Cowdor Castle i nærheden af Inverness. En af sommerferiens helt store oplevelser. Et slot med en meget lang historie, og som man kan se oprindelig bygget til forsvar med vindebro og voldgrav og alskens finurlige forsvarsmekanismer.
Et stadig privatejet herresæde i modsætning til de mange, som nu ejes og drives af National Trust. Og ikke et ondt ord om denne private fond, som utvivlsomt har reddet masser af kulturarv for briterne, men der er nu en særlig stemning der hvor familien selv holder ved og trækker sit liv og sin historie med op gennem tiderne. Der hvor livet stadig leves og forandringer indføres naturligt.
Jeg må indrømme vi sprang slottet over og gik direkte til haven, og der var sandelig også rigeligt at se på. Fuglefodrings-skulptur som den i bronze ovenfor f.eks. Imponerende flot og sandelig også værdsat af fuglene. Der var i hvert fald en del bogfinker som nød godt af nødder og frø i de bladlignende skåle.
Stemningen var i det hele taget ret eventyrlig her i denne have, hvor gartnernes trillebøre og redskaber stod rundt omkring, og man fik indtryk af at her arbejdede rigtige mennesker med rigtigt ukrudt. Det havde regnet hele natten og det dryppede stadig fra hvert et blad. Alt virkede frisk og i det grå lys glimtede farverne dæmpet men smukt.
Sådan en knaldrød bænk foran de fint klippede takshække sætter lige prikken over i'et.
Vi gik først på opdagelse i de mange haverum med stauder, både de traditionelle lange flotte "borders", og siden ind i mindre haverum med mere moderne beplantninger.
Her præriebed på skotsk.
Disse gule taks stod som et udråbstegn midt i haven
- og det var først her ved rosenhaven, vi opdagede at der var en tydelig midterakse gennem haven ud for slottet, midt mellem de gule og grønne taks.
Haven var præget af en stor planteglæde også når det kom til træer og buske. Koreakorneller stod flot rundt omkring sammen med japanske ahorn.
For et par hundrede år siden var slottets indehaver heldigvis interesseret i haven, og ikke mindst i træerne. Han brugte en formue på at plante tusindvis af træer, og langs floden som Cowdor Castle ligger ved, skabte han en meget blandet skov, med både Rhodondendron og alverdens flotte stedsegrønne træer samt en mængde løvfældende. Jeg er ikke ekspert, men måtte jo bare tage hatten af for sådan et skønt sted, hvor også mammuttræer fik plads til at udfolde sig - både i højden og drøjden.
Når man så skovbrynet fra afstand stak de enorme Sequoiadendron giganteum op som fyrtårne, dobbelt så høje som de andre store gamle træer.
Nu var vi vel færdige med dette dejlige sted, tænkte vi efter frokost og besigtigelse af den private golfbane, men opdagede vi havde glemt at besøge "the walled garden". Heldigvis kunne vi lukkes ind igen på de samme billetter, og det var vi rigtig glade for.
Her var ingen espallierede frugttræer og dekorative grønsagsbede med salater i grønt og rødt, her var dejlige klippede hække, krydderurter, stauder, roser, skulpturer og en kæmpestor labyrint. Altsammen meget smukt anlagt og passet.
Labyrinten var lukket, så vi slap for at fare vild i de snævre gange mellem klippede kristtorn(!), som oven i købet stadig var regnvåde. En vældig flot blomsterkarselignende klatreplante havde invaderet et hjørne længst væk fra Minotaurus, som stak hovedet op i midten.
Hyggelige hjørner og haverum
- og flot klippearbejde.
Så kom vi igennem det hele. Og dog...
En superblå dør lokkede bag disse gamle ahorntræer, og den ledte til en lige så blå bro over floden. Fint punktum for en rigtig dejlig oplevelse af planteglæde, legelyst, havearkitektur og frodighed i Cowdor Castle and Gardens.