Jeg kan vel ikke være den eneste...

... der er igang med at klippe hæk her i juni måned. Måske er jeg lidt tidligt ude, men nu har vi lige anskaffet en ny hækklipper, som skulle afprøves, og så har vi jo to haver med hækklipning, så det er bare om at komme igang.
   Vi har foreløbig brugt et par dage på vores nye have, hvor det meste af ligusterhækken skulle klippes for første gang - af os. Det er jo altid spændende. I efteråret klippede jeg hækkene ud til vejen, for at få dem bragt i en lidt pænere form end de var, nu gjaldt det hækken i baghaven, som også skulle rettes op.

Oppe ved indkørslen valgte jeg en ret lav hæk i efteråret, så det var nemt at gå til. Jeg kan godt lide at give hækkene en afrundet form og prøver at tvinge den ind foroven, hvor den har en tendens til at blive bredere. Den runde form giver et "venligt" udtryk og lidt kontrast til alt det kantede i huset og de store grå betonflader på terrasserne.

Efter carporten stiger højden på hækken. Her måtte jeg have stigen frem for at få styr på overkanten. 

Den lange ligusterhæk i baghaven føltes virkelig lang, men når man har en have som stort set kun består af græs og hæk, må man jo forsøge at gøre sig lidt umage med klipperiet.

Hækken bølger sig afsted i terrænet, men jeg forsøgte at lade overkanten følge samme højde gennem haven, og er rimeligt godt tilfreds. Den nye hækklipper med batteri fungerede fantastisk.

Den anden side af haven er mere besværlig. Dels er der tale om en meget kraftig og hurtigvoksende vedben på et gammelt hegn, dels er der en del upraktisk terrænspring, som gør det vanskelligt at få fodfæste for en stige.

I efteråret så her sådan ud. Det var efter vores første store kamp med Efeu'en, og jeg synes da godt man kan se en forskel ovenpå Johns klipning nu.

Så nu ser her sådan ud.

Så mangler vi bare kolonihaven.

Sommerblomster

Nu er det sommer - også i bajler og krukker på terrassen. Ud med stedmoderblomster, hornvioler og løg. Ind med de røde pelargonier og georginerne.

Jeg har flyttet lidt rundt på græsserne og købt et par fine bladplanter og nu synes jeg faktisk det ser frisk og sommerligt ud.

Når de orange georginer og tallerkensmækkerne springer ud bliver det hele mere broget.

Lige nu er det ret stilfuldt i  grønt og rødt, og den lille rødbøg har fået godt selskab.

Selv jordbærrene er begyndt at rødme.

Det er dejligt med lidt fornyelse. Her er endda ved at ske lidt i det lille bed med krydderurter og sommerblomster. En del frø er ikke er spiret, men der bliver vist nok at se på senere hen.

Ja sommeren er over os og fasanerne er praktisk taget flyttet ind.

Der er så meget at glæde sig over - og til!

En lille ny

Tænk hvilket fint besøg man kan få midt på en fredag eftermiddag. Spøjst at de sådan vover sig ud i dagslys, men måske er det en ung og uerfaren mor med sit første kid - et ganske lille et, måske kun et par dage gammelt.

"Jeg vover mig lidt længere frem" 

"Kommer mor ikke?"

"Herligt at springe rundt!"

"Og så hen til mor igen"

"Nu skal vi vist videre til den næste have"

"Vi ses!"

Og vi siger tak for et festligt besøg!

Vanding overflødig

Vi skulle have haft regn i nat, men først her til morgen begyndte det så småt, og nu regner det rigtigt. Et stille brus af stråler som rammer jorden vinkelret. Ingen vind - bare livgivende væde. Og jeg er slet ikke ked af at gå glip af pinsesolens morgendans, når jeg kan høre solsortens regnvejrsmelodi.

I går var jeg et smut forbi kolonihaven og plukke mig en dejlig junibuket, som tog sig godt ud på den indiske dug. Her er 4 slags geranier, knopurt, akeleje, prydjordbær, purløg og skvalderkål i en skøn forening - og jeg elsker det!

Og ellers er det jo det samme omkvæd om igen: Hold op hvor det gror! Det er som om forårs-eksplosionen bare fortsætter med fordobling af stauderne fra uge til uge, og jeg befinder mig i én lang chok-tilstand. Man føler sig så rig i denne overflod.

 

Her i det gule bed er der store blomsterknopper i løvehale, løvefod, tusindstråle og liljer. Ja, selv den lille Skønhedsøje Moonbeam er ved at blive synlig, og en enlig Etageprimula står på spring.

Det vælter frem i alle hjørner og kroge, også her i rodehjørnet hvor vi indtil videre blot har hentet planter ud af skvalderkålen til brug i andre dele af haven.

I mandags fik jeg bund i køkkenhavens ukrudt og kunne konstatere at alt nu er spiret. Inde omkring blommetræet i midten har jeg lagt pralbønner som kan få lov at klatre op i træet. Og nu er der blomster i hestebønnerne, mens purløg har åbnet sine blomster på række ved brombærplanten.

Jeg har snart en uges (arbejds)ferie, og så skal vi videre med skuret. Det er netop lykkedes at finde en dør til det meget lille hus. Det har været et problem at finde en dør på 1,75 m i højden, men tænk så stod den og ventede på mig i min fars sommerhus. En dobbelt glasdør som netop kan passes ind i mit lillebitte hus. Halleluja!

På afstand ser huset meget pænt ud...

... men når man kommer tættere på...

... kan man jo godt se det er ved at smuldre væk. 

Planen er at fjerne hele forsiden og erstatte dør og vindue med den dobbelte glasdør. Og så skal træbeklædningen og taget naturligvis skiftes. Det bliver godt engang - og helst inden næste vinter.

Varme sommerdage

Det har virkelig været en varm sidste weekend i maj og vi sluttede af søndag aften med en ordentlig vanding i køkkenhaven. Både krudt og ukrudt fik en overrisling i aftenstunden, og så håber jeg bare der bliver tid til at fjerne noget af ukrudtet i løbet af dagen i dag.

De fleste frø er spiret med lidt forskellig succés og nu venter jeg bare på pastinakkerne. Kartoflerne vokser rigtig hurtigt og skal nok have en ny hypning, hvis jeg kan nå det.

Purløg står i knop og kaster fine skygger på stenmelsgangen. Der vil snart blive gode buketter at plukke her.

Men ellers er det jo ikke festligt at vise billeder af bar jord med småspirer, så jeg tager en lille runde blandt stauder og buske.

Dejlige Geranier

... og selvsåede Akelejer

... og Hostaerne kommer igen trods manglende opmærksomhed fra min side.

Takshækken lagde ud med helt lysegule skud tidligere på måneden, men er ved at få sin normale grønne farve på årets tilvækst.

Astilbe i smuk aftenbelysning

Rigtig god ny uge!

Ingen tid

Hver eneste weekend i maj og juni er kalenderen fyldt med gæster, fester, udflugter, fornøjelser og arbejdsprojekter. Det kniber med tid til at følge med i egen have, og ikke mindst at holde kontakten til havebloggene. Men engang imellem ræser jeg igennem en hel del dejlige blogindlæg fra den nordiske blogliste og glæder mig over alt det spændende I andre viser frem og beretter om.

Jeg fik presset en hel del lugning ind i programmet i mandags i kolonihaven, men fik først taget billeder da vi var klar til at tage hjem. I det sene eftermiddagslys fik haven sit eget liv og jeg tog en runde med kameraet.

Nu blomstrer Porcelænsblomsterne i det rosa staudebed, mens de gamle Hortensiaer nok springer blomsterne over i år. De har fået frost i knopperne, og jeg har klippet dem helt ned, men der kommer friske skud fra bunden. De andre stauder fordobler højden på en uge.

Der er lagt an til blomster i Løvehalen og Tusindstrålen som blev plantet sidste år.

 

En tur rundt om den runde køkkenhave starter her med en buksbomkugle i god vækst. Bagved en Hosta som har fundet sig til rette. Jeg priser mig lykkelig over vi fik lagt stenmel i gangene i vinters. Man suser lige igennem med skuffejernet.

Den fine Japanske Ahorn bringer lys ind i skyggesiden af haven. En god investering!

Tornefri Brombær har masser af blomsterknopper.

Her står jeg! - siger Rabarberen vist.

Brogetbladet Klokkebusk står godt i solsiden af haven. Jeg fik to styks af min genbo i Haveforeningen sidste år. De gratis glæder skal man også tage med.

Solcypres fra Johns forrige have klarer sig i ukrudtet.

Det går småt med den Pilebladede Pære, men den står også lidt klemt. Håber den vil tage på i højden og komme op over hækken på et tidspunkt.

I luksusbedet er der mange blomster på Blåbærbuskene og Aspargeserne fistrer i vejret.

Turen ender ved en faldefærdig havelåge, hvor planterne gror helt vildt i et hjørne vi ikke har gjort noget ved endnu. En fin kombination er denne selvsåede Akeleje sammen med Knopurt - ja, og skvalderkål naturligvis.

John arbejdede videre med skuret mens jeg lugede. Man kan ikke se den store forskel fra sidst, men der en sket noget. Nu er konstruktionen skruet fast i huset og fundamentet, og der er hentet materialer hos en genbo, som har en masse træ vi kan købe. Det er dejligt nemt at kunne hente det vi mangler lige udenfor havelågen. 

Jeg tror det nye skur vil pynte på huset.