søndag den 13. juni 2021

Juni måneds overflod


Inden jeg kaster mig over staudebedenes frodighed synes jeg lige I skal se hvor flot sådan en brændenælde kan være når den står i fred på grænsen af haven. Jeg er ikke glad når de sår sig i bedene - og det gør de! - men kan godt anerkende nældens flotte form og dens vigtighed som føde for 3 forskellige sommerfugles larver, så den skal have lov at være her, hvor jeg ikke går og piller med de bare hænder.
   Naturen skal have plads i vores have, og fuglelivet er lige så vigtigt som insekterne, hvilket man godt kan se her hvor mange småfugle sidder i troldnødden på vej til fuglebadet:)


Et andet sted der gødes rigeligt af fugle er pæonbedet. I kirsebærtræet holder mange spurve til, mejserne finder insekter og spætterne mellemlander på vej til foderpladsen, men man ser først klatterne, når man kommer tæt på. Her er Geranierne sprunget ud mens der stadig var blomster i bonderoserne. Snart er det silkepæonerne der tager over.



I solbedet sker der en del i denne tid. Halvdelen af bedet er tilplantet i dette forår, så jeg er jo spændt på hvordan det går. Der er stadig meget bar jord, som ligger og tørrer ud mens vi venter på regnen, men jeg har plantet en masse bladbeder ind imellem buske og stauder, for at hjælpe lidt på situationen i år.


I andre områder er der mildt sagt trængsel og f.eks. knopurt skal nok bringes under kontrol i løbet af sommeren, hvis ikke den skal overtage det hele. Lige nu nyder jeg de kønne planter og de blå blomster.


Én af de gamle Hebe har sat blomsterknopper - det har jeg ikke set før.




Den kønne græs er sået fra frø jeg fik sendende fra min søster i Portugal for nogle år siden. Der stod på posen (så vidt jeg kunne se:) at den var énårig, men her er vi 3-4 år senere og den er stadig flot og har sat nyt afkom i verden i mellemtiden. Jeg er også glad for at se de røde Sedum kommer igen efter sidste års tørke.


Lammeøre er en dejlig staude med sine bløde blade. Den skal også holdes på plads, men er dejlig nem at arbejde med. Humlebierne elsker blomsterne som snart kommer.



Der er knopper i hylden og den nye gule tretorn (Gleditsia Sunburst) midt på terrassen,



og vi har fået tilplantet et lille tomat-tipi-bed med vores yndlingstomater fra supermarkedet og 4 forskellige slags basilikum, som foreløbig klarer sig godt i det lune vejr. Tomaterne er frøformeret, så vi må se hvad der kommer ud af dem.



På skygge-hylden er Hosta'erne blevet store og flotte,



og på morgenterrassen kommer skovanemonerne trofast hvert år mellem fliserne:)






Der er så meget at glædes over og juni er altid en herlig tid i haven!



14 kommentarer:

  1. Så frodig og fint det er hos deg nå! Jeg beholder også noen brennesler her, men jeg synes de både selvsår seg og brer seg utover mer enn jeg liker :(
    De er viktige både for sommerfugler og insekter, så noen må få bli her.
    Det er spennende med din gule tretorn, og den kjenner jeg ikke i det hele tatt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brændenælder har et frygteligt rodnet, så hvis de først får fat i et bed er det ikke godt! Men vi må jo også tænke på de små - fugle og insekter - ind imellem.
      Den gule tretorn kender jeg heller ikke. Vi har haft den siden efteråret, så det er første vækstsæson. Én god ting ved den gule er at den næsten ingen torne har.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Åh ja der er så meget flot i vores haver i juni, ja incl. brændenælder, men de er ikke rare at komme i nærheden af med bare arme, det er der så heller ikke så meget grund til i dag i det blæsevejr.
    Det varer ikke længe, inden dit staudebed er fyldt op. Til næste år kan du også holde åben have.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kunne da godt begynde at overveje en Åben Have... Tænker at en ny have også kan have interesse for andre med nye anlæg, men når det er første gang skal man lige over den grænse og det kræver lidt mod, synes jeg:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Sikke mange flotte planter du har gang i - fantastisk løv og blomster. Dejligt at du har et område hvor du kan lade brændenælder passe sig selv - insekterne siger TAK! Altid spændende at holde øje med et nyplantet bed. Der kan både være herlige overraskelser og knap så herlige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det meste strutter jo her i starten af sommeren, og det skal bare nydes mens det er frisk. Vi har brændenælder visse steder i haven, hvor de ikke generer nævneværdigt, men i år håber jeg på at få dem fældet inden de kaster frø.
      De nyplantede bede skal sikkert gennemgå en større ommøblering de første år, for det er ikke nemt at forestille sig hvordan planterne klæder hinanden, men det glæder jeg mig bare til:) Det er som du siger ikke alt der lykkes i første hug - mildt sagt!

      Hilsner og tak!
      Ulla

      Slet
  4. Ja brændenælder kan osse være dekorative. Meen dog kun i yderkanterne, tak. Jeg var dog ved at hive nogle op under æbletræerne, men måtte stoppe,, de var fyldt med små kravl der gnaskede løs.
    Flotte staudebede, jeg er lidt, bare lidt, misundelig du har plads til mere. hihi. Men jeg vidste ikke lammeøre er en insektplante.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! - Og hvis vi samtidig kan give lidt føde til de små kravl er det ingen skade til.
      Jeg er helt sikker på din have er pragtfuld! Jeg er utålmodig efter at haven her skal blive mere etableret - og sådan er det jo. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet:)
      Jeg har lagt mærke til de små humlebier i kolonihaven er meget glade for lammeøre, selvom jeg ikke synes de er specielt blomsterrige eller bemærkelsesværdige. Førhen kunne jeg godt finde på at klippe blomsterne af, men det gør jeg ikke mere - ikke før de er visne.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg fik aldrig kommenteret på dit forrige indlæg, da min kommentar ikke kunne udgives. Det sker nogle gange og er møgirriterende. Jeg havde bl.a. skrevet om dit smukke krydderurtebed. Det ser så fint ud i det runde bed i køkkenhaven. Du må meget gerne vise flere billeder af det og evt. fortælle om urterne.
    Det er virkelig frodigt i din junihave, og der er mange smukke plantesammensætninger.
    Jeg prøvede for nogle år siden at give brændenælder lov til at have et lille hjørne i haven. Men de ville tage magten, og jeg valgte at grave dem op.
    Jeg holder meget af den blå knopurt, selvom man med mellemrum må gøre sig hård og rydde lidt ud i bestanden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det går ind imellem lidt hurtigt med at lave indlæg, man må jo smede mens jernet er varmt:) Det er da dybt irriterende du ikke kan få udgivet dine kommentarer, men jeg har efterhånden også en lang liste over diverse fejl og mangler på mit blogprogram, så det er måske bare endnu et problem til listen?
      Men tak for du gider gentage din kommentar her!
      Jeg tror jeg laver et lille indlæg når urterne begynder at blomstre, men jeg ved såmænd ikke om jeg kan fortælle så meget om det... Det er et vanskelligt bed rundt om et træ, så det vokser stadig meget forskelligt p.g.a. lys og skygge. Men mere om det en anden gang.
      Jeg tror gerne du har haft problemer med at begrænse nælderne. De har jo et enormt - og meget solidt - rodnet, som kan holde til meget. Forstår godt du har fjernet dem. For nylig så jeg at hvis man ville gøre bare det mindste for den vilde natur skulle man plante tidsler i haven, og dér sætter jeg altså grænsen! Jeg har nok at gøre med de tidsler der kommer af sig selv.
      Ja, hvis man kan lide kornblomster så er knopurter jo selvskrevne i haven. I modsætning til kornblomster står de flot og bliver ved at blomstre, hvis man fjerner de visne hoveder, og så må man rydde lidt ud i dem engang imellem.
      Ærgerligt kornblomster er blevet sprøjtet væk...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Mye vakkert Ulla.
    Pionbedet la jeg ekstra godt merke til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Martin! Godt du kan bruge noget af det, måske til lidt inspiration?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla!
    Så fint, och växterna ser ut att trivas. Lammöron är en favorit, den passar in var som helst, gillar färgen och blommorna är fina. Den mörkfärgade kärleksörten är riktigt fin, trodde jag hade köpt en förra året, men ser bara gröna som kommer upp. Näst sista bilden, vad är det för växt med gröna blad och mörkare ränder?
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Lammeøre er nem at passe ind og nem at passe, så den er selvfølgelig en favorit:)
      De røde Sedum brændte nærmest ned til grunden sidste sommer, så jeg er meget glad for at se dem igen.
      Den brogede bladplante er en pileurt, en frøplante af Persicaria Painters Pallette, som også kan have hvidt i bladene. Jeg er nu meget godt tilfreds med min, og synes den er meget dekorativ, selvom dens blomster er meget diskrete.

      Hilsner fra Ulla

      Slet