mandag den 27. august 2018

Ukrudt er så meget

I det rosa staudebed i kolonihaven er kvæsurt en dominerende plante. Den giver højde og liv til bedet i højsommeren, men nu er den ærlig talt ved at blive lidt for dominerende. Jeg har været for sent ude med beskærersaksen de sidste to år og masser af frø er nu spiret i hele bedet. I vindsiden er det jo værst, og i går gik jeg målrettet til værks mod frøplanterne.


Som man kan se er det nogle ordentlige pælerødder der sidder på de små planter, og det er vel også derfor de har klaret sig så fint gennem tørken. Jeg måtte grave alle porcelænsblomsterne og en del af lammeørerne op og plante dem igen, for at få kvæsurterne væk.



Så blev der jo porcelænsblomster til overs, og de kom ned i hullerne i bedet, hvor der manglede noget.


I det gule bed er det en lysegul Scabiose der har sået sig, men det er ikke så tosset, for dem kan jeg godt bruge flere af, og i øvrigt er rodnettet helt anderledes overfladisk at arbejde med. Den oprindelige plante har været stor og flot i et par år, men nu er den ligesom løbet tør for kræfter, så jeg håber de nye frøplanter vil erstatte den fra næste år.


   I går fik jeg renset begge staudebede for både almindeligt ukrudt og navnlig for staude-ukrudt, og mens jeg lå på mine grædende knæ og rodede gik John løs på et meget mørkt hjørne i haven. Her er det stort set kun en storbladet vedben der regerer, men det blev der lavet om på da min "actionman" tog affære.


Der står to høje pæle overgroet med vedben, og jeg har altid troet det var nogle træstammer som stod der fordi ingen havde orket at fjerne dem. Nu viste det sig at der sad fuglekasser i toppen inde under en halv meter vedben. John fik den ene af pælene ned at ligge i går, og nu har vi så et skyggehjørne med plads til nye buske og bregner.


Den anden vedben-pæl kan blive stående til vi har noget nyt - og kønnere - at se på end den tørkeramte Cypres og de visne bregner. Man skal jo også have et sted i haven hvor grenbunken kan ligge og de gamle fliser kan stå, og så var det jo smart med nogle kønne buske i forgrunden.




12 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Godt vi har vores actionmænd, så kan vi pusle med lugningen. De kvæsurt har da været sejlivede, jeg vidste det ikke, at de såede sig så meget, men det er nok ikke samme slags, som dem jeg har.
    Sikken et dejligt hjørne I fik jer, der er plads til både rod og nye buske, herligt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hurra for mænnerne med gode kræfter og stor rækkevidde! Jeg vil dog sige at det ikke netop var pusleri at få gravet kvæsurterne op. Det krævede også lidt kræfter, og jeg ved såmænd ikke om de er særligt slemme dem jeg har. Det er nemlig den eneste slags jeg har.
      Og så nærmer vi os de sidste to hjørner i haven. Det ene hjørne bliver her hvor John har huseret, det sidste hjørne bliver kompostplads - engang.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Så fint det blir! Ugress kan ta over et helt område hvis det får bre seg lenge nok. Et skyggehjørne er gull verdt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og ugress kan altså også være stauder. Det tager aldrig ende med det ugress.
      Et skyggehjørne skal man jo nærmest have. Kunne også kalde det et rodehjørne, ikke?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Godt at få renset bedene,og gerne før ukrudtet når at frøså sig:)
    Det ser godt ud.
    Sikken flot Hosta!

    Ha en dejlig aften
    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Stauderne skulle jo ikke gerne være så aggressive, men i år er jeg helt glad for alt det der gror af sig selv. Og jeg bliver glad hver gang jeg kan se et resultat.
      Hostaerne har klaret sommeren forbløffende godt, og flere er i gang med anden blomstring.

      Tak og i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er utroligt, som det myldrer op med frøplanter, efter at vi har fået regn. Pælerødder kan man godt have lidt respekt for, de kan være besværlige at hive op.
    Der er mange muligheder gemt i sådan et hjørne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Dejligt med et par ekstra kvadratmeter, de sådan lige dukkede op :-)
    Ved vidste heller ikke, at kvæsurt sår sig så meget. Det er måske, fordi jeg har så tæt en beplantning, at mine ikke sår sig - jeg ville ellers gerne have et par ekstra planter - men jeg kan godt se, at du havde for mange ;-) Det er ikke let at ramme det perfekte :-)

    SvarSlet
  7. Det är ju tacksamt med växter som tar för sig i rabatten men ibland får man styra upp det igen. Ogräset har verkligen fått fart nu efter regnet.
    Ha det fint
    Helene

    SvarSlet
  8. Hej Ulla!

    Det skulle jag kalla "gediget arbete" ja, det som din man har arbetat sig igenom. Tungt och besvärligt men så skönt när det väl är gjort.

    Jag har funderat men kommer inte på vilken perenn det kan vara som frösått sig så mycket hos dig. Jag är generellt försiktig med perenner som blir dominanta men ibland händer det ju i alla fall. Här har den vanliga björken släppt frön över trädgården i drygt fyra veckor, det ser ut som om det snöar ibland. Och dessa små frön gror överallt, om och om igen. Jag tror det är torkan som är orsaken, björken känner sig hotad.

    Trevlig helg Ulla!

    SvarSlet
  9. Her vrimler det også med små frøplanter - og rigtig mange af dem aner jeg slet ikke hvad er, så indtil videre lader jeg dem vokse (det håber jeg ikke jeg fortryder!)
    Når de er så store jeg kan genkende dem, flytter jeg dem nok i den ene mistbænk, så jeg har lidt styr på hvor de er (og ikke kommer til at luge dem op næste forår).

    SvarSlet