Sidste år i oktober var vi afsted på tur i Jylland, og jeg har skrevet om 'sort sol' og den dejlige park ved Gråsten Slot, men der var andre oplevelser som gjorde indtryk på mig i de dage.
Vores første indtryk kom på Koldinghus som vi ikke havde besøgt før, så det var virkelig en stor oplevelse. Slottet er jo genopført efter at være brændt ned næsten til grunden i starten af 1800-tallet, og det tog næsten 200 år at lægge planer og dernæst genopbygge slottet. Jeg kan godt lide at man tydeligt kan se hvor det nye er føjet til det gamle både udvendigt og indvendigt.
Der er så mange fine detaljer rundt omkring. Nu bare disse murstens-kugler der lå på gulvet ved toiletterne i kælderen - sådan et par stykker kunne jeg da meget nemt passe ind i min have:)
Men den 'store' arkitektur var nok det der imponerede mig allermest.
Lyset er smukt som i en nyudsprungen skov, og de gamle tunge mure fra 1200-årene får næsten en humoristisk kommentar fra de lette, lyse, nye konstruktioner.
Men den 'store' arkitektur var nok det der imponerede mig allermest.
Kæmpestore trækonstruktioner rejser sig fra gulvet - som høje træer - og løber helt op til loftet hvor de folder sig ud i smukke 'trækroner' og bærer loft og tag. Etagerne er kun røde gangbroer der løber som gallerier langs væggene, så man kan få lov at kigge på det store rum både oppefra og nedefra.
Lyset er smukt som i en nyudsprungen skov, og de gamle tunge mure fra 1200-årene får næsten en humoristisk kommentar fra de lette, lyse, nye konstruktioner.
Og apropos lyset, så er der virkelig gjort noget ud af belysningen, som også føjer sig helt organisk ind i de gamle og nye rum, som her i et fint auditorium,
Jeg forstår godt at genopbygningen har modtaget Europa Nostra Prisen i 1993.
Naturen har helt klart været et forbillede for arkitekterne på Koldinghus, men den 'rigtige' natur gav også dejlige oplevelser i det fine oktobervejr. Ved Dollerup Bakker syd for Viborg gik vi først gennem en rigtig troldeskov af knudrede egetræer, som havde fået lov at gøre som de ville i en lang ådal, der mundede ud i Hald Sø. Det var troldestien vi gik ad, naturligvis.
En rigtig god og vild oplevelse af dansk natur på heden!
En rigtig god og vild oplevelse af dansk natur på heden!
Egetræerne fortsatte i bakkerne med udsigt til Hald Sø, da vi med madkurven drog ud i lyset bagefter. Lyngen var godt nok færdig, men landskabet så fint alligevel, og jeg holder jo meget af de gamle ener, som altid giver en vis vægt og betydning til ethvert landskab.
Danmark er et lille land, så det er rent utroligt hvor meget man kan nå at se på ganske få dage. Jeg tror vi var afsted i 3-4 dage, og da dette på en måde også var vores sommerferie, er det dejligt at have fået så mange forskellige og varierede oplevelser med hjem!
Nej hvor er der flot i Koldinghus, jeg har ikke været der, siden jeg var barn, så det er mange år siden. De har godt nok fået lavet det flot, godt du tog billeder.
SvarSletDollerup Bakker er også et smukt sted, Bent er opvokset i nærheden, og jeg har boet i Finderup ikke langt derfra i ½ års tid.
Tak for billeder og de nostalgiske tanker, der dukkede op.
Kh Lisbeth
Ja, Dollerup Bakker er altid flotte, men Koldinghus var en herlig overraskelse, og der skulle I næsten kigge ind en dag. Sjovt nok var der udstilling af dronningens broderede puder, og jeg var netop gået igang med mine egne 'værker' til samme formål, så det var sjovt at se hvad hun havde lavet.
SletDejligt at kunne sætte lidt nostalgi i gang hos dig!
Mange hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilken trevlig resa ni var på. Slottet är fint uppbyggt, och det gör absolut inget att man kan se skillnad på det gamla och det nya. Lamporna i taket ger ett fantastiskt ljus och en härlig stämning. Skulle gärna sitta där och lyssna på musik eller vad det
bjuds på. Trollskogen är magisk, så fin. Viborg! det fanns ett Viborg i Finland också men det tillhör Sovjet efter krigen. Vacker natur.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Ja, det var et spændende sted at besøge - Koldinghus - som ligger flot midt i Kolding. Jeg var overrasket over de flotte løsninger på sådan en vanskellig genopbygning.
SletViborg er en meget gammel by i Danmark, og jeg synes også jeg har hørt om finske Viborg i min skoletid, men den er altså russisk nu... Det er sandelig ikke nemt at være nabo til Rusland.
Mange tak og mange hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletSå flott det er der. Det er vakker natur du viser, og trollstien var veldig fin. Naturen er fin å se på sommer som vinter.
Ha det godt.
Hilsen Marit
Tak Marit!
SletNaturen bliver vi aldrig rigtig trætte af, selvom det blæser og regner og sner!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletTak for begge ture - Koldinghus er bare så imponerende flot genopbygget!
Ha en dejlig aften
Selv tak - og helt enig!
SletHilsner fra Ulla
De murstenkugler kunne jeg godt finde en plads til herhjemme, flotte og sjove.
SvarSletJeg har været på Koldinghus som barn og mindes det ikke som noget særligt. Men dine billeder viser noget helt andet. De må godtnok ha bygget om de sidste 50 år, hihi.
Det er et rigtig troldelandskab i har været på tur i. Herlige billeder.
hilsner Gunvor
Jeg har aldrig set sådan nogle murstenskugler, og synes de er noget så flotte. Tænker der har været forskellige mursten man ikke kunne finde anvendelse for, og så har en kreativ murer fået lov at lege.
SletJeg kan kun anbefale dig at se Koldinghus igen, hvis du på nogen måde interesserer dig for arkitektur - og det gør de fleste af os vel...
Tak skal du have og mange hilsner
Ulla
Hei! Det er spennende å se vakre landskap som ikke er så vanlig her. Vakker rekonstruksjon. Det er fint at man viser hva som er opprinnelig og hva som er nytt.
SvarSletHa det godt! Anne
Jamen sådan har jeg det også når jeg ser billeder fra dit land:)
SletKoldinghus har ligget der i 800 år, og det er nok ikke den sidste forandring der sker, men jeg synes nu den er spændende.
I lige måde!
Hilsner fra Ulla
I er virkelig dygtige til at komme 6ud og se jer omkring. Koldinghus er et mesterværk af en restauration.
SvarSletVi har jo ikke haft så mange muligheder de sidste par år, men vi plejer ellers at være ret gode til at komme omkring. Ja! - til Koldinghus!
SletHilsner fra Ulla
Vi var på Koldinghus for et par år siden - imponerende som de har renoveret ruinen. Herligt at I har opdaget Dollerup og Hald Sø. Vi bor i Viborg og der går ikke mange uger uden en tur derude. Der er så meget forskellig natur at opleve.
SvarSletHvis jeg boede i Viborg ville jeg også benytte mig af det skønne område, så jeg forstår jer godt! Koldinghus har jeg ellers kun set udefra, så det var på høje tid at komme ind og opleve det hele.
SletHilsner fra Ulla