onsdag den 15. oktober 2025

Havearbejde

Endelig kommer jeg i gang med lidt af det arbejde jeg længe har haft lyst til at få gjort i haven. Dette efterår har været enten for tørt - og dernæst for vådt - og ind imellem har der været mange begivenheder i begge familier som skulle klares, en dejlig miniferie i Jylland (mere om den senere), men nu er vejret perfekt og jeg har nogle dage med ro. Er der noget bedre end en hel dag i haven med spade og greb? Ikke for mig!


Det er her i græsbedet det store slag skal slås. Billedet er fra september og som man måske kan se har jeg ladet det gro som det ville det seneste år - nu trænger der til oprydning, udrydning og styring, hvis det ikke skal blive rent anarki. De store blade i midten af billedet er løvehale, som vælter frem i hvert eneste mellemrum og kvæler alt andet på sin vej. En god pionerplante, men den tid er ovre!


Fint vejr i går med både skyer og sol, men som vi alle ved kan ét bed snart blive til flere når der skal flyttes rundt på planter. De to Amsonia jeg havde plantet iblandt græsserne kunne ikke få lys nok og er nu flyttet til to andre bede, hvor der først skulle graves en mængde lammeøre op. Jeg sætter dem i to forskellige bede for at finde ud af hvor de helst vil være. Måske kan I se de små gule planter på de næste billeder?



Foroven står den i baggrunden og forneden helt i forgrunden.


Dernæst gik der et par timer med at grave løvehale og løvefod op i græsbedet. Jeg flyttede på et par dagliljer og tyndede ud så der blev plads til at lægge små 100 tulipanløg og Nectaroscordum siculum (som hedder honningløg på dansk).
   Til sidst plantede jeg en gul Sedum, som jeg havde fået med hjem fra Elna med bloggen Havesysler.




Jeg synes selv det lettede lidt på junglestemningen, og glæder mig til at komme videre en anden dag. Der er stadig mange løvehaler tilbage, og de holder umanerlig godt fast i jorden:-) Der bliver jo mere plads til de andre planter, og måske vil solbruden endda blomstre op til næste år? - og måske bliver der plads til nye spændende græsser... 


Solen kom frem mens jeg knoklede løs, og det blev til et par billeder som I ikke skal snydes for:-)





Til sidst trak skyerne ind over igen og mens de sidste æbler dingler fra træet, fandt de sidste solstråler toppen af de gamle egetræer i hegnet. En flot dag i haven!




6 kommentarer:

  1. Det ser ut som du hygger deg i hagen med spade og jord, Ulla. Det er flotte høstfarger hos deg nå. Ja, det er deilig å få sol inn i hagen i oktober.
    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du tro! Jeg holder faktisk meget af at grave. Oktober bliver bedre og bedre som tiden går, for planterne vokser jo lidt hele tiden - og jeg holder meget af efteråret:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Flot topbillede...
    Ja der er ikke noget så skønt som når man kan komme til at rode-grave i bedene igen. Men jeg er overrasket over hvor lidt vådt jorden egentlig er i bedene. Den er fin at arbejde med, men ikke særlig våd. Det er suuget op tænker jeg.
    Her er der osse kommet fine "huller" til nye planter. Efter mombretia opgravningen. Måske skulle man allerede nu begynde at finde pensionistvenlige buske mv. Men så skal jeg jo undvære blomsterne? Dine billeder er så gode med efterårsfarverne.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jorden er ikke våd og klistret men faktisk bare helt perfekt at grave i - så det skal udnyttes. Ja, du må have skaffet en del plads efter din 'massakre' og så er det spændende hvad der skal stå i hullerne. Jeg har en lang liste over planter som skal skaffes inden næste sommer, og jeg er fuld af forventning!
      De pensionistvenlige buske kan være med både blomster, bær, nødder og høstfarver, så farver behøver du ikke undvære Gunvor. Spirea er en stor slægt med god evne til at modstå snegleangreb f.eks. og dværgsyrener er også et bud på blomstrende buske, ligesom perikon og potentil. Der er masser af muligheder!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Det är gott att få göra riktiga trädgårdssysslor som att gräva i jorden. Men jag aktar mig för det, ber om hjälp numera så jag slipper få ont. Det ser fint ut i din höst trädgård. Solen tittar fram här också, kanske kan tulpanlökarna få komma ner i jorden.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er trist du ikke mere kan grave i din have Marika, men jeg håber du får hjælp til det hele! Her har jeg allerede fået tulipanerne i jorden, men det haster slet ikke så du skal nok nå det.

      Hilsner fra Ulla

      Slet