1. juli kom det længe ventede vejrskift - og sikke et skift! Der blæser en stærk vind fra nordvest, og den bringer kølighed, kraftige vindstød, haglbyger, torden og regn med sig. Det er en hel anden situation end de 2 foregående måneder, og jeg er naturligvis glad for forandringen, men sommer er det altså ikke:-)
Jeg har haft hænderne fulde af andre aktiviteter og kommer ikke meget i haven i denne tid, men foreløbig har vi fået 12 mm regn og det begynder at have en virkning på stauderne. De har ranket ryggen, hvilket også er nødvendigt hvis de ikke skal bliver lagt ned i blæsten.
Ovenfor står vores løvstikke flere meter i vejret, opsat på at nå at få blomstret før det er for sent. Nu kan det være den får kræfter til at sætte nye grønne blade.
Nedenfor er den ægte kastanje, som jeg har slæbt vand ud til de sidste 3 uger. Jeg har vandet 3 dage i træk hver uge, så den muligvis kan få overskud til at sætte mange fine kastanjer ligesom sidste år.
Nedenfor er den ægte kastanje, som jeg har slæbt vand ud til de sidste 3 uger. Jeg har vandet 3 dage i træk hver uge, så den muligvis kan få overskud til at sætte mange fine kastanjer ligesom sidste år.
Ellers er det sådan at dagliljerne skynder sig at blomstre ligesom Hosta'erne, hvor mange har helt krøllede blade efter tørken. Valmuerne er næsten færdige (på en god uge) og på billedet ovenfor kan man se de afblomstrede 'pister' i bedet til højre. Det har været en ren panik-sommer, og der skal meget mere vand til før balancen er genoprettet. Nu håber jeg juli måned kan give os denne genopretning!
Jeg glæder mig over de nye planter som kan klare de hårde betingelser, og en ny matrem fra 'Staudemarken' har vist sig dejligt hårdfør.
Salvie og løvehale er ikke nye, men har bevist deres værd gennem årene, og sommerblomsterne klarer sig også ret godt, selvom de ikke er blevet vandet i nogle uger.
Morgenfruer i forskellige nuancer lader sig ikke stoppe, og de små knaldgule er citrontagetes.
Baljer og krukker med sommerblomster har naturligvis fået vand fra kanden, og der er meget godt gang i blomstringen efterhånden, selvom jeg stadig venter på løvemund.
Her er et billede ud af vinduet der udmærket viser hvordan vind og regn pisker rundt med planterne.
Løvefod er til gengæld altid trofast og holder gang i staudebedet med sine dejlige gulgrønne blomsterskyer.
Små perikon-buske dukker op her og der og glæder med kønt løv, små blomster og fine bær.
Her er et billede ud af vinduet der udmærket viser hvordan vind og regn pisker rundt med planterne.
Jeg håber de kommer igennem det hårde vejr og kommer styrkede ud på den anden side! En lille fyr som ikke var så heldig lå her til morgen død i fuglebadet.
Vi har haft dompapper på foderbrættet på det seneste, og dette er nok en stor unge, som har været en tur inde i vinduet inden den faldt om i badet. Det har vi ikke oplevet før.
Hej Ulla,
SvarSletJeg skrev en kommentar tidligere i dag, men den må ha forsvunnet. Ja det er litt av et værskifte vi har fått, men jeg tenker at du er glad for alt regnet. Her har det kommet 42 mm på fire dager, og det er kjølig. Det er snart så jeg ønsker meg litt varmere vær igjen. Hvor blir det av en mellomting? ;-)
Din hage ser så frodig ut bortsett fra gresset, men det kommer jo tilbake. Flotte farger på de selvsådde. Så trist med dompapen!
Hilsen Marit
Ærgerligt din første kommentar forsvandt, men dejligt du gad skrive igen!
SletJeg tror du kan vente længe på en mellemting, for vi skal åbenbart have ekstremt vejr på den ene eller anden måde. Her mangler stadig en masse vand, men græsset skal nok komme hurtigt i gang med lidt regn. Det er meget værre med træer og buske, for hvordan vil det gå med dem?
Ja, dompappen var ikke heldig, men der er jo mange fugleunger der ikke bliver voksne. Der er nok beregnet et vist spild, men ligefrem at drukne i badet, det er dog en ny variant!
Hilsner og tak fra Ulla
Her er det veldig skiftende vær for tiden, det vil si både her til fjells og hjemme etter hva jeg kan se, men det har heldigvis kommet en del regn begge steder. Løvehalen min blomstrer for første gang i år, og jeg håper det er litt blomstring igjen når jeg kommer hjem, den hadde store knopper da vi dro. Ha en fortsatt fin sommer, hilsen Ingeborg
SvarSletJa, vi har vist allesammen fået meget vekslende vejr oven på tørken, og nu kan man ikke klippe hækken færdig fordi det regner lidt hele dagen. Men godt er det at få regn igen! Det friske vejr må vi tage med:-)
SletLøvehale er en meget tørketålende plante så den skal nok blomstre hvert år, men jeg forstår da godt du gerne vil se den her det første år. Humlebierne er glade for blomsterne.
Tak og i lige måde Ingeborg!
Hilsner fra Ulla
Hvis det ikke lige var for tørken, kunne man hurtigt blive træt af regn og rusk, hvor paraplyen hele tiden vender forkert på grund af blæsten. Din have ser ud til at have klaret sig fint uden din bevågenhed, og du har vel ikke for alvor savnet den. Det er i hvert fald den virkning, tørken har haft på mig.
SvarSletAltså jeg har ikke ligefrem forladt min have, blot været lidt fjern i et par dage, og det var egentlig godt at tænke på noget andet. Tørken har haft en noget opslidende effekt på humøret må jeg indrømme, men nu kan jeg se på sagerne med fornyet energi.
SletJeg tror ikke jeg bliver træt af regnen lige foreløbig, men blæsten... Det er en anden sag, og den måtte gerne lægge sig!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDet blev som en ny tid då vi bytte månad. Vi har fått en hel del regn och det fortsätter att komma rejäla skurar, med uppehåll ett tag och sedan fortsätter det igen. Idag blåser det också, men det är så skönt, torkan var inte bra för varken trädgård eller natur. Jag var ute mellan skurarna och såg att någon ätit upp flera liljeknoppar, gjorde ett försök att skydda dem igår. Luktärterna var också sargade, någon som har rivit i dem. Det är tydligt att det skall vara några prövningar då man blir av med ett. Är i alla all glad att torkan är över. Det ser fint ut i din trädgård.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Ja! Det har du ret i - en helt ny tid!
SletDet går hårdt ud over haverne når dyrene ingen mad kan finde i naturen, og nu håber jeg vi får meget mere regn, så planterne kan få det godt igen! Dejligt du også har fået regn hos dig!
Hilsner og tak fra Ulla
Ja det er blevet omskifteligt. Jeg cyklede fra arbejde i solskin og nåede hjem i regnvejr.
SvarSletTrods alle byger er jorden faktisk knastør en centimeter nede. Undtagen de steder der er blevet vandet. Der er det som om regnen bedre har kunnet trænge ned.
Den er så sød den fine matrem. Det er søde blomster de har alle de forskellige matrem. fine at have indmellem alle de "voldsomme"
Mine løvemund blomstrer heller ikke. Jeg tror tørken har forsinket dem, de var ellers godt igang da de blev plantet.
hilsner Gunvor
Ja, jeg vil gerne tro du oplever vejret fra alle sider på dine daglige cykelture, og også at tørken har forsinket de nye frøplanter. Jeg tror jeg skal prøve at overvintre nogle løvemund inde i garagen til næste år.
SletJeg har netop også vandet mit kastanjetræ flere dage i træk, for at få vandet til at trænge ned, og jeg tror det har haft en virkning. Solsorten har gravet netop der efter orm i flere uger:-)
Matrem og andre robuste stauder er det jeg skal satse på fremover. Nu er det jo nærmest bevist at jeg bor på et meget udsat sted med mindre nedbør end resten af landet.
Hilsner fra Ulla
Ja sådan er status også her, det stormer en halv pelikan eller en hel. En gang i mellem kommer der en sort sky og jager os ind fra haven. Meget vand giver den desværre ikke. Jeg tror kun, vi har fået 10 mm, det er ikke meget. Træerne langs vejene er allerede ved at blive brune i hvert fald kastanietræerne.
SvarSletI morgen skal vi have gæster til havekig, så skal det regne, typisk ikke.
Knus fra Lisbeth
Ork jo, hvor men kender det! 1. juli skulle jeg til havefest i et telt og der begyndte regnen... Det blev nu en rigtig dejlig fest alligevel, selvom det dryppede ind og somme tider kom der også en kaskade midt på bordet:-)
SletKastanjetræerne bliver altid brune tidligt og det er vist ikke nedbøren der plager dem, men disse minérmøl-larver (?) der ødelægger dem indefra, men ellers er jeg faktisk også nervøs for træer og buske på langt sigt. De skal jo have meget mere vand end stauderne, og jorden er knastør få centimeter nede. det må gerne regne meget mere, men blæsten vil jeg gerne af med.
Knus fra Ulla
Det var da voldsomt til vær! Litt av en jobb å holde kastanjetreet gående i tørken. Veldig vakkert bed rundt bålstedet.
SvarSlet/Irene
Mange tak Irene! Visse ting lykkes i sådan et tosset år (og det er ikke min fortjeneste) mens andet mislykkes. Kastanjetræet har jeg forkælet med vand fordi jeg er så glad for de dejlige kastanjer:-)
SletHilsner fra Ulla
Hei! Det er fortvilende å gå og vente på regn. Hagen stopper helt opp. Vi har heldigvis fått litt regn de siste dagene. Jeg synes hagen din ser fin ut så strevet ditt med vanning har lykkes. Ha det godt! Anne
SletTak Anne! Det er ved at være rigtig hårdt at se hvordan tørken kræver nye ofre hver dag, og min vanding er vist bare en slags akut-hjælp, som kun hjælper en smule, men jeg synes jeg er nødt til at gøre noget:-)
SletHilsner fra Ulla
Tillykke med regnen. Stormende kuling kunne vi godt klare os uden men vandet er en velsignelse. Sommerblomsterne ser meget fine ud - nogle gode farver du har fået frem trods tørken.
SvarSletKastanjetræet er så flot, det fortjener den bedste pleje - så bliv endelig ved med vandkanden ;-)
SvarSletDen gule matrem er kommet på min ønskeseddel, den slags planter er guld værd i en have. Der er en utrolig smuk farvesammensætning i bedet ved bålpladsen.
Jeg har haft nultolerance over for tagetes, jeg har ikke villet have de stinkende gule planter inden for hækken, men når jeg ser dine citrontagetes, kan jeg mærke, at min holdning til både tagetes og gule blomster er ved at ændre sig ... ;-)
Det er smukke græsser du kan nyde synet af fra vinduet.
Hilsen Elna
Please read my post
SvarSlet