Det grønne er godt for øjnene

En helt tilfredsstillende mængde regn de seneste uger har fået alle de grønne farver til at oplyse haven. 

Canadisk hønsebær havde helt røde blade da jeg købte den i marts, men de nye blade er lysegrønne og stråler sammen med hvide blomster. Jeg har købt et par stykker mere af denne smukke bunddækkeplante, for den er helt sikkert en gevinst for haven.

6-7 forskellige Hosta der stod i krukker sidste år er plantet ud, og de er alle kommet op.

Derfor måtte jeg jo købe nye Hosta til krukkerne i skyggen. De første 4 her på hylden er nye store og kraftige planter, som nok skal vokse godt til i sommerens løb.

Jeg bliver så glad for alle de friske grønne planter som har erstattet en besværlig græsplæne inde under en stor blodribs, og til efteråret skulle benved busken få helt ildrøde blade. - Også noget at se frem til...

Her har to nye vortemælk fået fint selskab af en bladbede, som klæder dem godt. Snart bliver beden for stor, men lige nu er det meget elegant.

Hvide skovanemoner fandt vi i haven på mærkelige steder, blandt andet mellem fliserne på terrassen. En del af dem er flyttet til forskellige bede, og de pynter faktisk alle vegne, så det gør ikke så meget de sår sig selv flittigt.

Også her er en god samling af bladformer og farver, som giver et frodigt udtryk og snart dækker jorden helt. Det er dejligt at se de nye bede vokse til.

Sidste efterår plantede jeg nogle frø i potter som har stået ude hele vinteren, og her er der sandelig også jackpot. I potten til venstre er det to spisekastanier, til højre tre blærenød, som jeg fandt i Botanisk Have i København. Glæder mig til at se dem allesammen vokse til.

Sommer

Så blev det sommer og der er gang i grøngødningsbedet i køkkenhaven, skal jeg lige love for. 

   Lige nu er det blodkløveren der imponerer, og jeg har været nødt til at sætte en tråd op omkring bedet for at det ikke skal vælte ud til alle sider. Heldigvis er juni kommet med lune dage, så bierne er vågnet op og tager for sig af retterne. Det er én stor buffet for flere forskellige humlebi-arter plus haveforeningens bistader, og lever fuldstændigt op til mine vildeste forventninger.

Men tulipanbedet havde haft sin bedste tid,

så i går gravede jeg alle løgene - og en pæn portion ukrudt - op. Nu er der god plads til krydderurter, og lavendelhækken kan få lys og luft til at udvikle sig. Jeg har plantet merian, origano, tre slags timian og rosmarin, som jeg tror vil trives i den tørre jord omkring blommetræet.

Ærterne i den ene række har stukket næsen op ved klatrestativet, og udenfor "buret" spirer en orientalsk blanding af pluksalat. Den anden række ærter var fra sidste år, og dem var der ikke meget liv i, så nu er der sået en række af de nye. Måske er det faktisk ikke så tosset, for så får vi ærter over en længere periode, når de er sået med et par ugers mellemrum.

Blåbærbuskene blomstrer fint,

og guldregnen er begyndt så småt. Vores guldregn står skygget, så den er senere end alle andre.

Takshækken er ved at blive tæt. Det er 3,5 år siden den blev plantet.

Til sidst et billede fra staudebedet, hvor Geranium har omfavnet en lille Hosta på yndigste vis.

Det gamle færgested

På Jungshoved i Sydsjælland, hvor jeg bor, ligger der et et gammelt færgested med nogle meget smukke omgivelser. Begavet med gamle egetræer fra fortiden har nutidens ejere plantet mange flere ege og ikke mindst masser af Rhododendron i skovbrynet langs landevejen.

Vi kører derud i maj måned for at følge med i blomstringen, og her til aften var der gevinst.

Den snørklede vej leder på smukkeste vis gennem skoven og forbi de mange grupper af røde og violette Rhododendron, og her i skumringen lyste det friske græs og de mange blomster op og gav en egen stemning.

Færgestedet benyttedes i attenhundredetallet af rejsende mellem København og Kalvehave, som blev roet ind til land, da vanddybden var for lav til færgen. H.C. Andersen har skam også sejlet denne vej, når han skulle på besøg i Præstø. Han blev naturligvis hentet i en vogn fra Nysø gods, som kunne bringe digteren de godt 10 km videre over land, mens andre passagerer måtte trave afsted ad landevejene.
   I et avis læserbrev fra 1866 som lokalarkivet er i besiddelse af, klagede læseren over en meget mangelfuld skiltning på Jungshoved. Han havde nok erfaret at turen kunne blive meget lang på de vildsomme veje.

Vi har svært nok ved at finde rundt her i nabolaget, og vi kan ikke engang klage over utilstrækkelig skiltning... Men smukt er her!

Gamle kendinge - og nye

Det blev en lørdag eftermiddag med sol i kolonihaven, og også hæderlige temperaturer uden på nogen måde at være prangende. Det blev nogle timer med mange små opgaver, og efterfølgende kan man ikke rigtig sige hvad vi fik gjort, men vi blev enige om, at man godt kunne se vi havde været der.

Bedet med overvintrende grøngødningsplanter er begyndt at blomstre. Masser af honningurt - og én bi - suppleret med blodkløver. Er det ikke en skøn rød farve den kløver har?

Her er havens mørkeste hjørne, hvor vi plantede nye buske i efteråret. For nylig kom der også et lille paradisæbletræ til, for vi trænger til lidt flimrende skygge foran sydvinduet. Det er en Professor Sprenger med orange æbler der bliver siddende til langt hen på vinteren. Så er der lidt for fuglene, når havesæsonen er slut.

Den gule kornel gør sig godt i skyggen sammen med bregnerne der er så flotte lige nu, og bøgepurret er ved at tage form.

Geranium Phaeum er så fin når de mørke blomster fanger solen

- og det er det gule staudebed også. Her er tilført nye dagliljer og tyndet ud i løvefødderne. Begge forårsvorterod står i blomst nu.

En god gammel kending som endnu ikke har skuffet er den japanske løn. Orange i udspring og så følger denne skønne limegule farve. Den bliver jeg aldrig træt af, for den byder på nye farver flere gange i årets løb, hvilket er dejligt i en lille have.

Lad det øse - lad det pøse

 Ja, sådan så det ud hos os en stor del af dagen i går. Styrtregn, plaskregn, silregn og drypregn med tordenrumlen i baggrunden, selvom ingen af de vejrtjenester jeg havde kigget på mente vi skulle have regn overhovedet.
   Og jeg brokker mig slet ikke, for her fik vi jo nok rettet lidt op på vandbalancen. Små 40 mm på et døgn kan vi godt være tilfredse med.

Små floder rendte ned gennem haven

- og græsset stod under vand i en kort periode indtil vandet sank ned til de tørstige rødder.

Top på vandtønden

- og haven strutter af frodige planter

- i friske grønne nuancer.

I dette bed er pileurten med de forfrosne blade ved at vokse fra problemet og viser sine fine tegninger. Det er en frøplante af Painters Palet.

Farvebælgen er i rigtig god form

- og pæonerne springer ud efter regnen.

I pæonbedet har jeg gravet georginer ned i alle mellemrum. Så får vi to blomstringer i sommerens løb.

Havens nyeste bed med alle de bittesmå frøplanter overlevede også styrtregnen

Hip hip hurra! - for regn og grøde. Dette må være enhver haveejers våde drøm.

Singing in the rain

Vi har fået 13 mm regn på Bededag og alle planter sang og jublede mod himlen. Jeg jublede også lidt rundt med kameraet, for er der noget dejligere end regndråber på blade og blomster...

Rødbøgen er allermest rød lige nu.

Papirbarklønnen er sprunget ud

- og de fine porcelænsblomster.

Krydderurterne citrontimian og gul merian.

Hakonegræs, det vil jeg gerne have meget mere af!

Bonderoserne springer nok lige om lidt.

Alunrod i en lysende rød farveskala.

Men der er jo også problemer i det lille paradis.

   Adskillige planter bliver ødelagt af rådyr, og denne hind har holdt til på græsmarken og kigget ind i vores have hele dagen. Det føles ildevarslende, og jeg tør næsten ikke lægge mig til at sove efterhånden, for hvad kan der ikke nå at ske på en enkelt nat?

For et par dage siden kunne jeg konstatere at ærtecypressen var knækket på midten, formentlig af en fejende buk. Nu har den fået forbinding på. Den sibiriske valmue bliver bidt i stykker , men af hvem?

Det værste er de to nye troldnød som står helt tæt på huset. Næsten alle blade er blevet ædt, og det er da for galt, når der er så meget andet grønt dyrene kan gå amok i på både markerne og i skoven.

Farvebælgen herunder har jeg netop fået fordi den ikke tiltaler rådyr, og det ser ud som det passer. Nu begynder blomsterknopperne at vise blå farver, og jeg er meget spændt på at se den i blomst for første gang.

Men er der én der bare er blå, så er det den gode gamle knopurt, som er så dejlig nem at have med at gøre. Det er en af de virkelig trofaste.

Hen imod aften tågede landskabet ud i damp fra jorden, men ellers har vi haft flotte solnedgange her på det sidste. Denne er et par dage gammel.