torsdag den 23. september 2021

Ruskomsnusk

Det er ikke rigtig havevejr i dag. Masser af blæst og grå skyer dækker himlen. For et par dage siden havde vi også gråt vejr med finregn, og da var vi et smut i kolonihaven. 


I det gule staudebed er der tilført nogle nye planter i år; 2 solhatte, som sneglene ikke gider æde, giver lidt gult og jeg håber de 2 planter vil blive store og flotte med tiden. Bagerst til venstre står en ny perikon-busk med røde blade. Den får orange-gule blomster til næste år.

Vi var nødt til at vande da de blev sat.


Nogle Hosta blev også flyttet herhen. De har haft en svær tilværelse i det høje græs hidtil.




Det andet staudebed, som jeg kalder det rosa, er blevet tilført en potte-Hortensia som trængte til at komme ud af potten. Ellers er der ikke sket det helt store i dette år.





Køkkenhaven synger på sidste vers. Vi høster nogle meget små majs og meget store brombær, og nyder synet af de store blomster på porrerne. Dem får vi ellers ikke megen glæde af...




En stikling af blærespirea med flotte røde blade er kommet i jorden, og snart får den også et bur at vokse i. Rådyrene vender jo nok tilbage til vinter.


Så vidt jeg husker har vi ikke haft bregner så sent på året førhen. De er som regel visnet midt på sommeren - sikkert af mangel på væde. I år har de holdt ud til september og det er jo et fremskridt.
   Herunder har en bregne lagt sine flotte blade i en fin vifte ud på græsset.



17 kommentarer:

  1. Ja der sker ikke det store på sådan en blæsende dag, men vi har da fået hele 4 mm, vi var kun lovet en, vi må se positivt på det. Jeg har Rudbeckia, staudesolsikke, solbrud,kærtepileurt og en busk med gule blomster Diervilla, hedder den. Alt det kan du få næste gang, I gæster Samsø :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg kunne ikke finde på andet end at gøre rent, men det skal jo også til engang imellem.
      Nu har jeg lige læst lidt om Diervilla, og den lyder interessant, fordi den kan stå i halvskygge. Problemet med mit gule bed er nok (som i resten af kolonihaven) at der er for lidt sol, og de gule stauder vil vist gerne have sol. Det ville være dejligt om du havde et rodskud eller lign. jeg kunne forsøge med! Du forstår at live mig op, selv på sådan en trist dag:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Dejligt jeg kunne live dig op, vi finder et rodskud til dig næste gang I kommer :)

      Slet
  2. Ja, det er nok smart å vanne nyflyttede planter. Jeg har selv vannet i tre dager i strekk, for nå har det vært ekstremt tørt her. Den begynte å regne nå nettopp, og så langt har det kommet 4 mm. Ikke de store mengdene så langt, men nå hjelper alt selv om det er lite.
    Morsomt bilde av bregnen som hadde lagt seg ned. Her er bregnene fortsatt grønne, men jeg har vannet de innimellom. Så da blir nok mine gule senere enn dine i år. Flotte blomster purren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har fået lidt regn på det sidste, men når man graver i jorden er den stadig tør 5 cm nede, så det er helt nødvendigt hvis de nye planter skal gro. Jeg har ondt af dig at du har så lidt vand nu, hvor du har plantet så mange stauder.
      Bregnerne er blandt mine yndlingsplanter, men netop dem der vokser i kolonihaven har et kort liv. Det er nogle gamle planter som har stået der i mange år. Porre-blomster er lige så flotte som prydløg, men porrerne er ikke gode at spise når de har blomstret desværre.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Jag har planterat en hel del av mina inköp och då är det bäst att vattna. Såg att alla plantor var väldigt torra. Nu har det regnat varje dag en skur så de klarar sig. Så gott med björnbär, köpte en planta, då de gamla inte vuxit nämnvärt. Skall bara hitta en bra ställning till den också. Armeringsnätet som ni har på kolonin är perfekt, har bara tänkt på att ha ett som står upp på höjden.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du allerede har fået plantet hele dit indkøb. Du er flittig!
      Du kan sagtens have brombær i højden og jeg har endda set dem gro flot på en rosen-bue. Vores er uden torne og det er jeg meget glad for!

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Ja alt har skullet vandes i år.
    Mine bregne holder sig fine grønne, både de købte og de alm. Men jeg kunne godt tænke mig de voksede lidt mere i omfang.
    Det har været en rigtig æbleryster i dag. Surt at cykle hjem i.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja! Ikke netop cyklevejr... Her fik vi lidt regn også, og det var da en trøst med de 4 mm, men havemøblerne væltede rundt i blæsten.
      Jeg har også bregner der holder sig fint grønne, men de gamle i kolonihaven har en kort sæson. Jeg holder fast i dem alligevel, og de er ved at brede sig i græsset.

      Håber din cykeltur i morgen bliver mere behagelig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg har ikke set en rødbladet Perikon før. Glæder mig til at se billeder næste år - det lyder som en rigtig skønhed. Og passer så perfekt til dit gule bed. Mine eneste bregner er mest i skyggen, så de pynter trods tørke egentlig indtil frosten kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er lige så spændt som du! Jeg har desværre en tendens til at ville have ting og planter netop når de ikke er på mode, så udvalget var begrænset til denne ene busk, men så prøver man alligevel:) De blomster der sad på havde i hvert fald en ret skøn farve...
      Det er nogle gamle bregner jeg har "arvet" med haven, og de har altid haft en kort sæson. Måske var de bedre i gamle dage da vejret ikke var så tørt. Kolonihaven er fra 50-erne og jeg tror mange af prydplanterne har stået der i umindelige tider.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. I dag er vejret heller ikke ligefrem havevejr. Med alle de omplantninger, I har lavet, må lidt regnvejr dog være velkommen. Buske med nogle andre farver i bladene giver en god afveksling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh ja, rigtigt regnvejr ville være en gave lige nu! Vi har savnet vand fra oven i lang tid. Jeg er lidt spændt på den mørke perikon, men da det var den eneste planteskolen havde, var valget let. Perikon er helt åbenbart ikke moderne:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Der bliver flere og flere efterårsfarver i haven, men vi nærmer os jo også oktober. Ærgerligt at det bliver ved med at være så tørt. Nu skulle vandslangen da gerne snart kunne hænges på plads.
    Man må sige, at gule blomster lyser godt op på en lidt grå dag.
    I er så flittige. Når du viser billeder, ser bedene altid så velordnede ud, og stauder bliver delt og plantet ud.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes de kommer snigende i små punkter - efterårsfarverne - men hvis det varme vejr forsvinder, så vil det sikkert gå hurtigt. Vi mangler stadig vand så mon ikke mange blade falder af ved først givne lejlighed.
      Det er så rart at kolonihaven er opdelt i bede. Så kan man altid nå at få styr på i det mindste ét bed på et par timer, og det nyder jeg meget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hei Ulla,

    Enda litt å nyte i hagen :-)) Her også regnværet funnet veien tilbake, etter en lang tørr sommer. Nå høster jeg frø og sår eller gir vekk, koselig hageaktivitet det også :-))

    God helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan altid finde på noget at lave i haven, også når vejret ikke er helt perfekt, og september har jo været en fin måned hidtil.

      Hilsner fra Ulla

      Slet