Årets gang 2023 - del I

JANUAR dette år var usædvanligt våd, og da der ikke kom frost før allersidst på måneden, blev udgravningen af et stort hul i haven mit vinterprojekt. Jorden var blød og nem at grave i og lidt inde i måneden fik jeg selskab af en stor flok får på den anden side af hegnet. De græssede sig op og ned ad marken og vendte tilbage med en times mellemrum, hvilket bare var hyggeligt selvom vi passede hver vores. 

I FEBRUAR begyndte haven at røre på sig med de sædvanlige vintergækker og juleroser, begge troldnødder blomstrede, men dette år blomstrede også vinterviburnum så fint, da blomsterne ikke blev ødelagt af hård frost. De mange primula jeg har fået fra en haveveninde tog på i vægt og spredte muntre kulører i solbedet, hvor der ikke er lagt løg.
   Hullet i haven er nu færdiggravet og John hjælper mig med at stive jorden af med pallisader. Den megen jord er blevet til et helt nyt forhøjet bed i udkanten af haven.

MARTS bringer grødevejr med sig, tåge og mildere vinde bærer stemning af grokraft og liv. Fuglene begynder at tænke på familieforøgelse og redebygning, og den første forårsmåned har en højrøstet lydside af mange forskellige fuglestemmer. Da sortmejsen dukker op på udkig efter bolig, går det op for os vi mangler redekasser, og nye kasser sættes i produktion. Vi når det ikke i år, men forhåbentlig flytter den lille vævre fugl ind til næste år.
   Koldt er det, med vind fra øst, men alligevel spirer optimismen! Det nye bed er klargjort til sommerblomster, og vindueskarmen bugner af potter med løvemund og tagetes, som sammen med mange andre skal dække jorden her det første år.

De første påskeliljer springer ud i slutningen af marts.

I APRIL falder påsken, purløg dukker op af jorden på terrassen og der plantes hornvioler i alle bøtter og baljer. Det er nu jorden dækkes af grønt og primula og løgplanter blomstrer. Denne måned kan virke ret overvældende, men det er en stor fornøjelse at se næsten alle havens buske og træer springe ud med bittesmå blade i grønt og rødt. Alle nuancer af grønt er i spil.

'Hullet' er færdigt og parat til en lille grillfest, og jeg planter geranier på volden rundt om kanten. I det nye bed deler jeg jorden op i mindre parceller så der kan sås og plantes i grupper.

I MAJ får det grønne overtaget for alvor, og man bliver næsten væltet omkuld af tempoet. Selvom vi bliver snydt for regn og allerede begynder at få anelser om tørke, kan frugttræernes blomstring stadig tage pusten fra enhver, og navnlig kirsebærtræet er helt overdådigt.
   Krydderurtebedet er smukt i lyslilla, og citrontimian trækker mange insekter til, mens syrenen blomstrer behersket for første gang siden min beskæring. I sommerblomstbedet spirer de første frø af honningurt og valmuer, og geranierne begynder at få fat, men allerede nu skal her vandes.

JUNI bliver lige så regnfattig som maj - henholdsvis 6 og 7 mm - men de blomstrende buske snyder os ikke. De blomstrer ikke så længe som de plejer, men giver los så længe de kan. Man må bare tage hatten af for dem. Viburnum Mariesii lægger ud og så følger i hastig rækkefølge hyld, trælupin, blærespirea og uægte jasmin, mens stauder som daglilje, løvefod, salvie, løvehale og vortemælk gør hvad de kan nedenunder.
   Solsorten henter sit daglige bad foran vinduet, men har i øvrigt travlt med at skaffe foder til den store familie. Den begynder at grave i krukker og baljer efter orm, da jorden ikke er til at hugge eller stikke i ude i haven.

Jeg sniger mig til at få klippet hække og stedsegrønne i slutningen af måneden, og da vi også får vandingsforbud, begynder jeg at snige mig rundt med kander fulde af vand. Det nye bed er særlig udsat i sol og vind yderst i haven med alle sommerblomsterne der kæmper for livet.

Det var vist nok for denne gang, og jeg gemmer anden halvdel af 2023 til næste afsnit.