3 dage på farten i Jylland har vi haft i oktober, og det var næsten som da vi kørte rundt i landet under Corona-epidemien. Det var dengang vi opdagede hvor meget forskelligt man kan opleve i vores eget lille land, når blot man flytter sig lidt fra dag til dag.
Ja, der er stor forskel på indtrykkene, men begge steder var der noget spændende at se på, og nu følger nogle flere kontraster fra de to kystbyer her nedenunder.

Fra den gamle vandpost på torvet i Ringkøbing til et kæmpe arrangement i Vejle med vand-reservoir, kanaler og pumper der skal hjælpe med at holde Vejle midtby fri for vand i gader og huse, næste gang vi får styrtregn eller stormflod eller andre ulykker.
I Vejle er den nye havnefront med beboelse, hotel og restauranter, moderne beplantning mellem højhusene og langs kajerne, det besynderlige hus Bølgen og al den nye vand-teknik opstået indenfor de senere år blandt andet ved hjælp af midler fra LEGO, som har sit hovedkvarter midt i havnen. Dette hus, Fjordenhus, som var helt fantastisk skal jeg nok vende tilbage til en anden gang.
I Ringkøbing besøgte vi Elna (med havebloggen 'Havesysler') og fik en rundvisning i den dejlige have. Der er altid meget at se på i de mange forskellige haverum som ligger som perler på en snor rundt om huset. Mange gode opholdssteder, flotte plantesammensætninger og indretning efter vind og vejr, som altid skal tages med på råd når man bor tæt på Vesterhavet. En stor del af haveplanen er at skabe læ, og her er mange hække og stedsegrønne partier som rolige pauser midt i blomsterglæden og de finurlige detaljer. Her blot et par billeder.
Man kan nå meget på 3 dage i bil, og det gjorde vi. Vejret var med os og høstfarverne og de mennesker vi mødte undervejs gjorde turen til noget særligt. En tur fra syd til nord, øst til vest i Jylland byder på mange landskabsformer og gode udsigter, så køreturen er også spændende - i hvert fald når man holder sig fri af motorvejene. Det var en dejlig tur!
Det er spennende å lese om arbeidet som gjøres for å holde annet borte hvis det kommer mye regn på en gang. Havene stiger, og det vil jo påvirke Danmark i fremtiden. En tre dagers tur rundt i sitt eget land er en god idé, Ulla. Danmark er et lite land, men det er jo veldig mye å se på der.
SvarSletBølgehuset var morsomt å se på. Det er utrolig hva som kan finnes opp av forskjellige hus, Ulla. Det var hyggelig å se hagen til Elna igjen. Det er en flott hage.
Takk for de flotte bildene!
Hilsen Marit
Ja, jeg prøver at følge lidt med i de metoder man bruger rundt omkring, for Danmark er meget sårbart når vandet stiger. I Vejle ligger hele midtbyen lavt, så der er man nødt til at gøre noget - og være kreativ - da vandet kommer fra begge sider, og jeg synes det er spændende at forsøge at forstå hvad de gør. Samtidig var det spændende at se en hel ny bydel langs havnen. Her er også tænkt på beplantning og gode områder mellem de høje huse. Dejligt når det hele går hånd i hånd. En by som Ringkøbing har jo sin egen charme, og der skal man tage vare på de gamle huse og gader...
SletElnas have er altid et besøg værd med alle de forskellige miljøer de har lavet der!
Selv tak Marit!
Hilsner fra Ulla
Ja vi har mange spændende steder selvom vi er et lille land. Og vand har betydninge næsten alle steder. Det er sådanne miniture Hans og jeg snakker om når "engang stuen er færdig og hans fod i orden"..
SvarSletSjovt at se Elnas have gennem en anden linse. Jeg læser gerne osse hendes blog.
hilsner Gunvor
Jeg synes bare I skal tage afsted så snart i er klar Gunvor. De seneste 5 år har vi set meget mere af landet end de foregående mange år, og det er faktisk spændende at følge lidt med i alt det der sker rundt omkring. Af og til får man indtryk af at alt i dette land blot er snak, men det passer jo ikke helt selvom ting tager tid...
SletHilsner fra Ulla
I har nået meget på jeres Jyllandstur. Det er spændende at læse dine betragtninger om kontrasterne mellem de 2 byer, og dine billeder tydeliggør dem på en fin måde.
SvarSletDet er altid sjovt at se sin egen have gennem en andens linse.
Hilsen Elna
Ja, 3 dage giver mange muligheder, og turen til Vejle har du faktisk inspireret mig til for nogle år siden. Sjovt også at se alle de forskellige landskabstyper på kryds og tværs af Jylland. At sammenligne de to byer er måske ikke helt retfærdigt (overfor hverken den ene eller den anden) for Ringkøbing har jo også moderne bydele - og Vejle en flot gammel bykerne, men det kom på en måde af sig selv da jeg så billederne igennem.
SletJeg synes du tager de bedste billeder af din have, så det blev et beskedent udvalg her, men jeg er jo så glad for mange af jeres idéer og indretninger, at den skulle med:-)
Hilsner og tak fra Ulla