Travlhed

Selvfølgelig har vi travlt her i haven hvor vi bor, nu hvor det endelig begynder at ligne forår. Georginer og montbretia er kommet i jorden sammen med en mængde stedmoderblomster. Vejret er fint til plantning med dis, tåge og en smule regn.

Men der er også andre der har travlt. Sortmejsen er tilbage i kassen, hvor den boede med sin kone sidste år. Efter nogle dage med gråspurve, som forgæves har forsøgt at mase sig ind gennem hullet, dukkede sortmejsen op her til morgen.
   Først ledte den højt og lavt i krukker, på hegn og på jorden efter noget at fore kassen med, og nu er den i pendulfart igang med at flyve nyt redemateriale ind ad hullet.

I vinterens løb (læs: marts måned) fløj taget nemlig af kassen og forsvandt i snedriverne, så der er gjort grundigt rent i dens gamle bolig, som har stået fuld af sne i perioder. Ja, det er ikke længe siden det hele så således ud.

Men nu er der styr på den slags - og vi har flyttet kassen væk fra nabokattens rækkevidde på skraldespanden siden sidste års nervepirrende oplevelser - så det gælder bare om at få huset gjort beboeligt inden mutter ankommer. Vi håber det lykkes at samle en lille familie igen i år! 

Spurvehøg

En lille men yderst elegant rovfugl som spurvehøgen skal jo også have mad, og det får den engang imellem her i haven, hvor der er spurve nok omkring foderet. Måske har høgen unger i reden eller en kone som ruger på æg, og i dag kostede det en gråspurv livet.
   Både høg og spurv ramlede ind i stuevinduet, og måske var rovfuglen lidt groggy af sammenstødet. I hvert fald sad den nogle minutter ovenpå sit bytte før den lynhurtigt strøg væk i retning mod granskoven på den anden side af marken. Jeg fik lejlighed til at tage nogle billeder ud af vinduet.

Det var hannen vi havde besøg af. Hunnen er næsten dobbelt så stor som sin mage og mere broget i brune farver. 

Gang i kolonihaven

- Eller jeg skulle måske sige at der er gang i John og mig. I hvert fald har vi fået lavet lidt fornuftigt de sidste par dage, hvor varmen har gjort det til en fornøjelse at arbejde ude igen. Der er blevet luget havegange og klippet stauder ned.

I midten af køkkenhaven er "karamel-rabatten" (som der stod i en kommentar fra én af jer koselige nordmænd) i god vækst. Det ser ud som om alle tulipaner er på vej, og jeg glæder mig til at plukke buketter hen i maj.

Jeg har klippet stauder i staudebedene - naturligvis - men også rundt i kanten, hvor der står en del høstanemoner og Skt. Hansurter. Nu begynder man også at ane tazetternes gule blomster og både tulipaner (Turkestanica og Tarda) og påskeliljer er på vej i græsset.

Haven virker mærkeligt flad nu hvor det hele er barberet ned, og jeg er rigtig glad for de stedsegrønne der giver lidt struktur.

I dag vendte vi opmærksomheden mod vores lille hus og kom igang med at male det indvendigt. Vi har malet med en grunder som dækker knaster godt, men der skal males et par gange mere før det bliver rigtig hvidt.

Jeg er tilfreds med weekendens jobs, og ser frem til næste weekend, hvor vi sikkert kommer videre med have og hus.

Et erobringstogt i egen have

Her godt inde i april har jeg faktisk haft min første rigtige have-arbejds-weekend i år. Vejret: tørt og lunt med milde varme vinde, og endelig var vores haver placeret i den rigtige ende af landet i forhold til vindretningen.

Krukker og baljer krævede en del tankevirksomhed. Hvad skulle ud og hvad skulle deles. Hornviolerne var købt, så det var klart de skulle ind, men resten var lidt af et puslespil.

   Jeg fik lavet et par festlige sammenplantninger med græsser fra sidste år og hornvioler, som humlebierne straks fandt frem til. De tumlede berusede rundt i de små blomster, som elefanter i en glasbutik eller - jeg havde nær sagt - fulde svenskere i Nyhavn (men det kunne jeg jo ikke drømme om at skrive, når jeg ved jeg har meget trofaste svenske læsere).

På nordsiden af hækken står vintergækker stadig flot. De har været nede med nakken 3 gange i år, og hver gang sneen smeltede væk, så de meget sølle og krøllede ud, men de retter sig igen og igen. Imponerende!  

De stedsegrønne bregner har klaret vinteren fint og har fået hver sin krukke på den skyggefulde del af terrassen sammen med Hosta i både krukker og baljer.

- Og da julepynten kom væk var der godt gang i chokolademynten nedenunder. Den har fået selskab af et par små gule lærkesporer, men det gør ikke noget.

Da krukkerne var bragt nogenlunde i orden stod jeg tilbage med planter, som der ikke var plads til mere, så nu er jeg gået igang med at grave den enorme plæne op. Foreløbig har jeg tænkt at vi indtager vores have kvadratmeter for kvadratmeter, så bliver det ikke så uoverskueligt. 

   Vi har planer om et staudebed på en skråning ned fra den nordvest-vendte terrasse, så her kræves gode robuste planter med et godt rodnet, som kan holde på jorden (også når det regner) og kan klare skygge en del af dagen. Til gengæld slipper vi for at slå græs og får et dejligt blomsterbed tæt på huset.

   I lørdags gravede jeg den først græstørv af og plantede mine overskudsplanter langs trappen.

Her står et par små laurbærbuske vi fandt et andet sted i haven, og nu er der suppleret med Hebe og gulstribede græsser. Det er småt, men det er da en begyndelse, og der er plads til at plante stauder og løg ind imellem. Jeg er glad for de mange grønne nuancer tæt på husets noget brogede facade, og tænker løvefod også vil passe fint ind her.

Og lige på falderebet... Hvis nogen af jer dyrker hestebønner i køkkenhaven, vil I nok have opdaget, at man ikke kan spise sig igennem så mange bønner. 

   Jeg holder mest af dem når de er små og bløde, så jeg står altid tilbage med et hav af bønner jeg ikke kan få brugt. Nu er vi begyndt at spise dem som bønneskud i salaten og det smager dejligt - som ærter faktisk. Her er et godt supplement til de trætte grønsager hen på foråret, og så sker der jo lidt i vindueskarmen i køkkenet.

Forårsvibrationer

En påske med skiftevis håb og tristhed. Skiftevis sol og sne - med andre ord.

Ja, sådan var påskedagene, men nu virker det som om foråret endelig er på vej. 

   Tøvejr, tåge og finregn i et par dage og i dag faktisk lunt og lovende med et smukt solskin. I haven er et par krokus sprunget ud, og jeg har været i planteskolen efter hornvioler til krukkerne.

I luftrummet over os trækker flokke af traner mod nord sammen med kredsende rovfugle. I haven hygger mængder af fugle og firbenede sig stadig omkring foderbrættet. Det begynder at minde om en Disney tegnefilm med alt det dyreliv. I går havde vi rådyrene helt tæt på i tågen, og i dag kom pindsvinet på besøg ved højlys dag.

Ja, her ligger jeg altså lige og får et lille hvil, ok?

Pindsvinet sammen med 6 bogfinker...

... og her med en mildt sagt uinteresseret fasankok.

 

Et mylder af liv fløjter foråret i gang, og selv jeg begynder at tro på det.

Summertime and livin is easy...

Ja, sommertid har vi fået nu, og livet som haveejer er i hvert fald stadig ret enkelt, eftersom man intet fornuftigt kan foretage sig derude i haverne.
   Det er en fornøjelse at se hvordan havebloggerne graver i bunker af dejlige sommerbilleder og præsterer det ene flotte indlæg efter det andet. Jeg er på vej ud af en ordentlig forkølelse og stadig i en slags dvaletilstand, som landskabet omkring mig. De store snavsede snebunker smelter sindigt ned, men stadig hviler vintertilstanden overalt, og jeg har end ikke tænkt på at putte forårsløg i krukkerne, som stadig står med gran fra jul.
   I år kan man da virkelig godt tale om at julen varer lige til påske...

Kolonihaven er stadig kold, men vi fik dog lidt sol for et par dage siden.

Et kort besøg blot for at hente grene hjem til påskepynten.

På den hjemlige adresse er der nu kun et par enkelte snedriver tilbage og de skrumper dag for dag, men i onsdags skulle vi lige have 10 cm tøsne og fuglene er stadig glade for fodring.

Mutter spætte kommer dagligt...

... og det lille pjuskede rådyr har nærmest boet i haven i ugevis. Den graver gamle æbler, kål og andet grønt ud af kompostbunken, og beskærer nidkært ligusterhæk og vedben ved højlys dag.

Nu skal vi lige have overstået den sidste frost her i påsken, og så får vi travlt!

Spor i sneen

Det er som om solsorten leder overalt i kolonihaven efter det forsvundne forår. Rundt om buksbommen...

... forbi taksplanterne...

... et slag om laurbærbusken og tilbage igen. Nu er det sat ind med tø og vandet driver af snebunkerne, men helt slut er det vist ikke med vintervejret.

Vi var et smut forbi kolonihaven for at se hvordan huset har klaret fygesneen. Huset er heldigvis tæt og ikke et eneste snefnug har fundet vej ind under taget, hvilket var dejligt at konstatere.

I skuret lå der lidt på hylder og redskaber...

... og på bakken med kaffe og kopper. Men det er forståeligt når der er åbent mellem tag og vægge. Under alle omstændigheder ikke det store problem. Når huset bliver færdigt indendørs skal de sarte ting jo derind alligevel.

Foreløbig må vi glæde os over en periode med tø, hvor al den fine hvide sne synker sammen i tunge våde læs og afslører det sorte landskab pletvis, og så må vi se hvad der dernæst sker. Jeg har læst vi skal have frost igen men håber det er en fejlmeddelelse.