... det tidspunkt, hvor vi kan sige at køkkenhaven er tilplantet og alle frø i jorden. I det langsomme forår har der ikke været behov for at skynde sig. Jeg tror fuldt og fast på det er bedre at vente til jorden og luften er varm, for så kommer grønsagerne meget hurtigere i gang og kan konkurrere med ukrudtet.
Vi har købt nogle stænger tentor-stål, og de fungerer fint sammen med net over kålplanterne, som ellers plejer at blive ædt af duer. I år har vi både broccoli, spidskål og glaskål.

Der er jo ikke meget sjov ved at vise bar jord, så jeg nøjes med at fortælle at vi nu har sået alt undtagen buskbønnerne, og noget er også ved at komme op rundt omkring. Gulerødder, rødbeder, radisser og hestebønner er spiret, men lige nu er vi mest glade for at de forskellige kål trives under net, og ærterne er blevet så store at vi kan fjerne fuglenettet, som de ellers hager sig fast i.
Og når dagen går på hæld kan vi endda sidde lidt og kigge på herlighederne, mens vi planlægger hvor vi næste gang skal lægge kræfterne. Den lille løn, Orange Dream, er såmænd slet ikke så lille mere, og nu heller ikke orange. Den har taget sommerens neongrønne farve på, og den er også klædelig.

Lige nu er det guldregn der hersker i kolonihaven,

og på den nye portal er der allerede én blomst i den nye klematis, som klatrer hjemmevant opad og vel er nået næsten halvvejs mod toppen.
Portalen kaster sin karakteristiske skygge langt ind i køkkenhaven, da vi vender næsen hjemad med endnu en god portion friske grønne asparges:)
I nat har det regnet, så nu har alle de nysåede frø da fået en god start.