Kolonihaven kæmper

Her midt i julis hede sol kæmper kolonihaven sin egen kamp for overlevelse, og vi kæmper med. Tørken er hård og rådyrene gør ondt værre. En lille billedserie af de mest synlige skader kommer her.

Den japanske ahorn har ikke mange blade tilbage. I bunden hærger rådyrene, som spiser både bark og blade, i toppen svides bladene af solen og hele busken lider under tørken. Vi er begyndt at vande den regelmæssigt og jeg har 'forbundet' de mest udsatte grene forneden, og nu ser det ud som om den sætter nye blade i toppen.

Hostablade bliver spist,

brombær er en skygge af sig selv

ligesom vinen,

ja, selv kartoffeltoppe æder dyrene!

Den smukke gulbladede kornel er reduceret til en enkelt gren, som nu er hegnet ind (og vandes!), og mange stedsegrønne er fejet i stykker.

Også denne hvide kornel får kam til sit hår, for her er der mange skader og vi kan jo ikke hegne hver eneste busk ind.

Alt dette er yderst nedslående og giver haven et træt og tomt udtryk, men som sagt kæmper vi videre med vandslange og kander for at give planterne lidt at stå imod med. Forleden da vi slæbte kander ud til de mest trængende gik det meget langsomt med den vandkande jeg havde fået fat i, og vi opdagede en voldsnegl som sad fastklemt i tuden:-) Jeg kan godt afsløre at den ikke fik lov at leve videre. Den plettede voldsnegl er godt nok lige blevet fjernet fra listen over invasive arter, men den er en meget stor plage i haver! 

Man kan blive så træt af at vande, at man må sidde ned:-)

Bortset fra alle disse plager har vi bestemt os for at nyde livet i kolonien. Naturligvis skal der også arbejdes, men vi holder nogle lange gode pauser ind i mellem og hygger os med kaffe. Der bliver også tid til at snakke med de andre kolonister og besøge hinanden i haverne. Det er vigtigt at holde fast i de gode sider af kolonilivet!

Huset er gjort rent og haven trimmet - hække og hegn, lugning og beskæring - så nu bliver der god til til afslapning og hygge omkring havebordet. Det er jo egentlig også for varmt til at lave noget i disse dage...

Bagved huset har jeg udkæmpet en helt indædt kamp mod humle, som kravler overalt på tuja-hegnet.

Imellem kartoffelrækkerne dukker koriander op som ukrudt, men den er jo rigtig fin ligesom den statelige kongelys, der har sået sig selv.

Og så kan hvilen falde på henad aften. Vi har trods alt glæde af kartoflerne som smager dejligt og krydderurterne er som sædvanlig i fuld udfoldelse, så ikke alt er forgæves!

 

Vejrskift

1. juli kom det længe ventede vejrskift - og sikke et skift! Der blæser en stærk vind fra nordvest, og den bringer kølighed, kraftige vindstød, haglbyger, torden og regn med sig. Det er en hel anden situation end de 2 foregående måneder, og jeg er naturligvis glad for forandringen, men sommer er det altså ikke:-)

Jeg har haft hænderne fulde af andre aktiviteter og kommer ikke meget i haven i denne tid, men foreløbig har vi fået 12 mm regn og det begynder at have en virkning på stauderne. De har ranket ryggen, hvilket også er nødvendigt hvis de ikke skal bliver lagt ned i blæsten.

   Ovenfor står vores løvstikke flere meter i vejret, opsat på at nå at få blomstret før det er for sent. Nu kan det være den får kræfter til at sætte nye grønne blade. 
   Nedenfor er den ægte kastanje, som jeg har slæbt vand ud til de sidste 3 uger. Jeg har vandet 3 dage i træk hver uge, så den muligvis kan få overskud til at sætte mange fine kastanjer ligesom sidste år.

Ellers er det sådan at dagliljerne skynder sig at blomstre ligesom Hosta'erne, hvor mange har helt krøllede blade efter tørken. Valmuerne er næsten færdige (på en god uge) og på billedet ovenfor kan man se de afblomstrede 'pister' i bedet til højre. Det har været en ren panik-sommer, og der skal meget mere vand til før balancen er genoprettet. Nu håber jeg juli måned kan give os denne genopretning!

Jeg glæder mig over de nye planter som kan klare de hårde betingelser, og en ny matrem fra 'Staudemarken' har vist sig dejligt hårdfør.

Salvie og løvehale er ikke nye, men har bevist deres værd gennem årene, og sommerblomsterne klarer sig også ret godt, selvom de ikke er blevet vandet i nogle uger.

Selvsåninger af Amarant og valmue blandt geranierne rundt om bålstedet. Fine farver!

Morgenfruer i forskellige nuancer lader sig ikke stoppe, og de små knaldgule er citrontagetes.

Baljer og krukker med sommerblomster har naturligvis fået vand fra kanden, og der er meget godt gang i blomstringen efterhånden, selvom jeg stadig venter på løvemund.

Løvefod er til gengæld altid trofast og holder gang i staudebedet med sine dejlige gulgrønne blomsterskyer.

Små perikon-buske dukker op her og der og glæder med kønt løv, små blomster og fine bær.

Her er et billede ud af vinduet der udmærket viser hvordan vind og regn pisker rundt med planterne. 

Jeg håber de kommer igennem det hårde vejr og kommer styrkede ud på den anden side! En lille fyr som ikke var så heldig lå her til morgen død i fuglebadet.

Vi har haft dompapper på foderbrættet på det seneste, og dette er nok en stor unge, som har været en tur inde i vinduet inden den faldt om i badet. Det har vi ikke oplevet før.

Som et strejf af en dråbe

'Som et strejf af en dråbe
fik vi lov til at håbe
på de ting der skal komme
førend livet er omme'

Jeg havde nær kaldt dette indlæg for 'Jammersminde', men så kom jeg til at tænke på at sommeren først lige er begyndt, og ingen ved hvordan den ender endnu, så det var måske nok lidt tidligt at sætte punktum.
   Til gengæld dryppede Gasolins gode gamle sang lige ned i hovedet på mig som en slags sørgmodig inspiration, så hvorfor ikke indlede med den lille tekst? Hvis man tager teksten bogstaveligt er det jo lige netop den situation vi befinder os i nu.
   Nogle har fået regn i spandevis - og tillykke med det - men her har vi fået 3,8 mm i dag og det er selvfølgelig en god start og har givet en dejlig afvaskning af haven og god klarhed i luften, men spørgsmålet er som vanligt: kommer der mere? Og svaret ligeså forudsigeligt: vi får se!

Lidt udtværet blev udsigten, men det var vidunderligt at mærke hvordan jorden tog imod og temperaturen faldt med omkring 10 grader på en halv time. Nu kan vi trække vejret igen, og regnen var ikke så hård at den væltede planterne.

I de varme dage op til denne begivenhedsrige mandag tog jeg en del billeder af alt det der blomstrer lige nu, og ellers er jeg så småt i gang med at klippe hækkene, og kan heldigvis bruge afklippet som jorddække i bedene.

Solen har været hård ved pelargoniens blade, men der ser faktisk godt ud med de røde misfarvninger, og i de andre baljer er der ved at komme blomster i tagetes og Georginer.

I sommerblomstbedet er der nu blomster i citrontagetes og morgenfruer,

men det er nu valmuerne der trækker opmærksomheden. Der er to forskellige. De hvide er resultatet af et glas birkesfrø, mens de rødviolette er frø fra sidste års planter.

Honningurt er ret dominerende, men det er bare godt synes jeg - og alle humlebierne, som leverer lydsiden af dette bed. En dyb brummen.

Dagliljerne er i gang med heftig blomstring. Dette bed skulle have været renset for længst for visne guldnælder, men jeg kan simpelthen ikke komme i jorden, så det må vente. Hvis jeg begynder at grave giver det flere problemer end resultater, og heldigvis lægger løvefod nu et lysegult slør ud over elendigheden.

Sankt Hans aften foregik som den plejer med stort bål på stranden i Præstø, musikunderholdning og tale af borgmesteren. Brandvæsnet var til stede med to biler og en drone der svævede over området, men jeg synes alligevel det er mærkeligt det kunne lade sig gøre, for vi bor jo nok på det mest udtørrede sted i Danmark. - Men flot og stemningsfuldt var det jo, og vejret var helt fantastisk.

Der var masser af mennesker, og vi nød synet oppefra skrænten med min gamle far som netop har fejret sin 100 års fødselsdag.

Alt er jo heller ikke elendighed. Haven klarer sig nogenlunde, og 20 mm regn kunne stadig gøre en forskel. Solsorten er begyndt at jage regnorme i krukkerne og det giver lidt roderi, men i forgårs tog vi en solnedgangstur til stranden for at hente sten til at lægge ovenpå jorden, så må vi se om det hjælper.

Det var en af disse helt vidunderlige aftner hvor vandet er spejlblankt og alt ånder fred.

Endnu en smuk og meget varm aften. Som et strejf af en dråbe...