Det ender godt engang

Det er en længere historie denne her, men den nærmer sig en lykkelig afslutning. Det er selvfølgelig historien om vores lille kolonihavehus.

   I marts så det sådan ud. Et pænt hus på 6 kvadratmeter, men i en meget dårlig forfatning.

I april fik vi så småt begyndt på et nyt skur til afløsning af det faldefærdige, mørke skur med hullet tag på bagsiden af huset. Det startede med nedgravning af to hjørnefundamenter, mens vibeæg blomstrede i haven. 

I maj begyndte vidunderet at rejse sig fra jorden, og staudebedet tog på i vægt fra dag til dag.

I juni var begge staudebede i fuldt flor og vores nye skur var sådan set færdigkonstrueret - klar til beklædningsbrædder og tag.

I juli skete der en hel masse og fremskridtene blev mærkbare. Hver gang vi var i haven stod der byggeri og renovering på skemaet, og det blev ret småt med havearbejdet.

   Først gjorde vi det nye skur færdigt, og fik revet det gamle ned. Dette er helt sikkert en gevinst for huset, for nu kommer der luft til bagsiden og lys ind af vinduet, som tidligere vendte ud til det mørke fugtige skur.

   Det nye skur er jo også betydeligt pænere og bedre indrettet, med en ordentlig loftshøjde og et fint nyt vindue. 

Stadig juli og vi kaster os over renovering af selve huset. Bagsiden skal blot have skiftet enkelte brædder og have en gang maling, mens gavlen får nye brædder fra top til tå. 

Stadig juli og vi knokler videre med nyt tag på huset, mens der stadig kittes, slibes og males på de færdige flader. Staudebedet er gået lidt i stå, og mange stauder er skåret tilbage for at få en ny begyndelse.

Og så blev det sørme august. Vi fifler videre med vindskeder og viduesmaling indtil...

 

... mandag d. 28., hvor vi endelig tog fat på facaden. Med stærk støtte af vores gode genbo, Gunnar, en meget hjælpsom tømrer og vores hyggelige genbo i haveforeningen, kom vi næsten i mål med husets sidste og værste side.
   Her på denne side af huset skulle alt fjernes. Vindue og dør erstattes af en glasdør og resten af væggen bygges op fra grunden. Gunnar har lavet den nye dørkarm, som sættes op straks efter den rådne rem forneden er skiftet ud med ordentligt træ.

Og så er det bare fremad uden at se sig tilbage. Først bygger vi et skellet efter de forhåndenværende søms princip, og dernæst sættes brædder op lige til solnedgang. Det var en meget lang dag, men hurra for resultatet!

Vi mangler blot det sidste nørkleri under tagskægget, men det bliver en dag hvor hjernen er klar igen. Nu er huset i hvert fald lukket af mod vejr og vind, og vi kan tage det roligt med den indvendige indretning fremover. Vi vaklede hjem, trætte i hele kroppen, men yderst tilfredse med egen indsats.

Det er en rigtig god måde at afslutte dagen på!