Jeg blev så træt af at kigge ud på den grå have, hvor jorden stadig er frossen, og også meget træt af at vise jer billeder af et stort hul i haven, som er lige så farveløst som resten af omgivelserne, så nu har jeg samlet sidste års bedste billeder og lavet en lille kulørt serie til almindelig opmuntring.
Målet var at vælge de 10 bedste billeder fra 2022, men det viste sig ganske umuligt, så hvis jeg skal være helt ærlig (I opdager det jo nok:-) kommer her 'Top 16'!
- Og de bedste billeder lige nu (hvor vi trænger) er naturligvis dem med gode motiver, godt lys, gode plante-sammensætninger og - ikke mindst - masser af gode farver, valgt henover hele året fra april til november og fra næsten alle havens bede.
lørdag den 11. marts 2023
Top 10 - og lidt ekstra...
torsdag den 2. marts 2023
Forårs-forelskelse
Foråret starter meget smukt i år med klare dage, blå himmel og rim i græsset. Tågen ligger nede i lavningerne og er jo også et typisk forårstegn, men vi nyder de vindstille dage med masser af sol, og flotte træk af canadagæs bølger ind over os ved aftentide.
Der sker en del i de andre bede rundt omkring i haven, og navnlig påskeliljerne er godt på vej med grønne skud. Her er et nyt bed fra sidste år, hvor jeg lagde 50 påskeliljeløg i efteråret,




fredag den 24. februar 2023
En tvivlsom fejring
Jeg synes slet ikke der er noget at fejre, og ønsker bare for alle parter at dette vanvid stopper - hellere i dag end i morgen.





mandag den 13. februar 2023
Grus i maskineriet
I fredags fik vi leveret 3 rummeter stenmel i en kæmpe bunke på vejen ude foran kolonihaven, og så var det bare at komme i gang med at få lagt det ud på havegangene i et tykt lag.

I dag slapper vi af og glæder os over at kolonihaven er klar til en ny sæson!
tirsdag den 7. februar 2023
1 time og 60 minutter
Ja, sådan stod der på den hjemmeside, hvor jeg tjekker dagens længde, men jeg vil nu tillade mig at sige at dagen er tiltaget med 2 timer - sådan for nemheds skyld:-) Uanset hvor få eller mange timer og minutter man regner i kan jeg i hvert fald med sikkerhed sige, at solen skinner i dag, og det er jo altid så fint på denne årstid.

Græsserne står stadig pænt, og hvis den hårde frost kan holde sig væk får vi måske alle de fine blomster at se på vinter-viburnum i år.















































