søndag den 21. maj 2023

Meget kan man sige...

 ... om maj måneds tørke og blæst, men frugttræernes blomstring kan vi da i det mindste nyde. I år går det hurtigt med denne blomstring, og det er nok fordi det gælder om at få sat afkom i verden inden tørken gør ondt værre. Den evige østenvind tørrer også ud, og giver ikke megen varme her hos os, så vejret er faktisk lidt bekymrende.

Men altså, frugttræernes blomstring er alligevel et højdepunkt i foråret!


Kirsebærtræet er allerede færdigt, men der var betydeligt flere blomster i år, så måske får vi lov at smage et par kirsebær senere på sæsonen. Professor Sprenger herunder er mit yndlings paradisæbletræ, og det er allerbedst i udspring, hvor de lyserøde knopper ses mellem udsprungne blomster.


Under professoren og paradisæblet Freja blomstrer kæmpestenbræk med sine dominerende kæmpe-blomster, men i det mindste passer farverne godt sammen.





Filippa-æbletræet virker ikke så overdådigt når det blomstrer, men det gør det til gengæld når æblerne begynder at drysse ned. Et virkelig godt æbletræ, som jer er ved at forme med min beskæring.





Havens største træ er pæretræet som står som en hvid sky mod den blå himmel, men jeg kan ikke få et ordentligt billede af de meget højtsiddende blomster, så det må I selv forestille jer.

Jeg må vande den tørre jord inden jeg skærer kanter på bedene, for ellers får jeg ikke rødderne med op, så det er et omstændeligt arbejde, men jeg er da nået rundt med første omgang.


Et andet årligt tilbagevendende arbejde er mit forsøg på at reducere mængden af ingefær i pergolabedet. Her har jeg trukket alle bladene op inden de begynder at lave blomster og frø, og lidt hjælper det. Første år fyldte jeg 3 trillebøre med ingefærblade, nu kan jeg nøjes med 1 børfuld.



Haven ser stadig godt ud, og jeg er i færd med at flytte rundt og plante nyt, hvor der har været mandefald. Vinteren har taget nogle Hebe-buske, salvier og en del alunrod, men jeg har været på plantemarked på Rønnebæksholm ved Næstved og fået erstatninger med hjem. Jeg fandt også en farvebælg, som nu skal afprøves der hvor salvierne stod, men først skal der vandes... Suk!

Plantemarkedet var en stor begivenhed med masser af stande og mange skønne planter - og havemennesker!



Når vinden er i øst har vi læ på den lille terrasse med udsigten, så man kan godt sidde her med en kop kaffe selvom det ikke er supervarmt. Jeg har lavet et par nye puder til bænken, og nu er det helt mageligt.




Projekterne tårner sig op, og der er ingen grund til at kede sig. Terrasserne er ved at blive behandlet med algemiddel, komposten skal ud i bedene og det store sommerblomstbed venter stadig på at blive plantet til, men det er jo godt at have noget at glæde sig til.


18 kommentarer:

  1. Ja, det har vært mye vind her også i det siste, men garantert mindre enn hos deg, Ulla. Uansett tørker vinden ut alt som er av bar jord. Flott fruktblomstring hos deg. Du har nok det rette klima for frukttrær. Flotte puter, og det ser så hyggelig ut å sitte der på benken. Hygg deg i det fine tørre været. Vi får ikke regn her heller, og snart må vanning settes opp som daglige gjøremål ute i hagen.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tørken er et vilkår her, men heldigvis fik vi 250 mm i vinter, så jeg håber der er grundvand nok til at vande. Blæsten plejer ikke at komme fra øst på denne tid af året, så det er lidt mærkeligt, men du har jo også haft mere vind end du plejer.
      Jeg hygger mig med og uden puder:-) Du må også have dejlige dage i din forårshave!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!
    Det ser härligt ut med alla fruktträd i blom, maj är en skön månad. Den växtmarknaden hade jag gärna besökt, ser ut att vara mycket folk. Det har blivit stor skillnad i trädgården, känns som att växterna växer medan man tittar på dem.
    Ha en fortsatt skön maj.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marika! Ja, det er en skøn tid nu, og jeg er sikker på du kunne have fundet mange gode planter på markedet. Jeg fik selv nogle fine potter med alunrod, farvebælg, lavendler og en liljekonval med stribede blade, som bare er sød, men der var rigtig mange fristelser!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Uh ja tørken er begyndt for alvor nu. Jeg har har atter vandet vores aspargesbed og der skal hammer og mejsel til at grave i bedene når jeg prøver at plante sommerblomster, meget letsindigt af mig, men der total kaos og pladsmangel i drivhuset, så det er nødvendigt.
    Vi har vist haft mere varme end jer. I går sad vi med kaffegæster ude hele eftermiddagen og i dag gik jeg ude i shorts og tshirt. 22 grader viste termometeret i dag. Dejligt hvis bare ikke det var så tørt.
    Èn fordel af tørken,,, dræbersneglene kommer ikke frem og gnasker, de er stadig meget små.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig belastende at man skal hakke sig vej ned i jorden. Nu har jeg lige plantet det meste af mit indkøb fra plantemarkedet og det kræver en spade. I morgen skal jeg tømme drivbænken for sommerblomster, selvom det ikke er optimale forhold, men nu må der ske noget! Her er det slet ikke til shorts, og 20 grader har vi ikke haft endnu, men det kommer vel engang:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Godt du har frugttræerne med masser af blomster, her har vi hverken æble eller pæretræer, men kirsebærtræer har vi dog. Professor Sprenger er flot. Tørke er det over hele landet, skal det virkelig blive ved sådan, ja desværre er der ikke håb at hente i vejrudsigten, tværtimod hver gang de lover regn, trækker de det tilbage igen, vind er der masser af, udtørrende vind.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Professoren kunne du sagtens få plads til i forgrunden af nogle større træer. Det er den der får de dejligste orange æbler, som holder frem til jul, hvis ikke solsorten spiser dem forinden. Der er flere gode egenskaber ved dette træ, og det vokser mere i bredden end højden.
      Ja, vi må jo tage det som det er - altså vejret - men nemt er det ikke. 3 mm har vi fået i maj og de lover 0-0,4 mm på tirsdag:-) At de kan være det bekendt!

      Knus fra Ulla

      Slet
  5. Det er nogle skønne stemningsbilleder fra din have :) - og ja.... vi kunne godt bruge lidt regn nu, DMI har varslet lidt regn til os i det sønderjyske i morgen og på tirsdag - så jeg håber ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Tim! Jeg troede egentlig I havde fået regn hos jer, men det er vel aldrig nok. Her har vi fået 3 mm i maj, og det er jo helt til grin:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Der er mange ting, jeg kan genkende i dit indlæg. Det er især frugttræernes flotte blomstring og tørken, som gør det svært at lave de ting, man gerne vil, i haven. Med mellemrum viser det sig også, at planter er forsvundet henover vinteren eller er slået kraftigt tilbage. Alligevel er maj en fantastisk tid, som jeg nyder hver eneste dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi tager det gode med det onde, som i alle livets forhold, men man skulle være et skarn om man ikke nød maj måned. Jeres store gamle æbletræer må jo være en drøm på denne tid... Af alle frugttræer er æblerne mine yndlinge, og som en lille hurtig (og nem!) erstatning: paradisæblerne.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hei Ulla! Fruktblomstring er noe av det vakreste som fins. Det der veldig fint ut i hagen din. Her det mer kaos. Det er fremdeles mye som skal i jorda og i krukker. Men det synes jeg er veldig hyggelig å holde på med. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så længe man bare hygger sig med projekter og kaos er alt jo godt:-) Jeg har også en del at se til, men tager det i mit eget tempo. Frugttræerne er næsten færdige med blomstringen nu, men flot var det!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Ja, fruktblomstring er flott, og Bergenia også. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
  9. Utendørs plantemarked er noe fantastisk, vi hadde det i helgen i Pillnitz slottspark... og det ser ut som ditt :-)))
    Fruktblomstene er kjempefine. Ja, mai er så vakker... her blomstrer rapsen.
    Og vi var heldige, vi har hatt mye regn så langt.
    En klem til deg og lykke til med hageprosjektene dine.
    Viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vældig hyggeligt med sådan et plantemarked, og der var mange fine planter! Her er rapsen næsten færdig og frugttræerne også, men så kommer syrenerne og alt det andet dejlige. Tak og i lige måde!

      Hilsner fra Ulla

      Slet