Skulpturer i parken på Louisiana. Jeg ser "Babs & Nutte", men det kunne jo også være øjne. Her kan man i hvert fald se en række efterårsbilleder fra min ende af landet.
Høsten er i hus og her på lag er man også næsten færdig med de stærkt forsinkede majsmarker, mens andre så småt er gået i gang med sukkerroerne.
I det Sydsjællandske har oktober været relativ våd og det har også påvirket høsten på de tunge lerjorde.
Men nu er farverne her og nu skal det nydes.
Benved med de dekorative frø. De giver altid en overraskende accent til de gyldne og brune farver i baggrunden.
Jeg husker at nyde hestekastanierne så længe vi har dem. De er jo truede af flere forskellige plager, og må måske fjernes inden længe ligesom elmetræerne tidligere. Her på stien under store gamle kastanietræer er der stemningsfuldt - og godt at samle kastanier.
Måske et egern har gravet en mængde frø ned for at gemme lidt til kolde vinterdage og siden glemt at spise af madpakken. Så spirer hele forrådet frem og skaber en miniskov, som også er værd at beundre.
I et fugtigt efterår er svampene allestedsnærværende og mangfoldige.
Ahorn ungskov er perfekt gemme for rådyr.
En skov uden træer giver plads for lys og grøn skovbund.
Bøgeskovene er nok dem man lægger mest mærke til. Her er ikke sparet på effekterne.
Ægte guld - ægte glæde!
Jeg kører på arbejde mens solen står op og der har været skønne morgener i denne uge.
Fuldmåne afløses af lyserøde solopgange, mens levende hegn, huse og vindmøller flyder rundt i et tågehav. Jeg har ikke fotograferet, for det bliver vist ikke særlig godt når man tager billedet gennem en snavset rude i en bus som rumler afsted, men smukt er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar