Forunderligt

Når jeg kigger tilbage på de billeder jeg har taget af mine nye staudebede - bare nogle få måneder - må jeg forundres over stauders grokraft. Der er stadig lang vej til jorden er dækket og ukrudtet klemt til døde, men alligevel. Tju-hej, hvor det går!

Her er først et foto fra overgangen mellem marts og april. Det rosa bed i forgrunden, det gule bagved i skyggen:

Og dernæst når vi hen til maj. Ikke meget at komme efter...

... men det meste er også ganske nyindkøbt til det gule bed og der er dog blomster i vortemælken.

Senere på måneden kommer den fine etageprimula med blomster her. Jeg håber den vil brede sig, så jeg har ladet den gå i frø.

I det rosa bed er der en hel del genbrug fra haven, f.eks. geranier, hortensia og pæoner. De har det ganske hårdt i det tørre forår.

Hen i juni begynder det hele at tage fart for alvor. Smukke liljer sammen med løvefod i det gule bed:

Kvæsurt og forskellige timan sammen med porcelænsblomster og geranier i det rosa bed.

Her i starten af august er der virkelig knald på det hele, bortset lige fra storkonvallerne, som desværre ikke har levet op til navnet. Måske kommer de til næste år.

Sådan ser det altså ud lige nu, hvor blyrødder og lavendeler er i knop, hortensiaerne har nogle få blomster og asters har rakt sig meterhøjt mod himlen i det rosa bed, mens skabiose og skønhedsøje dominerer det gule.

Jeg da sådan set ret godt tilfreds!