Sådan en hedebølge som vi har haft her de seneste uger levner kun morgen- og aftentimerne til havearbejdet, men da der ikke sker ret meget i en udtørret have, kan man egentlig bare slappe af med vanding af de mest udsatte vækster.
Som den sidste af havens dagliljer sprang denne lysegule, spinkle og velduftende sag ud for et par dage siden, efter en grundig vanding. Den står under æbletræet, som nok tager sin del af fugtigheden i jorden, så den skulle have lidt hjælp fra vandslangen.
Den tidlige morgens billeder med det fine lys på langs varsler endnu en varm dag, men endnu er der glimt af dug i græs og blade. Jeg er rigtig glad for dagliljen der står med sine smalle blade og ligner en græstue, når ikke den blomstrer, og jeg håber på at kunne holde liv i den i mange år. Den ville være god at dele når den er vokset til.
Den tidlige morgens billeder med det fine lys på langs varsler endnu en varm dag, men endnu er der glimt af dug i græs og blade. Jeg er rigtig glad for dagliljen der står med sine smalle blade og ligner en græstue, når ikke den blomstrer, og jeg håber på at kunne holde liv i den i mange år. Den ville være god at dele når den er vokset til.
Farverne er intense her i morgenstunden hvor lyset stadig er klart og luften renset for støv og skidt.
De blå toner i Skt. Hansurt, lammeøre, Hebe og græs er særligt fine her i varmen. De lokker med et køligt udtryk, selvom både blomster og blade på Skt. Hansurterne er ved at brænde helt af i solen.
Den lille blå græs er én jeg såede sidste år og den skulle egentlig bare være énårig, men i dette klima har den bestemt sig for at fortsætte. Håber den bliver ved med det, for den er køn.
I krydderurtebedet er der ingen kølige farver her i august. Georginerne som står i en halv meter champignonmuld er helt overdådige i år, og de mange Montbretia er endelig begyndt at blomstre, så der er nærmest ild i dette bed. I forsommeren er her lutter blå-lilla blomster på de mange timian, merian, purløg og rosmarin, men lige nu er det bare vintersaren der blomstrer hvidt, mens fennikel står med gule frøstande.
Og så til noget helt andet, nemlig klipning af stedsegrønne buske. Jeg har forstået man ikke må klippe for sent på året, for de nye skud skal have love at hærde inden det bliver koldt - hvis det altså nogensinde bliver koldt igen... Men nu har jeg altså klippet.
Måske ikke optimalt i varmen, men jeg har benyttet mig af skygge og sene aftentimer, så jeg håber det går. Vi har efterhånden en del formklippede buske både her i haven og i kolonien, og da det tager tid at få ordentlig form på dem, må jeg fordele klipperiet udover flere dage. Her er det den gamle buksbom der har fået en barbering sammen med de små laurbær.
- Og her i kolonihaven manglede jeg bare den store Thuja. Det er 2 år siden den blev studset, så det er en overkommelig opgave at få den i form.
Jeg kan godt lide den stramme form sammen med alt det der vokser vildt ved siden af. Sammen med hækken er den god til at holde haven på plads.
I kolonihaven har vi også både Cotoneaster, Spirea og buksbom, men de fleste af dem klippede jeg inden hedebølgen satte ind, og nu ser det endelig ud som om vi kan se enden på den voldsomme varme. Til gengæld er det meget småt med udsigterne til regn, så vandslangen må stadig rulles ud i aftentimerne. Det er nye tider med disse lange perioder af ensartet vejr.

















































