En efterårsmåned

Ja, foreløbig er november endnu en efterårsmåned af de milde og da vi forudsiges varmefronter fra Biscayen i den kommende tid er der ingen grund til at tro det skulle falde ind med frost og vinterlige tilstande lige foreløbig. 

10-15 grader er alt for varmt i forhold til 'klimanormalen' - men hvem ved efterhånden hvad der er normalt? Jeg tror træerne smider bladene af gammel vane, og sikkert også fordi de mangler vand her i denne ende af landet, men i vores have glimrer den ægte kastanje stadig med sit gyldne løv. For en uge siden var det kirsebærtræet der lyste gult i denne siden af haven,

nu er det som sagt kastanjens blade. Begge træer suppleres så godt af Golden Henry der står imellem dem med sine gule æbler.

Græsset er ikke blevet slået i ugevis for vi har trillet rundt i nedfaldspærer, muldvarpen graver stadig jord op i bunker og de visne blade lå i et et tykt lag under kirsebærtræet, Men i går fik jeg ryddet lidt op derude, og i dag kunne jeg så slå græsset. På trods af de hærgede områder med muldvarpeskud synes jeg nok det pyntede alligevel. Jeg samlede græsset op og lagde det på komposten, hvor det kan tilføre lidt fugtighed.

Solen har forladt os for nogle dage og november ligner november lidt mere, men det betyder jo også at man snart skal til at tænke på julepynten. Nu er de kulørte glaskugler kommet op, havenissen 'Bastian' har fået frisk mos og en ny 'hue' og John er begyndt at montere lyskæder, men vi tænder altså ikke før det bliver december! Til gengæld er det meget rart at have ordnet det mens man kan arbejde uden handsker i stedet for at fumle med de mange meter ledning med stive kolde hænder.

Haven ser efterhånden lidt slidt ud og bladene falder hurtigt i blæsten. Når mørket kommer er det virkelig sort, selvom fuldmånen har vist os omgivelserne i en sort/hvid udgave flere nætter. Man mærker vinteren nærme sig alene på grund af mørket, men i dagtimerne kan jeg da stadig finde farveklatter derude i det grå.

En salvie har stukket hovedet op gennem en bregne, og primula blomstrer rundt omkring.

Det har været en lang sæson og navnlig et langt efterår, så nu har havens planter snart fortjent en god lang vinterhvile. Lad os håbe det bliver vinter - i hvert fald ind imellem!

Hverandendagsvejr

Ja, det er sådan meteorologen beskriver novembervejret den næste ugestid: hver-anden-dags-vejr. Og sikkert er det at lørdag bød på smukt solskin, blå himmel og hvide skyer, mens dagen i dag er grå med lavthængende skyer, drypperi og dårlig belysning til folk i min alder, men så er der jo lejlighed til at holde søndagen hellig og kigge lidt på bloggen.

Vi tog i kolonihaven i går i fint vejr, fast besluttede på at få ryddet køkkenhaven. Og som sagt så gjort...

Alle de halvvisne tagetes - og der var mange - halvslatne tallerkensmækkere og rådyrspiste amaranter skulle væk, sammen med bladselleri og rødbeder, men først fik vi fjernet alle stativer og net-overdækninger, så vi kunne se hvor vi skulle arbejde. 

Det eneste der står tilbage er de sølle porrer, som ikke ser ud til at blive til ret meget. Jeg havde fået en stor pose korianderfrø forærende, og dem har jeg spredt i alle bedene, hvor de måske vil spire og give en smule vinterdække.

Det var et godt job vi fik lavet på en virkelig smuk novemberdag, og mens vi sad i solen og drak kaffe fik vi øje på et par silkehaler i naboens kirsebærtræ. Da vi kiggede rundt i haverne omkring os fik vi øje på mange flere - de optræder jo som regel i flok her i efteråret - og det virkede næsten som om de var ved at afprøve alle træerne for at finde det bedste sovested.

Kolonihaven lignede sig selv fra oktober, bortset fra lidt færre blade på træer og buske, og de nye tyttebær vi plantede under blåbærbuskene er sørme i gang med at blomstre!

I dag nyder vi livet hjemme i varmen mens solsorten er blevet færdig med de småbitte sorte paradisæbler på Freja og er hoppet videre til Professor Sprenger udenfor vinduet. De gule æbler på Golden Henry kommer i sidste række, når professoren er ribbet. Jo, den ved hvad den vil:-)

Med vejrudsigten i baghovedet skulle det jo blive solskin i morgen, men jeg gad dog vide... I dag er det gråvejr og fint vejr til afslapning!

Oktober

Oktober måned sætter sit præg på haven ligesom maj, og alt det skønne grønne som sprang ud dengang er nu ved at blive pakket sammen og lagt væk for det næste halve år. Selvom jeg bestræber mig på at dyrke en have med struktur og grønt året rundt, vil det næste halve år - den mørke tid - blive en helt anden oplevelse, en mere indskrænket pallette med mindre fylde og farve - sådan er det bare!

Måske har naturens farvefest i oktober til opgave at mildne overgangen så vi kan gå ind i den mørke tid med skønne kulører på nethinden. Tænk hvis alt løv blot blev gråt inden det faldt!
   Som sædvanlig har jeg nydt de klare farver i sollyse og milde dage og oktober er forløbet med den ene dejlige dag efter den anden. 

Vi har haft fornøjelsen af at smage de første store gode kastanjer fra træet vi plantede for 4 år siden,

og nydt den friske grønkål som kan plukkes lige udenfor døren resten af vinteren. Også her på terrassen er farverne begyndt at skifte på papairbarklønnen, som putter sig bag hæk og kål.

Nogle planter blomstrer så sent at man tænker: Når den det? - og det gjorde denne Chrysantemum da heldigvis! Den stod i en potte sidste år og har klaret hele året i kanten af et bed, hvor den nu lyser i sin dybrøde farve, og glimter lidt med dråber på blomsterbladene.

Oktober i solbedet startede med sankthansurternes store blomstertæppe og mens de er blevet stadig mørkere i månedens løb er andre vækster blevet gyldne, orange og gule.

Her mod slutningen af måneden er det blevet kirsebærtræets tur til at imponere.

Oktober er forudsigelig men har dog sine spændingsmomenter. Når den blå asters at blomstre? Skal man hente de frostfølsomme ind? Får vi snart al den regn som vi har manglet hele sommeren? - Og lige nu er spændingen om udfaldet af folketingsvalget vel nok det der kræver den største opmærksomhed her i landet. Om valget kan jeg intet fornuftigt sige - alt er tilsyneladende oppe i luften og ingen ved hvor det falder ned.

  Om oktober kan jeg sige at det tegner til endnu en varmerekord, den blå asters blomstrer sparsomt, frosten er udeblevet ligesom regnen, der kun har ramt os med småbyger, og bladene falder som de plejer lige ned under træer og buske. Sådan er det!

I haven er fuglene vendt tilbage efter en længere ferie, hvor de nok har været rundt i omegnen og smage frø og frugter vi ikke kan diske op med, men nu er der kamp mellem solsortene om paradisæbler og nedfaldspærer, og spurvene hygger sig om de hjemmeavlede solsikkekerner sammen med spætmejse, rødkælk og alle de andre, mens spurvehøgen suser gennem haven med jævne mellemrum.
   Her er vi ved at vende os mod vinterens trommerum allesammen.

Der er dog stadig lidt blomster tilbage, og under bregner og visne Hosta titter gule primula frem. 

Efterår i kolonihaven

Det har ikke været den store succes med køkkenhaven i år eftersom rådyrene spiser de fleste grønsager. I de sidste par måneder har tagetes været det mest oplivende i bedene, og vi har kun været på besøg når vi skulle plukke brombær - og luge lidt naturligvis. Brombær har der været mange af og fryseren er fuld af bær til vinterens tærter og syltetøj. Det kommer altsammen fra én plante her i baggrunden, som kravler på rionettet rundt om bedene. 

Vi ryddede op i september og siden har vi bare nydt synet af de gule tagetes, som stadig står fint hele vejen rundt. Der er blevet nogle store buketter her:-)

I september fik blåbærbuskene røde blade, og de faldt hurtigt. Jeg har længe tænkt på at grave blåbærbedet igennem og få vendt det sidste flis ned, for at give dem bedre forhold, og i dag tog vi fat.

Jeg startede med at beskære buskene så vi bedre kunne komme til. Ja, jeg ved godt det er det forkerte tidspunkt, men engang imellem må må man bare slå til, for i foråret ved jeg vi ikke har tid til den slags.
   Næste punkt var jorden som skulle løsnes i dybden og have tilført flis. Dernæst blev det hele vandet meget grundigt og til allersidst plantede vi 6 tyttebær og 6 tranebær. De skal udnytte den sure jord sammen med blåbærrene og give et pænt grønt bunddække, og så glæder vi os til at kunne servere hjemmeavlede tyttebær og tranebær næste år til jul.

Jorden var hård som beton og knastør, så det burde hjælpe på trivslen med vores grundige arbejde.

Aspargeserne er flot gule nu, og rundt om i haven har der da også været fine farver i både september og oktober. Blyrod, solhat og hortensia har bidraget på hver sin måde, og så er der plantet nye stauder og lagt en hel del løg i staudebedene. Til næste år skal vi se hvordan det går med det nye.

Jeg runder af med den japanske ahorn Orange Dream, som virkelig har skiftet kulør den sidste måned, og nu begynder at svare godt til sit navn ligesom den gør i foråret, når den springer ud.