Der er også brug for vand til vores tørre jord, så selvom bygerne er voldsomme giver de dog den væde vi vil have, og kan måske rette lidt op på ubalancen. Billedet herover viser de mange fine grønne farver i et af bedene vi startede på for et lille år siden. Jeg er tilfreds med at alle planter har overlevet, og nogle af dem fylder da også deres plads godt ud.
Bedet herunder er det første jeg plantede til i vores "nye" have. Buksbommen stod der i forvejen, men resten er sat indenfor det seneste 1,5 år. Også her er der vægt på de grønne planter med varieret løv, og Geranium Rozanne har stået for den overdådige blomstring henover hele sommeren.
Det lille runde bed i baggrunden er pæonbedet som blev "født" sidste efterår med alle de pæoner og bonderoser vi kunne finde rundt om i haven, suppleret med et fint lille paradisæbletræ, en Viburnum og Geranier i kanten.
Og sådan så det ud fra starten af sæsonen hvor bonderoserne foldede sig ud i april
- maj
- juli med Geranier
- og nu, hvor Georginerne, som blev puttet ned i mellemrummene, blomstrer. Geranierne er netop skåret tilbage.
Jeg må indrømme at jeg hverken er specielt interesseret i Pæoner eller Georginer, men når man nu har dem ved hånden og ikke nænner at smide noget levedygtigt væk, så synes jeg egentlig at vi har fået rigtig mange gode oplevelser ud af dette bed under kirsebærtræet, og senere bliver paradisæblerne gule sammen med kirsebærbladene. Der er stadig noget i vente.
Et sidste lille bed i udkanten af haven så dagens lys i foråret. Bedet er anlagt for at sammenføje tre bærmispler som gerne skulle vokse op og give læ mod nordvest.
I juni havde vi stor glæde af margeritterne og alle de blå staudesalvier.
Også solbrud trives i den tørre juli måned
og fylder godt i bunden sammen med bjergmynte, mens den lysegule skabiose svæver over det hele og giver lethed.
Også dette bed har været en fornøjelse hele sommeren og da vi oftest nyder det på afstand og på baggund af naboens græsmark er det vigtigt med de små blomster og ikke alt for dominerende farver. Ydermere har det klaret sig næsten uden vanding.
Ja, sådan har de nye bede klaret sig igennem en sommersæson, og vi har fået masser at kigge på og følge med i. En særlig stor fornøjelse har de mange insekter givet, for alle disse stauder tiltrækker mange bier, humlebier, sommerfugle, svirrefluer og alverdens kryb, som jeg slet ikke kender navene på.
Det har taget sin tid at komme igang med at anlægge ny have, men nu er proppen røget af og resten kommer nok af sig selv. For tiden arbejdes der f.eks. på et skovbundsbed under den nye pergola, men mere om dette senere.
Det lyder spændende med et skovbundbed, alle de andre bede er også blevet flotte, dem har I bestemt haft succes med. Ja nu er I godt i gang, alt begyndelse er svær, også selvom man har erfaring, det havde jeg ikke, men det kommer med tiden.
SvarSletHilsen Lisbeth
Jeg havde lige skrevet et langt svar til dig, men så forsvandt det. Prøver igen.
SletFørst og fremmest tak! Din have er jo et eksempel på de gode plantesammensætninger, som jeg også gerne vil have. Måske ikke så varieret som dine bede, men helst noget som ser godt ud det meste af året og navnlig nogle rigtige gode bunddækkeplanter, som trives der hvor de står. Jeg ville allerhelst plante mange herlige træer, men de første par år har været hårde ved dem vi har sat, så det bliver nok en længere proces. Jeg vil ikke plante mere end jeg kan passe.
Og nu jeg tænker over det, er det vist første gang jeg går i gang med så blankt et lærred, i hvert fald første gang jeg skal udtænke en prydhave fra bunden, så det har krævet en del overvejelser. Der gik i hvert fald et år før jeg havde skitsen til en plan på plads, men nu synes jeg vi har fået en god start, så jeg er fortrøstningsfuld.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletDu har helt ret, man skal ligesom igang, så ruller det!
sjovt at følge det runde bed - flot forløb!.
Spændende med skovbundsbedet - det ser jeg frem til:)
Ha en dejlig dag
Ja, det virker uoverskueligt fra starten, fordi der er så mange muligheder. Der gik nok et årstid før jeg kom i gang, men så har man også vænnet sig til forholdene og ved nogenlunde hvor man vil hen med sine planer.
SletDet runde bed har været en overraskelse af de gode. Oven i købet har det gamle kirsebærtræ vist haft godt af både vand og gødning, og har stået flot i år.
Jeg glæder mig til at komme videre med skovbundsbedet. Her vil vi også til at lægge løg, og det er jo altid dejligt.
Hilsner fra Ulla
Det er jo morsomt å se utviklingen fra tidlig vår og til nå. Det ser riktig godt ut! Det er mye som skjer i et bed i løpet av en sesong. Staudesalvie er blitt min nye favorittstaude, for de er så fine på ettersommeren. Fargen passer også til det meste :)
SvarSletJa, jeg synes der er sket rigtig meget på dette år. Staudesalvierne såede jeg sidste efterår i potter, som stod ude hele vinteren. I foråret var de på størrelse med karse, og siden gik det virkelig hurtigt. De har allerede blomstret et par gange i denne sommer. En virkelig nem og dejlig staude, som også har meget dybe pælerødder, hvilket er vigtigt i disse tørre år.
SletHilsner fra Ulla
Hvor ser det godt og spændende ud. Sjovt at følge det runde bed hen over året.
SvarSletHvad er det for en paradisæble, I har plantet? Holder det æblerne til ind i vinteren?
Mange hilsener, Lisbeth
Jamen tak! Det er utroligt så meget der sker på sådan et lille år.
SletJeg kan ikke lige huske navnet på paradisæblen, men den får gule æbler som i hvert fald holdt langt hen mod jul sidste år.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDina nya planteringar blev väldigt lyckade, det syns att valet av växter är genomtänkt så planteringen håller sig snygg hela säsongen. Jag tycker som du, det blir alltmer viktigt att plantera med tanke på insekterna och det är ett nöje under sommaren att få njuta av deras närvaro. Jag skall försöka få ner lite lökar i höst, framförallt krokus som är så viktiga under tidig vår.
Hälsningar
/Gunilla
Mange tak. Jeg er selv overrasket over hvor hurtigt det går, og hvor etableret det allerede virker. Det spændende bliver at se træer og buske vokse op, men det kan jo tage mange år før det begynder at ligne mit billede inde i hovedet.
SletHer har vi også planer om løg nu hvor dyrehegnet er sat op. Vi håber på at få haven for os selv fremover, så vi ikke skal dele med rådyrene. Vi starter nok med påske- og pinseliljer som rådyr ikke spiser. Man kan godt blive lidt forsigtig når man har dem stående lige udenfor haven hver eneste dag...
Mange hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilken förvandling från tidig vår, genom hela säsongen. Vacker blomning hela tiden.
Helt fantastiska pioner, de är favoriter.
Ha det fint /Marika
Ja, det er det årlige mirakel, og man bliver lige overrasket hver gang. Men det bliver sikkert bare bedre når planterne har stået der nogle år. Pæoner kan vist ikke lide at blive flyttet.
SvarSletHilsner fra Ulla