Jordens dag

Ved et rent tilfælde kom vores dag også til at handle om jord i dag. Vi fik nemlig hentet en trailerfuld champignon-muld i det lokale gartneri fra morgenstunden, og senere på dagen bragt det ud på jorden i kolonihaven. Et duftende restprodukt fra svampeproduktionen. Økologisk og varmebehandlet, men stadig dampende af af gode komposteringsprocesser.

Min flittige (have)mand kørte børfuld efter børfuld ind i køkkenhaven da vi havde luget og fjernet rester af porrer og pastinakker. Det eneste der fik lov at stå er en persillerække, som vi kan bruge af indtil den går i blomst.

   Der blev også nok til takshækken (som så lidt anæmisk ud sidste år), blåbærbuskene og aspargeserne, som er på vej med enkelte fede skud!

Jeg stod op på en stige for at fotografere alle køkkenbede lidt fra oven da vi var færdige.

   Sidste år bestemte jeg et fireårigt sædskifte, men nu har jeg allerede lavet planen om til 2 fireårige skifter, da der er stor forskel på lyset i haven. I solsiden vil vi dyrke bønner, majs, ærter og bladgrønsager. I skyggesiden kartofler, kål, porrer, løg og rodfrugter. Så håber jeg vi får mere ud af anstrengelserne.

I den sene eftermiddag faldt lyset flot over køkkenhavens bede, hvor champignonmulden skal blandes med jorden inden vi kan begynde at plante og så. Jeg synes allerede det ser lovende ud.

Der er god gang i påskeliljerne netop nu.

Her er lyset så stærkt at blomsterne ligner selvlysende trompeter, i alvorlig konkurrence med solen. 

Tulipa turkestanica virker spinklere end jeg husker dem, men de har mange af de småbitte blomster.

Kornel med knaldrøde grene grene og lysegrønne blade. En flot farvekombination.

Det blev endnu en fin dag i smukt, klart aprilvejr og 17 grader. - Meget passende arbejdsvejr.

Grøde i luften

Vejret er mest gråt. Overskyet, finregn, tåge eller dis, og ind imellem stikker en bleg sol igennem. Men hvor er det dejligt at gå i haven uden termostøvler og lange underbukser.

Og haven er ved at vågne op for alvor. De gule farver dominerer lige nu. En enkelt bi tumler rundt i vorteroden og påskeliljerne er på spring med tykke knopper.

Stauderne tager tilløb med blade i mange grønne nuancer. De strutter om kap med mine forventninger om en dejlig blomstrende sommer. - Hvilken løfterigdom netop nu! 

Forårsvortemælk med festlige rødgrønne skud er godt på vej.

Daglilje, altid friskgrøn og næsten selvlysende.

Hasselurt. De brungrønne blade er som knyttede hænder der snart vil strække sig ud og vinke.

Geranium, altid driftsikker, altid sund og frodig.

Skt. Hansurt er som en buket af små blågrønne roser lige nu.

Og nu er vi ved at være færdige med at male vægge og loft i huset. 3 gange har det fået, og så kan vi komme videre med indretningen. Først skal der gulvbelægning på, siden bygger vi bænke langs siderne og indretter et hjørne til opbevaring. Jeg glæder mig virkelig til at blive færdig!

Travlhed

Selvfølgelig har vi travlt her i haven hvor vi bor, nu hvor det endelig begynder at ligne forår. Georginer og montbretia er kommet i jorden sammen med en mængde stedmoderblomster. Vejret er fint til plantning med dis, tåge og en smule regn.

Men der er også andre der har travlt. Sortmejsen er tilbage i kassen, hvor den boede med sin kone sidste år. Efter nogle dage med gråspurve, som forgæves har forsøgt at mase sig ind gennem hullet, dukkede sortmejsen op her til morgen.
   Først ledte den højt og lavt i krukker, på hegn og på jorden efter noget at fore kassen med, og nu er den i pendulfart igang med at flyve nyt redemateriale ind ad hullet.

I vinterens løb (læs: marts måned) fløj taget nemlig af kassen og forsvandt i snedriverne, så der er gjort grundigt rent i dens gamle bolig, som har stået fuld af sne i perioder. Ja, det er ikke længe siden det hele så således ud.

Men nu er der styr på den slags - og vi har flyttet kassen væk fra nabokattens rækkevidde på skraldespanden siden sidste års nervepirrende oplevelser - så det gælder bare om at få huset gjort beboeligt inden mutter ankommer. Vi håber det lykkes at samle en lille familie igen i år! 

Spurvehøg

En lille men yderst elegant rovfugl som spurvehøgen skal jo også have mad, og det får den engang imellem her i haven, hvor der er spurve nok omkring foderet. Måske har høgen unger i reden eller en kone som ruger på æg, og i dag kostede det en gråspurv livet.
   Både høg og spurv ramlede ind i stuevinduet, og måske var rovfuglen lidt groggy af sammenstødet. I hvert fald sad den nogle minutter ovenpå sit bytte før den lynhurtigt strøg væk i retning mod granskoven på den anden side af marken. Jeg fik lejlighed til at tage nogle billeder ud af vinduet.

Det var hannen vi havde besøg af. Hunnen er næsten dobbelt så stor som sin mage og mere broget i brune farver. 

Gang i kolonihaven

- Eller jeg skulle måske sige at der er gang i John og mig. I hvert fald har vi fået lavet lidt fornuftigt de sidste par dage, hvor varmen har gjort det til en fornøjelse at arbejde ude igen. Der er blevet luget havegange og klippet stauder ned.

I midten af køkkenhaven er "karamel-rabatten" (som der stod i en kommentar fra én af jer koselige nordmænd) i god vækst. Det ser ud som om alle tulipaner er på vej, og jeg glæder mig til at plukke buketter hen i maj.

Jeg har klippet stauder i staudebedene - naturligvis - men også rundt i kanten, hvor der står en del høstanemoner og Skt. Hansurter. Nu begynder man også at ane tazetternes gule blomster og både tulipaner (Turkestanica og Tarda) og påskeliljer er på vej i græsset.

Haven virker mærkeligt flad nu hvor det hele er barberet ned, og jeg er rigtig glad for de stedsegrønne der giver lidt struktur.

I dag vendte vi opmærksomheden mod vores lille hus og kom igang med at male det indvendigt. Vi har malet med en grunder som dækker knaster godt, men der skal males et par gange mere før det bliver rigtig hvidt.

Jeg er tilfreds med weekendens jobs, og ser frem til næste weekend, hvor vi sikkert kommer videre med have og hus.

Et erobringstogt i egen have

Her godt inde i april har jeg faktisk haft min første rigtige have-arbejds-weekend i år. Vejret: tørt og lunt med milde varme vinde, og endelig var vores haver placeret i den rigtige ende af landet i forhold til vindretningen.

Krukker og baljer krævede en del tankevirksomhed. Hvad skulle ud og hvad skulle deles. Hornviolerne var købt, så det var klart de skulle ind, men resten var lidt af et puslespil.

   Jeg fik lavet et par festlige sammenplantninger med græsser fra sidste år og hornvioler, som humlebierne straks fandt frem til. De tumlede berusede rundt i de små blomster, som elefanter i en glasbutik eller - jeg havde nær sagt - fulde svenskere i Nyhavn (men det kunne jeg jo ikke drømme om at skrive, når jeg ved jeg har meget trofaste svenske læsere).

På nordsiden af hækken står vintergækker stadig flot. De har været nede med nakken 3 gange i år, og hver gang sneen smeltede væk, så de meget sølle og krøllede ud, men de retter sig igen og igen. Imponerende!  

De stedsegrønne bregner har klaret vinteren fint og har fået hver sin krukke på den skyggefulde del af terrassen sammen med Hosta i både krukker og baljer.

- Og da julepynten kom væk var der godt gang i chokolademynten nedenunder. Den har fået selskab af et par små gule lærkesporer, men det gør ikke noget.

Da krukkerne var bragt nogenlunde i orden stod jeg tilbage med planter, som der ikke var plads til mere, så nu er jeg gået igang med at grave den enorme plæne op. Foreløbig har jeg tænkt at vi indtager vores have kvadratmeter for kvadratmeter, så bliver det ikke så uoverskueligt. 

   Vi har planer om et staudebed på en skråning ned fra den nordvest-vendte terrasse, så her kræves gode robuste planter med et godt rodnet, som kan holde på jorden (også når det regner) og kan klare skygge en del af dagen. Til gengæld slipper vi for at slå græs og får et dejligt blomsterbed tæt på huset.

   I lørdags gravede jeg den først græstørv af og plantede mine overskudsplanter langs trappen.

Her står et par små laurbærbuske vi fandt et andet sted i haven, og nu er der suppleret med Hebe og gulstribede græsser. Det er småt, men det er da en begyndelse, og der er plads til at plante stauder og løg ind imellem. Jeg er glad for de mange grønne nuancer tæt på husets noget brogede facade, og tænker løvefod også vil passe fint ind her.

Og lige på falderebet... Hvis nogen af jer dyrker hestebønner i køkkenhaven, vil I nok have opdaget, at man ikke kan spise sig igennem så mange bønner. 

   Jeg holder mest af dem når de er små og bløde, så jeg står altid tilbage med et hav af bønner jeg ikke kan få brugt. Nu er vi begyndt at spise dem som bønneskud i salaten og det smager dejligt - som ærter faktisk. Her er et godt supplement til de trætte grønsager hen på foråret, og så sker der jo lidt i vindueskarmen i køkkenet.

Forårsvibrationer

En påske med skiftevis håb og tristhed. Skiftevis sol og sne - med andre ord.

Ja, sådan var påskedagene, men nu virker det som om foråret endelig er på vej. 

   Tøvejr, tåge og finregn i et par dage og i dag faktisk lunt og lovende med et smukt solskin. I haven er et par krokus sprunget ud, og jeg har været i planteskolen efter hornvioler til krukkerne.

I luftrummet over os trækker flokke af traner mod nord sammen med kredsende rovfugle. I haven hygger mængder af fugle og firbenede sig stadig omkring foderbrættet. Det begynder at minde om en Disney tegnefilm med alt det dyreliv. I går havde vi rådyrene helt tæt på i tågen, og i dag kom pindsvinet på besøg ved højlys dag.

Ja, her ligger jeg altså lige og får et lille hvil, ok?

Pindsvinet sammen med 6 bogfinker...

... og her med en mildt sagt uinteresseret fasankok.

 

Et mylder af liv fløjter foråret i gang, og selv jeg begynder at tro på det.