Somme tider kan man være heldig og det var jeg, da jeg fandt alle de planter der stod på min ønskeseddel til det nye område i haven. Det var her vi fjernede en stor gammel blodribs og skiftede al jorden ud med vores egen kompost for nylig.
Til erstatning for den gamle busk står der nu en rød Zellernød, og jeg kan allerede nyde synet af de røde blade i modlys fra terrassen. Dette er en hurtigvoksende busk, som skulle få næsten pink rakler i det tidlige forår, og hvis vi er heldige såmænd også nødder.
Som bunddække under nøddebusken har jeg plantet bispehue - Epimedium Rubrum - med røde blomster, og det bliver så den første bispehue i vores have. Jeg fik sådan en lyst til at prøve disse planter efter at have læst et blogindlæg på Hortofilia, som handlede om deres dejlige bispehuer.
Lidt længere væk fra nøddebusken har jeg sat 4 kraftige bronzeblad - Rodgersia aesculifolia - med hvide blomster. De skal erstatte nogle kæmpestenbræk jeg har flyttet over i solbedet, og jeg tror de vil gøre en god figur her i baggrunden med det mørkegrønne vedben-hegn bag sig.
Jeg synes allerede havens to rødbladede buske står og kommunikerer fint på diagonalen i haven. Den fjerne busk er en paradisæblebusk.
Sidste år i november plantede vi en tretorn - Gleditsia Sunburst - midt på terrassen, da vi var færdige med at lave den nye sten-flade, og nu kan man da se hvordan den har fået sit navn. Hele vejen op og ned ad stammen bryder der små lysende gule knopper frem, som virker lovende, selvom jeg jo nok er nødt til at fjerne det meste for at få træet til at vokse opad.
Sidste år i november plantede vi en tretorn - Gleditsia Sunburst - midt på terrassen, da vi var færdige med at lave den nye sten-flade, og nu kan man da se hvordan den har fået sit navn. Hele vejen op og ned ad stammen bryder der små lysende gule knopper frem, som virker lovende, selvom jeg jo nok er nødt til at fjerne det meste for at få træet til at vokse opad.
Under træet har jeg sat gulstribet Hakonegræs og i mellemrummene blandt de store sten, trædebregner, så efterhånden bliver der mere frodighed på denne grå flade.
Det er altid spændende at få nye planter i haven, og nu har jeg igen lidt nyt at passe på i sommerens løb. Flere af de træer og buske vi har sat de sidste par år har haft en svær start, men nu ser det ud som om de har fundet sig til rette og giver sig til at vokse. Det våde vejr har været godt for noget!
Då fin din nye hassel er, Ulla. Røde blader på planter har jeg helt dilla på. Det er derfor jeg har så mange Acer/lønner med røde blader. Hakonegress er så fint, og passer så godt som bunndekke. Ja, vi får stadig mer å passe på av planter, men det må vi bare finne oss i :)
SvarSletTak Marit! Ja, jeg er jo glad for variation - også i bladfarverne, så den nye røde buske skal nok blive et godt aktiv for hele haven, og navnlig kaste skygge over de planter der stod i skygge engang. Tror desværre Acer vil have det lidt svært her i den massive lerjord.
SletJa, vi må tage vores skæbne med ophøjet pande:)
Hilsner fra Ulla
Ja ja det hele skal passe sammen, og det gør det jo
SvarSletJeg har også en rød hassel, den stod ved regnvandsbedet, men blev lidt for meget, nu er den flyttet i læhegnet. Den er vældig flot, men jeg klipper den jævnligt, ellers bliver den for stor. Da den stod i regnvandsbedet gav den bittesmå nødder, det har den ikke gjort siden, sikkert fordi jeg klipper den, eller fordi den får for lidt sol.
Du kan få en almindelig bispehue her hos mig :)
Hilsen Lisbeth
Mange tak!
SletJeg ved godt det er en livskraftig busk, sådan en nød, men der trænges også til noget der kan genetablere skyggen fra den gamle busk. Tænker jeg skal være vaks med saksen for at forme den efter vores ønsker, og hasselkæppe kan jo bruges i mange sammenhænge.
M.h.t. bispehue er jeg jo novice, men jeg tænker den jeg har købt er en ret almindelig én af slagsen. Lad os kigge på det når vi kommer over:)
Hilsner fra Ulla
Planter med mørkt løv giver nogle helt specielle farveoplevelser især i modlys, så din nye hassel får I sikkert meget glæde af. Forhåbentligt bliver du glad for bispehuen.
SvarSletJa, det tænker jeg også, og m.h.t. bispehuen ville en gul eller orange også have været fin, men jeg fik i det mindste en af dem du kalder tæppedannende, og det var det væsentlige i første omgang. Jeg er allerede meget glad for den!
SletHilsner fra Ulla
Mørkt løv er så flot til kontrast.. Især i modlys. Vi har osse en rødbladet hassel, men hvad det er for en aner jeg ikke. Den er mindst 25 år og sætter rodskud, så jeg er ikke helt tilfreds med den. men smuk er den.
SvarSlethilsner Gunvor
Altså rodskud kan jeg godt undvære:) Håber den bare bliver på sin plads og giver os skygge og gode kig gennem bladene.
SletHilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDet är vackert med de rödfärgade bladen. Det var perfekt att du hittade de växter du var ute efter. Rodgersia är mycket vacker, hade den för några år sedan. Den trivdes inte, i det torra vädret en vår. Tror jag skall prova igen, den har väldigt vackra blad och en fin färg.
Ha en trevlig helg /Marika
Tak! Ja, det har ellers været svært at finde de planter jeg gerne ville have i dette forår, men her var der heldigvis noget der lykkedes. Jeg håber bronzeblad vil kunne trives i skyggen og hvis den tørster må den sende rødderne ned i lerjorden. Det er svært at vande ordentligt på en skråning:)
SletHilsner fra Ulla
Kul att se vad ni valt att ersätta blodrispen med. Fina kombinationer av växter och bra komplement till de som redan fanns i planteringen. Den rödbladiga hasseln kommer vara jättefin med röd sockblomma under!
SvarSletFörstår att du är nöjd med valet av 'Sunburst' till er terrass. Den har länge stått på önskelistan men blir lite för stor för de platser jag har lediga. Får så vacker och luftig krona och den kommer säkert ge er stor glädje.
Allt gott! Ulrika