Snart siger kalenderen forår og her i haven har de små Primula længe stået og trippet. De hører, som navnet siger, til de første forårsblomster, men har haft det lidt svært i det meget våde vejr her på det sidste.
Jeg var i haven i går og startede på oprydning i bedene, for nu er der små nye spirer nedenunder de gamle visne blade og blomster, så både Sankthansurt og Montbretia blev ryddet af vejen. Jeg lægger nok lidt granris på de sidstnævnte, for der trues med nattefrost den næste ugestid.
Solen skinnede og det satte gang i Primulablomsterne.
og den røde troldnød gløder ligefrem i solen.
og den røde troldnød gløder ligefrem i solen.
Der er en del at ordne lige nu, men man skal jo lige i gang igen, så med et par timer ad gangen får jeg nok ordnet det værste inden foråret sætter ind for alvor.
Åhhh, det er så deilig å se bilder av alle de flotte primula du har, Ulla. Ja, primula betyr den første, og det er de virkelig hos deg. Jeg er veldig glad i primula, og nyter bildene dine av de. Flotte knopper på påskeliljene også. Trollnøtten er også så fin. Det lyser opp med blomstring hos deg!
SvarSletHilsen Marit
Ja, jeg nyder også at gå derude og rode lidt i bedene, for så får jeg øje på de små forårstegn, men man skal jo tæt på for at se hvad der foregår:) Endnu er det meget småt det hele, men det peger i den rigtige retning. Jeg tænker foråret udvikler sig over en længere periode her hos os. Hos dig går det sikkert vældig hurtigt når det endelig starter.
SletHilsner og tak fra Ulla
Ja der sker meget nu, og mere kommer til inden længe. Troldnødden er flot nu, sikken en farve, jeg har kun den gule. Tete a Tete er også godt på vej her. Vi kan godt undvære frostvejr nu, men måske kan det give lidt tørvejr og også gerne stille vejr.
SvarSletKh Lisbeth
Ja, den røde troldnød er vældig fin når den fanger en solstråle, og sådan en lille en kan du sikkert god få presset ind mellem et par rhodoer lige udenfor vinduet:) Vi må tage det kølige vejr med, hvis vi vil have højtryk på denne årstid, og mon ikke det nok skal gå så tidligt på sæsonen? Man kan godt bruge et par stille, tørre dage efterhånden.
SletMange hilsner fra Ulal
Hej Ulla!
SvarSletDet ser så fint ut med alla primula, och ser att vattnet har försvunnit i trädgården. Vi fick en hel del snö, och det mesta har blivit vatten och is nu. Hoppas vi är ett steg närmare våren. Trollhasseln är fin med sin röda färg, och påskliljorna har kommit väldigt långt hos dig.
Ha det så gott /Marika
Ja, heldigvis er vandet nu forsvundet, men vi fik en stor sø 2 gange med en dags mellemrum, så jeg nåede at blive lidt nervøs. Håber snart du kan sige farvel til is og sne!
SletJeg glæder mig over hver eneste lille blomst, og de får jo en hel del opmærksomhed i denne tid:)
Tak og i lige måde!
Hilsner fra Ulla
Småt kan nogen gange være bedre end stort. På denne årstid ved jeg ikke noget bedre end at gå med næsen i jorden og betragte alle de små blomster og spirer, der dukker op. De små sartgule Primulaer er yndige.
SvarSletNu regner det igen. Jeg håber ikke, jeres have bliver oversvømmet.
Hilsen Elna
Nej, nu kan det være nok med alt det vand, så jeg håber det samme!
SletNæsen i jorden er tidens løsning, og så slipper man også for at kigge på verdens (håbløse) gang så længe.
Hilsner fra Ulla
Yndige primula,, på denne årstid går man vist rundt med en snavset næse, fordi man hele tiden har den i jorden for at nyde de fine forårslækkerier.
SvarSletTroldnødden er så flot, ligner et bål. Min orange er ikke begyndt endnu, den gule er ved at se lidt afdanket ud. Men den har osse blomstret i næsten 2 måneder.
hilsner Gunvor
Ja, sådan er det også her, hvor den gule troldnød er ved at takke af efter næsten to måneders uafbrudt blomstring. På en måde er det jo fint de afløser hinanden. En orange kunne man måske også få klemt ind et sted:)
SletDe små tidlige blomster er bare en fornøjelse, selvom man måske skal vaske næsen lidt oftere...
Hilsner og tak!
Ulla
Der skal ikke meget mere varme til, før løgplanterne springer ud, og primulaerne får friske, nye blade. Der er meget at se frem til.
SvarSletSå sandt, så sandt - og vi trænger til trøst og opmuntring i denne tid!
SletHilsner fra Ulla
Ja det gælder om at få fjernet lidt af det brune så de små skud kan vise sig. Det er dejligt at begynde med forårsarbejdet, men fingrene bliver stivfrosne i løbet af ingen tid, så jeg tager det i småbidder. Dine primulaer er så fine - jeg har prøvet uden held - jeg får helt lyst til at prøve igen. Den troldnød er bare fantastisk. Den står på ønskesedlen!
SvarSletHer var termometeret helt oppe og vende på 10 grader i dag, så jeg fik endelig pillet de sidste lyskæder ned. Det kræver at man kan arbejde uden handsker:)
SletDet ser ud som om vi har held med primula her. De bliver ikke vældig store, men de breder sig dog fint, og de er værdsatte!
Troldnød kan jeg bare anbefale! De vokser vældig langsomt så de kan sagtens passes ind i et lille bed, og vores røde får også sådan nogle fine høstfarver.
Hilsner fra Ulla
Så underbart det ser ut med alla fina växter som redan blommar. Förstår att du njuter av att vara ute och rensa undan allt gammalt så de nya skotten kan sätta fart och våren kan börja på allvar.
SvarSletHa det gott. Ulrika
Ja, jeg nyder at være igang igen og nyder at se alle de små tidlige blomster titte frem. Vi trænger også til lidt opmuntring netop nu, hvor verden ser sort ud.
SletTak i lige måde!
Hilsner fra Ulla