i hagen :)
    Så hyggelig å ha svarttrosten med familie så nær. Den får vel mye god mat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her fodrer vi fuglene både vinter og sommer, og når solsorten har unger graver den regnorme op overalt. Det er en fornøjelse at følge med i!
      Der har ikke været meget havearbejde i januar, men jeg har nydt de få dage hvor man kunne lave noget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet