tirsdag den 9. maj 2023

Hul igennem

 Nu ser det endelig ud som om vi kan begynde at nyde udelivet i ordentlige temperaturer, og der er hul igennem til 'maj du søde milde'. Til gengæld er der absolut ikke hul igennem til regn fra oven, så vandslangen må klare det allermest nødvendige. Tørkeindekset er oppe i de rødlige nuancer her i det østlige Danmark.


Men bøgetræerne er sprunget ud og de er slet ikke røde - de er helt utroligt grønne, som de skal være hvert år i maj. En travetur i den nærliggende skov var en lindring for de vintertrætte øjne, og da det grønne netop skulle være så godt for øjnene, må vi lige have lidt mere af det fine silkebløde løv.





Hvert år glæder man sig til disse dage, og nu skal de bare nydes!

I haven er der masser af forskellige grønne farver, som klæder haven på til den forestående sæson, og jeg nyder dem allesammen.



Morgensolen rammer lige toppen af buskene, og nede i jordhøjde er det gulgrønne hakone-græs godt i gang mellem primula, kærmindesøster og skovmærke. Både dagliljer og Hosta er kommet i højden.




Vinterviburnum og hvid lungeurt er et godt par der blomstrer samtidig, og i baggrunden lyser den røde vortemælk med sine limegule blomster.


Aftensolen stråler vandret ind på solbedet hvor to paradisæbler lægger an til blomstring. I dette bed har jeg mistet en Hebe-busk i vinterens kulde, men ellers trives det meste, og trælupinen (den grågrønne til højre) er blevet meget kraftig. Kæmpestenbræk med dens store pink blomsterstande passer ret godt her hvor jeg har en del buske med røde blade.


Vi nærmer os tiden for frugttræernes dejlige blomstring med stormskridt. Mirabellen er færdig, men den gjorde det godt i år, og når man stod under træet var der en dyb brummen af bier og humlebier der tumlede henrykt rundt i kronen.



Nu er det kirsebærtræet der stråler, og pæretræerne er lige på trapperne.


Der sker fremskridt dag for dag selvom kulden har sat de allermindste på pause. I det store sommerblomstbed er der tegn på liv og jeg håber på en hurtig vækst nu hvor vejret mildnes. I krukkerne med hornvioler har jeg plantet mange små tagetes og løvemund ud i hullerne. Så må de se at enes om pladsen:-)



22 kommentarer:

  1. Ja, endelig så skjer det noe med varmen som har vært så etterlengtet i lang tid, Ulla. Selv her ;-)
    Det blomstrer så fint hos deg for du har hatt varme mye lengre enn her, men nå håper jeg at værgudene er litt velvillige også på mine kanter :-)

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har jo ventet så længe at det må være ekstra skønt når der sker noget!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja tænk, jeg fik det for varmt i haven i går - herlig følelse! Hvor ser det bare godt og frodigt ud alt sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her ved Østersøen har vi endnu ikke oplevet at få det for varmt, og vores termometer når jo heller ikke de højder man kan prale af andre steder i landet, men det er jo dejligt at man ikke skal have vanter på mere:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja det er blevet lunere men ih hvor det blæser fortsat. Man bliver helt vindtør i hovedet! Flot kombination af viburnum og lungeurt. Din lungeurt ser så godt ud. Mine har det meget hårdt i vores tør jord. Det er smukt som du har brugt paradisæbletræer i dine bede. Sikke de pynter i flere årstider!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan godt blive lidt skør når det blæser og blæser... Jeg er helt enig!
      Mange tak for dine søde ord! Ja, paradisæbler har en lang sæson med flere gode effekter. Det er faktisk nogle enormt nemme træer, som jeg er blevet så glad for!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Det är så vackert i skogen nu. vi har inte riktigt fått den fina grönskan, men snart. Saknar äppel och körsbärsträden på våren, blomningen är så vacker. Mitt krikonträd har betydligt mindre blommor och blommar över väldigt snabbt. Det är fint i dina rabatter och krukor. Allt är sent hos mig, har inte planterat något i krukorna ännu.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika! Du er jo lige begyndt på 'dit' forår, og her har vi også ventet med længsel til det endelig blev rigtigt grønt forår, men det var værd at vente!

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Bøgeskovens lysegrønne skær er bare så dejlig.. Vi kan se det fra den ene af terresserne og jeg kan set det når jeg cykler på arbejde. Herligt.
    Du har mange dejlige forårslækkerier i bedene allerede. Din trælupin ser flot ud.. Mine to i bedene er vist gået ud i vinters. Heldigvis har jeg en i reserve i potte i drivhuset, men tør jeg plante den i haven?? Den er så flot i blomstring... Den kommer jo fra Høneballehaven, måske er der lidt for koldt her.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den lysegrønne bøgeskov er altid forårets højdepunkt for mig, og det var værd at vente på! Trælupinen har undret mig, for den har virkelig slået sig ned for alvor. Andre planter har jeg mistet denne vinter, men lupinen stortrives tilsyneladende. Jeg lod en vissen asters stå og læ for den indtil nattefrosten var ovre - måske har det hjulpet. Jeg håber egentlig også den har sået sig selv i bedet, men har ikke set nogen små frøplanter endnu. Godt du har en i reserve!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Dejlige stemningsfulde billeder fra bøgeskoven. Dagen I dag var en succes på grund af varmen, men skuffede bestemt også, eftersom regnen udeblev.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak ja, regnen er helt taget af programmet her, men det var også kun et par mm de havde lovet, så det kan nok være det samme. Men bøgeskoven vil jeg nyde! Vi fik jo masser af nedbør i vinter, så træerne har nok en chance for en god start alligevel.

      Hilsner og tak!
      Ulla

      Slet
  7. På denne årstid, er der ikke noget der kan konkurrere med bøgeskoven.
    Dufter din vinterviburnum? Vi har også en viburnum, der blomstrer nu, men desværre dufter den ikke. Jeg tror hebe kan være lidt sart, jeg har i årenes løb mistet flere af dem, så nu køber jeg dem ikke længere.
    Jeg har tænkt over, at der er mange bier og humlebier i år, men også mange fluer af forskellig slags.
    Det ser flot ud i krukkerne, og jeg kan sagtens forestille mig, hvor farvestrålende de bliver. Løvemund vil sikkert tage føringen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, bøgeskoven er uden konkurrence det allerbedste i foråret!
      Ja, den dufter, men ikke voldsomt. Vores forskellige Heber har holdt sig flot i en del år, men nu har jeg mistet et par stykker i år. På den anden side er de billige at købe, så jeg opgiver dem ikke lige med det samme. I de sidste par år har de endda blomstret så fint, men jeg tænker ikke de kan lide barfrosten.
      Jeg håber da krukkerne bliver fine, og løvemund vil jeg virkelig glæde mig til, for dem har jeg ikke tidligere haft.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Bøkeskog om våren er noe av det vakreste som fins. Man glemmer hvor intens det grønne er og som du viser, er det så mange nyanser av grønt. Nå er vi den fineste tida. Ha det god! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! Der er intet der overgår bøgens forårsløv. Det er den allerfineste tid og den skal bare nydes!

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Ja nu kom der også hul igennem til mig, dejligt med en tur i skoven, og dejlig med alle de grønne farver. Desværre blæser det stadig, men er heldigvis ikke så koldt mere. 3 dages god regn ville være godt, men mon ikke det er ønsketænkning.
    Nu er der ved at være gang i bedene sammen med alle de smukke farver.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth! Jo, regn er ønsketænkning, men det er vi vel også snart eksperter i:-) Her er der også en kold vind stadigvæk, men det er dog ikke helt så koldt om natten, så jeg er begyndt at håbe (hvilket jeg også er ekspert i:)

      Knus fra Ulla

      Slet
  10. Så mye fint, og nydelig skog også. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ingeborg!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  11. Herlige bilder av veien gjennom bøkeskogen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke sandt!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet