tirsdag den 10. november 2020

Når november er bedst

For et par dage siden startede dagen med rim i græsset - ikke frost på termometret, blot fodkoldt. Solens første stråler fangede et egetræ på den anden side af marken. Det lovede godt for dagens vejr.

Længere nede mod fjorden gav morgendisen et fint perspektiv,

og dagen blev virkelig klar og flot.


Vi gik en tur i den lokale skov og nød både solen og den raslende lyd af visne blade om fødderne.






I skovbrynet står der heldigvis stadig gamle kæmper af både eg og bøg, men også mindre træer kan give fine udsyn, som her hvor scenen er sat til en lille komedie med rumpenisser på kanten af skovdiget. 
Ja, hvorfor egentlig ikke?:)


Nede ved engen står det gamle egetræ, jeg har kendt hele mit liv, i ophøjet ro,


mens der var liv og røre ude over vandet. Masser af gæs landede og lettede i en vældig larm, mens den store flok på vandet brokkede sig over forstyrrelsen.


Det er canadagæs der nu er ved at samle sig sammen til flyveturen sydpå, og vi havde de flotte kiler af fugle over hovedet i bølge efter bølge.


Det er sådanne tindrende klare dage man skal huske i alle de grå dage som måtte følge efter. Nu går det mod vinter og gæssene fik mig til at tænke på et vers i det gamle digt af Steen Steensen Blicher:

Sig nærmer tiden, hvor jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme,
thi også jeg er kun her på træk,
og haver anden steds hjemme.



20 kommentarer:

  1. Ja og her sang jeg med, og jeg gik også med på turen. Det var en dejlig tur, som blev nydt i det fine solskin, akkurat ligesom min morgentur samme dag. Og så kan vi lidt igen, det er der også brug for med den grå himmel, der er over os lige for tiden.
    Tak for turen
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes nok jeg kunne høre dig nynne med, og tak for det!
      Det var netop den samme dag du havde dine fine morgentåge-billeder på bloggen, og disse dage må vi bare tage frem, når mulmet sænker sig og skyerne hænger nede om ørerne på os.

      Hyg dig trods alt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hei!
    Vakre bilder av november Nå er det en stund siden jeg har sett sola. Savner den. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver at gemme disse fine solbilleder både på computeren og inde i hovedet, så de kan bruges når nu det grå vejr tager over.

      Tak skal du have!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Rimfrost er så vakkert. Flitte høstfarger og bilder fra din tur.
    Ha det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en af de gode dage!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Efterår når det er bedst.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  5. Tak for de smukke billeder. De fanger rigtigt efterårsstemningen.

    SvarSlet
  6. Hej Ulla

    Sådan et fugletræk er bare noget af det mest imponerende, og så ser det jo flot ud mod den blå himmel!

    Ha en dejlig efterårsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er langt imellem dage med sådan en blå himmel, og fuglene forstyrrer jo ikke indtrykket. Nu må de grå dage udnyttes til mere praktiske foretagender end at stå og glane i skovbrynet:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Dejlig skovtur. Og ja det var osse lige min tanke, da jeg så det billede med trærødder. Lige til Ronja røverdatter. Eller de små "alm. skovnisser" jeg elsker at fantasere mig til de underjordiske når jeg går ture i skoven.
    Jeg havde næsten glemt den gamle sang. avav.. Og gæssende har osse fløjet hen over os de sidste dage.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de underjordiske er også med på mine skovture. Fint du lige fanger min tanke! - og nisser kender vi jo alle til. Både de hyggelige og de mere drilske.
      Egentlig bruges den sang vist mest til begravelser efterhånden, men den kan jo også opfattes mere bogstaveligt, og Blicher brugte den som indledning til en digtsamling, som hedder "Trækfuglene".

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    En riktigt solig fin höstdag. När hösten är som finast.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Ja, det har været et dejligt efterår indtil nu, så vi klager ikke.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Det er en gave at have så smuk en udsigt fra haven. Men I kan selvfølgelig ikke både have udsigten og plante læbælter. Jeg håber, blæsten overvejende kommer fra en anden retning.
    Jeg holder meget af gamle træer. De har en historie at fortælle, og slipper man sin barnlige fantasi løs, vil nisser og skovtrolde helt sikkert indgå i fortællingen😉.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop!
      - Og når man bevarer lidt af sit barnlige sind (eller måske er ved at gå i barndom igen) så hjælper det også på fantasien:)
      Udsigten vender mod nord, så vi må udholde blæsten når den er i det hjørne, og det er heldigvis ikke så ofte. Udsigten skal bare bevares!

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Tror ikke jeg har besøkt din blogg tidligere Ulla.
    Alltid morro med nye bekjentskaper som viser fine bilder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger tak - og i lige måde!
      Din have ligner et spændende projekt og jeg vil prøve at følge med på din blog, for jeg er sikker på du nok skal få noget flot ud af det smukke landskab.

      Hilsner fra Ulla

      Slet