lørdag den 28. oktober 2017

Gule blade i oktoberblæst

På tærsklen til vintertid går den første rigtige blæst over landet og blade løsner taget i grene og kviste.
   Mange gamle træer har allerede ret luftige kroner og det hvirvler og rasler med visne blade om fødderne på os. Måske får vi ikke så mange fine farver at se, før frosten sætter ind, men dog er der gyldne farver i landskabet når solen titter frem i korte øjeblikke.

Klatrehortensiaen lyser op i en liden stund med det fine lysegule løv.


Ribesbusken er så småt ved at trække klorofylet fra de mange små blade.


Sidste år havde vi naboens store gamle æbletræer at glæde os over. De lænede sig flot ind over hækken til højre og strøede gavmildt æbler på græsset, så både vi og dyrene kunne spise sundt.



I år har naboen sandelig beskåret sine træer. Jeg har faktisk svært ved at tro de kan overleve behandlingen, og æbler bliver der i hvert fald ingen af.


Det er jo sørgeligt at se på disse mishandlede træer, men til gengæld har vi fået udsigt til et flot gammelt egetræ i det levende hegn langs marken, og det er da en trøst. Det smukke træ har lidt gule blade endnu, men måske er de væk i morgen. Vi må se hvor kraftigt vinden tager fat.


Lige nu lever alting på lånt tid, og man må bare glæde sig over det der er. I potterne på terrassen står bregnerne, som burde være vintergrønne. Den lille rødbøg har smidt næsten alle blade, mens mynterne skyder igen efter en god beskæring. Nogle Hosta er helt færdige, mens andre får det meste ud af efteråret og sætter ligefrem blomsterknopper.


Sov nu rigtigt godt og længe i nat!


6 kommentarer:

  1. Vakre gule blad på din klatrehortensia! Trist med de flotte epletrærne, og det er jo bare å håpe at de overlever den hårde beskjæringen.

    Vintertiden er over oss ja, og det eneste bra er at en får en time mer med søvn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid godt med mere tid til søvn - helt enig!
      De stakkels æbletræer blev beskåret midt på sommeren, da naboen holdt ferie. Til gengæld har han ikke haft tid til at klippe sin hæk endnu... Man undres af og til over hvad der foregår.

      Hav en dejlig ny uge!
      Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Ja, det må jeg sige det var noget af en beskæring, måske de skal på en jordomsejling der varer et par år:)
    Det forgængelige kan forsvinde fra dag til dag, men endnu er der ingen hård frost i prognoserne, men ja det bliver jo en time tidligere mørkt imorgen...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ikke rigtigt nogen idé i beskæringen, så vidt jeg kan se (bortset fra at få mere lys på terrassen vistnok). Havde nok været bedre at fjerne dem helt og plante noget andet. Hvis de overlever nu bliver det jo bare med masse tætte grønne ris i en uskøn facon.
      Nå, men det ansporer mig bare til at komme i gang med noget plantning på vores side af hækken. Man kan jo ikke regne med at naboen skal holde have for vores skyld.

      Nej, ingen frost og heller ingen storm her. Bare blæst og regn som vanligt. Nu er det tid til indehygge og stearinlys i de lange aftner.

      Rigtig god ny uge!
      Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Vackra vyer, det är nästan så vårt misslyckade försök att beskära vårt krikonträd ser lyckat ut, i jämförelse.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
  4. Der er intet der er så galt at det ikke er godt for noget, så nu blev du måske helt glad for dit krikonträd igen.

    God ny uge!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet