mandag den 14. oktober 2019

Plantevejr

Det har regnet en hel del her i oktober, og det er godt plantevejr. Et nyt bed er ved at tage form i vores have, et bed med fine farver på løv, blomster og frugter.
   Jeg fik de første planter i jorden en dag hvor vinden var hård ved både mig og de nye buske. Det er et par uger siden.


For en uge siden fik jeg gravet noget af græstørven væk og fik plantet nogle flere bunddækkende buske. Det er forskellige krybende stedsegrønne i blågrønne toner, som skal give fylde under de løvfældende.


Ganske sveddryppende...


Arbejdet skrider frem ligesom de tegninger, hvor man forbinder en masse punkter - fra punkt 1 til 2 til 3 og videre til motivet bliver genkendeligt. Her er det dog os der bestemmer formen til sidst, for lige nu ser det faktisk lidt mærkeligt ud, men det letter turen rundt med græsslåmaskinen.


Et tykt lag af vores egen kompost bliver lagt ud inden jeg planter.


Rådyrene har allerede være på spil, så vi indhegner buskene hver for sig. Deres fodspor i den løse jord og bid på grenene afslører dem, og jeg er så irriteret over deres tilstedeværelse efter vi satte dyrehegn op mod marken. Nu må vi lade hækken ind til naboen vokse sig højere, før vi kan føle os sikre.
   Så langt kom jeg med dette bed i dag. Her er to forskellige paradisæbler, tre ribsbuske, en kornel og fire stedsegrønne. I dag fik jeg også sat nogle Hebe af den billige slags man kan finde på tilbud i supermarkeder.


Vi fik dog også sat vores fuglefodring i system, så jeg er meget tilfreds med dagens dont.


Måske ikke så mange point for det kunstneriske indtryk, men nu kan vi se fuglene inde fra stuen og slipper for fuglefrø i bedene.


Og ellers skrider efteråret planmæssigt frem og afslører nye kulører. De knaldrøde blade har sluppet deres tag i benved-busken og nu er det de orange bær der lyser op.


 
Én høststenbræk har overlevet fra sidste år og blomstrer behersket, men køn er den.


Det har foreløbig været en fin oktober måned med masser af dejlig regn og nu milde temperaturer.



15 kommentarer:

  1. Ja, det er et deilig vær vi også har her akkurat nå. Mye regn er i vente her fremover, så det blir ikke så mye gjort ute fremover dessverre.
    Du har laget et flott nytt bed! Rådyr er så irriterende å få besøk av. Her sees de ikke før det blir vinter, men da sees de ofte. Jeg må pakke inn en Taxus, for den ble skambitt i vinter.
    Ønsker deg en fin uke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her kommer der vist også mere regn så man nyder disse dage hvor vinden lægger sig og temperaturen er oppe omkring de 15 grader. Det er dejligt arbejdsvejr.
      Jeg husker godt din taks som blev spist sidste vinter. Det var mærkeligt, når man nu ved taks er giftig. Håber du får dine buske i fred i denne sæson.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja det skrider fremad og ser godt ud. I har forhåbentlig ikke hegn hele vejen rundt, når rådyrene alligevel kommer ind? Flot header sikke farver.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jow-jow, det skrider da frem. Jeg har stadig kun været i gang et par havesæsoner her, og nu er der ligesom lavet et skellet der kan arbejdes videre på. I takt med at stauder og bunddække kan deles kan der inddrages mere jord og plantes flere træer og buske.
      Vi har kun dyre hegn mod marken og det er helt øjensynligt ikke nok. Håber det går når det sidste stykke hæk når op på 1,80 meters højde. Man skulle jo tro det var springbukke...
      Tak, det er den nye paradisæblebusk, Freja, i flot solskin.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Hernede er rådyrene også nærgående - de æder endda på de små rødgraners topskud.
    Nå, det ser ellers super ud - jeg tror det bliver flot!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen hvad spiser de ikke! Marit skriver jo de har spist hendes taks sidste vinter, så hvorfor ikke rødgran? Man burde måske ansætte dem til beskæringsopgaver - her gnaver de lystigt i både liguster og vedben om vinteren. Lige nu tror jeg mest det handler om lækkersult.
      Du skal have tak! Jeg begynder også så småt at ane konturerne af den fremtidige skovhave.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Er det den grønne (liguster?)hæk, som rådyrene springer over? Eller der er måske en lavere til den anden side? Rådyr er godt nok svære at holde ude. Måske det var nemmere med et langt hegn inde i hækken end at hegne hver plante ind. Men bortset fra rådyr og hegn, så tegner bedet godt. Hebe er supergode, stedsegrønne planter, der af en eller anden grund er alt for overset.
    Du skriver at høststenbræk har overlevet... er den ikke fuldt hårdfør?
    Enig med fru Høneballe: Flot header.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, såmænd. Den er omkring 1,60 m i højden og nu må den op på dyrehegnets 1,80 hvis det skal batte. Bare irriterende, for så må jeg op på en stige fremover når der skal klippes. Inde i hækken står der allerede et lavt hundehegn, så de kan ikke mase sig igennem, men jeg har set hvordan de flyver over ligusteren en måneklar nat.
      Ja, Hebe er dejlige planter så længe vi ikke får hård frost. Vi har et par stykker som virkelig har fået fylde, og navnlig de grågrønne arter er gode og robuste.
      Jeg var lidt nervøs for høststenbræk da Høneballe-Lisbeth skrev hendes var blevet væk. Jeg købte 2 sidste efterår og er vist selv kommet til at hakke den ene omkuld, så det var bare derfor.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Jeg har en kæmpestor hebe, der står ude uden nogen form for vinterdækning. Den er da nok 10 år gammel. Det er en kæmpestor slægt, så der er stor variation i hårdførhed.

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Det var ett riktigt fint väder här också, men nu är det regn och gråväder igen.
    Höstens färger är så vackra, fint i dina rabatter. Det ser bra ut med nyplanteringarna, hoppas rådjuren håller sig borta. Jag gillar fågelmataren, och det kommer fåglarna också att göra.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så dejligt positiv! Mange tak for dine kommentarer.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla!

    Du jobbar och står i men så blir det fint också. Ja, det är besvärligt med rådjur så man får göra det man kan för att skydda växterna. Här brukar de inte komma förrän snön lägger sig men någon har varit och knipsat alla blommor på rudbeckiorna och jag kan inte gissa på någon annan än rådjur.

    Jag tycker er fågelmatare ser väldigt trevlig ut, roligt med något annat än de plastiga saker som man vanligtvis hittar i affärerna.

    Hälsningar till er båda!

    SvarSlet
  7. Ja, nu synes jeg også snart jeg har gravet hver dag den sidste måned (også på mit arbejde forstås), men det er jo så skønt når der endelig kommer rigeligt med vand. Det ved jeg du forstår!
    Rådyr er et irriterende problem, og de bliver flere og flere. De har jo ingen naturlige fjender i dette land (ulve findes kun i Jylland). Her ser vi dem hele året og når dine Rudbeckia er væk, så tror jeg mest det handler om ren og skær lækkersult. Det er vel ikke fordi de er ved at dø af sult endnu. Jeg tor det er meget nysgerrige dyr, som skal prøve alt det nye - ligesom os mennesker.

    Tak for de pæne ord om fuglefodringen! Plastik er sikkert vældig praktisk, men jeg synes det er lidt svært at finde noget som også er pænt.

    Mange hilsner til dig og din John.
    Ulla

    SvarSlet
  8. Hej Ulla!
    Det ser härligt ut med den nya rabatten och de nya plantorna. När man anlägger nytt är det alltid kul att få följa utvecklingen, och med lövfällande vackra träd och buskar tillsammans med vintergröna växter kommer det bara att bli vackrare och vackrare.

    Vilka fina korgar du har till talgbollarna. Jag brukar också mata småfåglarna och inser att det börjar bli dags att plocka fram matarna nu. Att kunna sitta inne och titta på när de äter är mysigt.

    Tråkigt med rådjuren. Vi försöker också skydda våra växter men rätt som det är har de tagit sig fram och förstört ändå. Hoppas ni lyckas stänga dem ute.

    Hösthälsningar från Värmland
    Anna-Karin

    SvarSlet
  9. Mange tak! Ja, her er vi stadig i begyndelsen af det der engang måske bliver en rigtig dejlig have. En spændende fase, men arbejdsom.
    Ja, kurvene er helt fine, men de holder ikke så længe. 1-2 år så skal de skiftes. Fuglene er altid så festlige at følge, og man føler næsten man kender dem efterhånden.
    Rådyr er en plage for de fleste haveejere og jeg tror det er et fælles vilkår i denne del af verden. Jeg forestiller mig ikke de kan nå at spise alt hvad vi planter, så nu flere planter des større chancer for at noget overlever.

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet