tirsdag den 3. september 2019

Hen over en sommersæson

Det er blevet efterår ifølge kalenderen, og vejrskiftet fra hedebølge til frisk vind, humane temperaturer og regnbyger trådte også i kraft præcis på dato, så det lugter lidt af efterår. Jeg er slet ikke utilfreds, for den fugtige varme i sidste uge gjorde det næsten umuligt at lave noget fornuftigt i haven.


Der er også brug for vand til vores tørre jord, så selvom bygerne er voldsomme giver de dog den væde vi vil have, og kan måske rette lidt op på ubalancen. Billedet herover viser de mange fine grønne farver i et af bedene vi startede på for et lille år siden. Jeg er tilfreds med at alle planter har overlevet, og nogle af dem fylder da også deres plads godt ud.

Bedet herunder er det første jeg plantede til i vores "nye" have. Buksbommen stod der i forvejen, men resten er sat indenfor det seneste 1,5 år. Også her er der vægt på de grønne planter med varieret løv, og Geranium Rozanne har stået for den overdådige blomstring henover hele sommeren.


Det lille runde bed i baggrunden er pæonbedet som blev "født" sidste efterår med alle de pæoner og bonderoser vi kunne finde rundt om i haven, suppleret med et fint lille paradisæbletræ, en Viburnum og Geranier i kanten.


Og sådan så det ud fra starten af sæsonen hvor bonderoserne foldede sig ud i april


- maj


- juli med Geranier


- og nu, hvor Georginerne, som blev puttet ned i mellemrummene, blomstrer. Geranierne er netop skåret tilbage.


Jeg må indrømme at jeg hverken er specielt interesseret i Pæoner eller Georginer, men når man nu har dem ved hånden og ikke nænner at smide noget levedygtigt væk, så synes jeg egentlig at vi har fået rigtig mange gode oplevelser ud af dette bed under kirsebærtræet, og senere bliver paradisæblerne gule sammen med kirsebærbladene. Der er stadig noget i vente.

Et sidste lille bed i udkanten af haven så dagens lys i foråret. Bedet er anlagt for at sammenføje tre bærmispler som gerne skulle vokse op og give læ mod nordvest.



I juni havde vi stor glæde af margeritterne og alle de blå staudesalvier.



Også solbrud trives i den tørre juli måned


og fylder godt i bunden sammen med bjergmynte, mens den lysegule skabiose svæver over det hele og giver lethed.


Også dette bed har været en fornøjelse hele sommeren og da vi oftest nyder det på afstand og på baggund af naboens græsmark er det vigtigt med de små blomster og ikke alt for dominerende farver. Ydermere har det klaret sig næsten uden vanding.

Ja, sådan har de nye bede klaret sig igennem en sommersæson, og vi har fået masser at kigge på og følge med i. En særlig stor fornøjelse har de mange insekter givet, for alle disse stauder tiltrækker mange bier, humlebier, sommerfugle, svirrefluer og alverdens kryb, som jeg slet ikke kender navene på.
   Det har taget sin tid at komme igang med at anlægge ny have, men nu er proppen røget af og resten kommer nok af sig selv. For tiden arbejdes der f.eks. på et skovbundsbed under den nye pergola, men mere om dette senere.




lørdag den 31. august 2019

Ferien er forbi

Ja, ferien er forbi forlængst, men nu må blog-ferien også slutte. 2 måneder er gået siden mit sidste indlæg, og jeg skal lige løbes igang igen.


Det har været en dejlig sommer med rejser og arbejde, nye oplevelser og gamle venner, havearbejde i begge haver og det hele krydret af varme og sol med den uundgåelige tørkefaktor lurende i baggrunden.
   Her er stadig spor af sidste sommers tørke, for vi har trods nogle kraftige regnvejr - med lange mellemrum - stadig ikke indhentet sidste års underskud, men vi lever - og haverne lever og man skulle jo nødigt klage...

Og så frisk og herlig kan kolonihaven præsentere sig efter en ordentlig omgang torden, lynild og regn, her sidst 30 mm på én og samme dag.





I år har vi foreløbig ikke mistet nogle planter, men nogle må kæmpe for livet og vi har da heller ikke undgået vanding. Det har til gengæld betydet at lugearbejdet har været overkommeligt, og det er jo altid en god ting.

I køkkenhaven lagde vi halvdelen ud med sommerblomster og det har fungeret nogenlunde. Netop nu er de stolte kavalerer begyndt at blomstre der hvor kornblomsterne tidligere dominerede, og i bedet med frøkenhat har der sneget sig nogle fyldige rævehaler ind, som dækker den bare jord, hvor hverken tagetes eller frøkenhat har spiret.



Morgenfruebedet har som forventet klaret sig bedst. Billedet fra juli viser hvordan det stråler bagved kornblomsterne, men det er et stort arbejde at fjerne alle de afblomstrede hoveder.

I grønsagsbedene er det gået nogenlunde. Ærterne var en stor skuffelse. De voksede fint og stod flot med deres blå bælge, men ærterne var bitre så dem skal vi ikke dyrke igen.


Så gik det straks bedre med bønnerne, som har fyldt det store stativ med lange gule bønner i ugevis. Her er også kommet en del i fryseren.



Der er majs på vej hvis de kan nå at modne, og nede i bunden finder vi små lækre gule rødbeder mellem ukrudtet. Gulerødderne er også små, men smager som gulerødder skal.

Og nu er vi så endelig ved at nå frem til det store arbejde med at få planeret området foran huset, så der kan blive en hæderlig terrasse. John har allerede fjernet det sidste af den gamle hæk, og efter lange overvejelser er vi blevet enige om at lægge området ud med græs, da det er den absolut billigste løsning.



Der er dog stadig et stykke vej med gennemgravning og lugning inden vi kan så græs, men september skulle jo være den bedste måned til den slags, så vi klør på.

Jeg har heller ikke ligget på den lade side med hensyn til fotografering i sommer, så der skal nok blive til nogle gode reportager drysset henover den mørke tid, når det kniber lidt med den umiddelbare haveinspiration. Og så glæder jeg mig snart til at få tid til at følge med i alle blog-vennernes gøren og laden igen. 


søndag den 30. juni 2019

Tid til fornyelse

Ja, nu er det lige før stauderne i kolonihaven kammer helt over og lægger sig ned til højre og venstre, men det er vel også nu og her de er allerskønnest. Så inden jeg høvler det hele ned, må jeg lige vise hvor flot det ser ud når bierne tumler sig berusede fra timian til geranium og videre til asparges.


Humlebierne er særlig glade for lammeøre.




Det gule bed er også godt med. I år er det ikke bare løvefod der dominerer, for der er kommet godt gang i dagliljer og fredløs, mens tusindstrålen i midten nærmest skal stammes op for at give plads til de mindre stauder.


I aftensolen stråler de gule farver helt festligt.


En virkelig god biplante er asparges som blomstrer med små gule blomster. I år er det er lykkedes at få bundet aspargesrækken op inden den vælter, og det gør unægteligt arbejdet en del lettere.


Der er masser af blåbær på buskene i år, og staudesalvierne, som jeg såede i efteråret, pynter som kantplante.



Brombærhøsten kan vi godt glæde os til,


mens krydderurtebeddet langsomt begynder at tage form med lavendelhækken i kanten.


Det er ikke fordi køkkenhaven imponerer særligt, og den senere tids tørke har nok en del af ansvaret, men bønner og ærter er på vej.



Her ved endnu et månedskifte - hvor bliver tiden dog af? - er der blomster på de to nye Hortensia, som jeg har været lidt flittigere med at vande end resten af haven, og de skal nok blive fine med tiden.



Håber juli bliver lige så fin som juni, men gerne med lidt mere regn!


onsdag den 26. juni 2019

Hyldeduft og handlekraft

Ferietiden nærmer sig med stormskridt og for et par uger siden fik jeg pludselig helt dårlige nerver ved tanken om at haven skulle være alene hjemme sammen med alle rådyrene.


Man skal jo slappe af i sin ferie og have nye indtryk, og så nytter det ikke at gå og tænke på det derhjemme. Så vi tog fat på at lave et nyt hegn omkring baghaven - et dyrehegn på 1,80 m i højden.


Det værste hjørne er fyldt med brændenælder, hybenroser, tidsler og gamle stubbe og stød, samt store sten, så det var naturligvis her vi startede. Den slags skal bare overstås, og det hjælper jo lidt at man har duften af hyldeblomster lige ved næsen.


Pælene er 2,50 m lange og bliver banket ned, men her i hjørnet blev der også støbt. Vi var pavestolte da den første stolpe stod ret op og ned, som den slags skal.


Det tog os det meste af en dag at få halvdelen af pælene i jorden, og så blev det gamle hegn hængt op til pynt. Det nye trådhegn skal monteres i ét langt stykke.

Så er vi nået frem til Skt. Hans og hele familien lægger kræfterne i for at blive færdige med resten af hegnet. Først skal de sidste stolper i jorden og stives af.


Dernæst det svære arbejde med at stramme trådhegnet op.


Det krævede en fælles indsats af de helt store -


- og det sidder faktisk ret pænt, selvom en professionel nok godt kan finde visse kritikpunkter.


Vi havde frygtet at få udsigten spoleret af de høje stolper, men det er slet ikke noget problem.


Trætte af dagens møje fejrede vi Skt. Hans ved vores lille bålfad med popcorn og skumfiduser. Det var fest nok for os i det skønne midsommervejr.


Fra liggestolene havde vi udsigt til denne fantastiske solnedgang,


som bare blev flottere som aftenen skred fremad.


Det blev en mindeværdig midsommer med plads til både nytte og hygge!