Top 10 - og lidt ekstra...

Jeg blev så træt af at kigge ud på den grå have, hvor jorden stadig er frossen, og også meget træt af at vise jer billeder af et stort hul i haven, som er lige så farveløst som resten af omgivelserne, så nu har jeg samlet sidste års bedste billeder og lavet en lille kulørt serie til almindelig opmuntring.
   Målet var at vælge de 10 bedste billeder fra 2022, men det viste sig ganske umuligt, så hvis jeg skal være helt ærlig (I opdager det jo nok:-) kommer her 'Top 16'!

- Og de bedste billeder lige nu (hvor vi trænger) er naturligvis dem med gode motiver, godt lys, gode plante-sammensætninger og - ikke mindst - masser af gode farver, valgt henover hele året fra april til november og fra næsten alle havens bede.

Jeg har netop brugt en kold dag på at redigere og sortere sidste års fotos, så derfor dette lille tilbageblik. Dejligt at tænke på alt det der stadig venter os med dette års have-oplevelser! 

Forårs-forelskelse

Foråret starter meget smukt i år med klare dage, blå himmel og rim i græsset. Tågen ligger nede i lavningerne og er jo også et typisk forårstegn, men vi nyder de vindstille dage med masser af sol, og flotte træk af canadagæs bølger ind over os ved aftentide.

Et stort projekt er ved at nærme sig sin afslutning i haven. Jeg har gravet og regeret siden januar, og nu er John kommet med på holdet så vi kan få skabt det store hul om til en forsænket bålplads. Med indkøb af rafter der bankes i jorden stiver vi jorden af, og nu er den nederste 'oval' sikret. Der er stadig en del anlægsarbejde tilbage, men nu kan jeg se hvordan det kan lade sig gøre.

Her er en lille serie billeder fra start til nu:

Nu skal jeg have afstivet det næste niveau og sikret kanten mod græslænen med en række fliser, så man ikke falder ud over kanten med med slåmaskinen. Der skal laves et par trappetrin og lægges nogle fliser man kan sidde på, og så skal der tilføres mere grus, men så burde vi være klar til en god bålaften i Hullet:-)

   Det store nye bed, der er kommet ud af den opgravede jord og tørv skal have tilført et lag muld på toppen og tilsås med sommerblomster i år. Til næste år tænker jeg tørven er formuldet så jeg kan begynde at plante stauder, græsser og et par buske.

Der sker en del i de andre bede rundt omkring i haven, og navnlig påskeliljerne er godt på vej med grønne skud. Her er et nyt bed fra sidste år, hvor jeg lagde 50 påskeliljeløg i efteråret,

og her er årets første grønne larve, som har slået sig ned under havedøren. Jo, det lugter af forår!

Juleroserne blomstrer stadig i skyggen af pergolaen sammen med vintergækker, og de gamle påskeklokker er så småt i gang.

Kæmpestenbræk har glædet mig hele vinteren. Vi har en gammel sort med grønne blade og en lidt mere moderne som får en flot rødlig tone i vinterkulden, men de er begge med til at give liv i den sovende have.

Vi sad på bænken i pauserne med kaffe og guf i det skønne vejr på årets første forårsdag, og hen på aftenen kunne vi se Venus og Jupiter i tæt kinddans på himlen i vest. Åh-jo, forelskelser hører jo også foråret til....

En tvivlsom fejring

Nu er det et helt år siden krigen i Ukraine begyndte, og det skal åbenbart fejres med taler og patriotiske forsamlinger, mens medierne svælger i analyser, bagklogskab og (dystre) fremtidsudsigter.
   Jeg synes slet ikke der er noget at fejre, og ønsker bare for alle parter at dette vanvid stopper - hellere i dag end i morgen. 

Som så mange gange før, når den ydre verden viser sine værste sider, tyr jeg til haven, hvor roen sænker sig mens jeg ligger og roder med jorden. Der sker virkelig noget derude for tiden! Påskeliljerne er langt fremme - nogle med knopper - og de mange primula jeg fik med hjem fra en kolonihave sidste år, ser ud til at have etableret sig. Det er jo en stor fornøjelse!

Forleden fik vi besøg af en flok silkehaler der spiste af ligusterhækkens bær få meter fra os. Jeg fik desværre ikke de fine nærbilleder men måtte nøjes med dette skud af fuglene nedefra i naboens piletræ.

Den gule troldnød har været i gang i over en måned med mange blomster, mens den røde er lidt mere tilbageholdende. De er dog begge et plus for haven når de rammes af solens stråler.

Jeg er ved at være igennem gravearbejdet i det store hul i haven. I værste fald skal dette kunne tage en del af vandet hvis vi skulle blive oversvømmet igen, men ellers forestiller jeg mig et godt bålsted hernede i læ, og jeg er ved at være parat til at beklæde siderne med rafter. Mere om dette senere...

De trofaste vintergækker holder stand og de dufter helt fantastisk når man tager dem ind i små snapseglas i stuen. Vinter-viburnum er endelig begyndt at åbne blomsterne, så nu håber jeg ikke de bliver ødelagt af den varslede nattefrost. Busken er helt fyldt med blomster, så det kan blive en ren fest hvis de virkelig får chancen denne gang. 

Men mest af alt er håbet lige nu, at freden kunne sænke sig over vores tossede verden. Tænk hvis vi alle blot kunne få lov at passe vores haver i fred uden tanke på at annektere naboernes haver også. Jeg ved i hvert fald jeg har nok i min lille plet.

Grus i maskineriet

I fredags fik vi leveret 3 rummeter stenmel i en kæmpe bunke på vejen ude foran kolonihaven, og så var det bare at komme i gang med at få lagt det ud på havegangene i et tykt lag.

Med to trillebøre, skovle og river fik vi hul på bunken i fredags, trods visse forhindringer. Dækket på min trillebør eksploderede med enormt knald efter de første 3 læs, så jeg måtte bruge tid på at skaffe et nyt hjul - nu med punkterfrit dæk - men så gik det sådan set fint fremad. 

Vi kom rundt om hele køkkenhaven første dag. Stenmel er meget kompakt og tungt, og da det også skal køres ad stien ind til haven tager det sin tid, men noget af det mest trættende er egentlig at stampe gruset. Johns skridttæller sagde 12.500 skridt i fredags, og så var vi igennem en trediedel af bunken.

Lørdag fik vi gjort haven færdig, og da vejret var lunt var det egentlig dejligt med de indlagte kaffepauser, men der var stadig en hel del grus tilbage, som vi brugte søndagen på at flytte. Traileren fik så meget som den kunne tåle, og de sidste 10 trillebørlæs endte i et depot langs hækken inde i haven. Bagved John kan man se lidt af overskudsbunken ligge i baggrunden.

Det er 6 år siden - næsten på dato - vi sidst lagde stenmel ud, så det har holdt godt og gjort ukrudstbekæmpelsen meget lettere. En skøn ting er det også at man ikke går rundt med et tykt lag lerjord under sålerne som vi gjorde tidligere. Billederne er egentlig bare et udtryk for en vis tilfredshed med egen indsats, for festlige er de jo ikke.
   I dag slapper vi af og glæder os over at kolonihaven er klar til en ny sæson!

Bemærk de herlige små erantis i hjørnet. De er naturligvis holdt fri af grus:-)

1 time og 60 minutter

Ja, sådan stod der på den hjemmeside, hvor jeg tjekker dagens længde, men jeg vil nu tillade mig at sige at dagen er tiltaget med 2 timer - sådan for nemheds skyld:-) Uanset hvor få eller mange timer og minutter man regner i kan jeg i hvert fald med sikkerhed sige, at solen skinner i dag, og det er jo altid så fint på denne årstid.

Eftermiddagssolen liver op og sætter kulør på bede med kornel, stedsegrønt og sankthansurt, og glaskuglerne stråler i æbletræet.

Græsserne står stadig pænt, og hvis den hårde frost kan holde sig væk får vi måske alle de fine blomster at se på vinter-viburnum i år.

Også vinterglans er klar med blomsterknopper, og grønkålen sætter nye friske blade op ad de lange stilke, mens de gamle blade drysser af.

Kirsebærgrenene gløder i den lave sol og snart kan man måske sidde her på Amalienborg (som bænken hedder) foran kirsebærtræet og nyde en kop kaffe.