Honningurt er en anden plante, som insekterne rigtig godt kan lide. Den blomstrer længe, for de lyseblå blomster bliver rullet ud i lange baner, og selvom det er en sommerblomst, skal den nok nå at få kastet frø til næste sæson. Honningurt har også et dekorativt fliget bladværk, som draperer sig smukt omkring rabarberens store grove blade og giver et dejligt grøftekantspræg.
Vi nyder de gode urter som køkkenhaven byder på lige nu. Kulørte gulerødder, bolchestribede rødbeder, gule bladbeder og de gode kartofler - jordens guld.
Gulerødder giver altid anledning til et smil. Bare se på disse to slyngveninder...
Det er så rart at få noget spiseligt ud af sin have, og i år er der bedre styr på afgrøderne end sidste år, hvor vi dårligt nok var klar med jorden før Skt. Hans. I år går det meget bedre med det hele, og vi ser frem til grønkål, selleri og porrer senere på sæsonen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar