Som et strejf af en dråbe

'Som et strejf af en dråbe
fik vi lov til at håbe
på de ting der skal komme
førend livet er omme'

Jeg havde nær kaldt dette indlæg for 'Jammersminde', men så kom jeg til at tænke på at sommeren først lige er begyndt, og ingen ved hvordan den ender endnu, så det var måske nok lidt tidligt at sætte punktum.
   Til gengæld dryppede Gasolins gode gamle sang lige ned i hovedet på mig som en slags sørgmodig inspiration, så hvorfor ikke indlede med den lille tekst? Hvis man tager teksten bogstaveligt er det jo lige netop den situation vi befinder os i nu.
   Nogle har fået regn i spandevis - og tillykke med det - men her har vi fået 3,8 mm i dag og det er selvfølgelig en god start og har givet en dejlig afvaskning af haven og god klarhed i luften, men spørgsmålet er som vanligt: kommer der mere? Og svaret ligeså forudsigeligt: vi får se!

Lidt udtværet blev udsigten, men det var vidunderligt at mærke hvordan jorden tog imod og temperaturen faldt med omkring 10 grader på en halv time. Nu kan vi trække vejret igen, og regnen var ikke så hård at den væltede planterne.

I de varme dage op til denne begivenhedsrige mandag tog jeg en del billeder af alt det der blomstrer lige nu, og ellers er jeg så småt i gang med at klippe hækkene, og kan heldigvis bruge afklippet som jorddække i bedene.

Solen har været hård ved pelargoniens blade, men der ser faktisk godt ud med de røde misfarvninger, og i de andre baljer er der ved at komme blomster i tagetes og Georginer.

I sommerblomstbedet er der nu blomster i citrontagetes og morgenfruer,

men det er nu valmuerne der trækker opmærksomheden. Der er to forskellige. De hvide er resultatet af et glas birkesfrø, mens de rødviolette er frø fra sidste års planter.

Honningurt er ret dominerende, men det er bare godt synes jeg - og alle humlebierne, som leverer lydsiden af dette bed. En dyb brummen.

Dagliljerne er i gang med heftig blomstring. Dette bed skulle have været renset for længst for visne guldnælder, men jeg kan simpelthen ikke komme i jorden, så det må vente. Hvis jeg begynder at grave giver det flere problemer end resultater, og heldigvis lægger løvefod nu et lysegult slør ud over elendigheden.

Sankt Hans aften foregik som den plejer med stort bål på stranden i Præstø, musikunderholdning og tale af borgmesteren. Brandvæsnet var til stede med to biler og en drone der svævede over området, men jeg synes alligevel det er mærkeligt det kunne lade sig gøre, for vi bor jo nok på det mest udtørrede sted i Danmark. - Men flot og stemningsfuldt var det jo, og vejret var helt fantastisk.

Der var masser af mennesker, og vi nød synet oppefra skrænten med min gamle far som netop har fejret sin 100 års fødselsdag.

Alt er jo heller ikke elendighed. Haven klarer sig nogenlunde, og 20 mm regn kunne stadig gøre en forskel. Solsorten er begyndt at jage regnorme i krukkerne og det giver lidt roderi, men i forgårs tog vi en solnedgangstur til stranden for at hente sten til at lægge ovenpå jorden, så må vi se om det hjælper.

Det var en af disse helt vidunderlige aftner hvor vandet er spejlblankt og alt ånder fred.

Endnu en smuk og meget varm aften. Som et strejf af en dråbe...