søndag den 7. oktober 2018

Ud i det blå

Nu kunne jeg vælge at fortælle om hvad vi har lavet i kolonihaven og vise jer billeder af den runde køkkenhave og den halvfærdige terrasse - vi er nået et stykke videre med begge dele i dag - men da I jo godt ved hvordan her ser ud, med og uden ukrudt, vil jeg i stedet vise jer billeder fra vores lørdagstur ud i det blå.

Vi tog en dejlig fridag i smukt diset oktobersol til en del af Møn, som vi ikke kendte ret meget til. Og det lykkedes da også at fare vild adskillige gange, men da afstandene er overkommelige og vi ret rutinemæssigt farer vild, så bekymrede det os slet ikke.


Vi udforskede de små veje langs nordkysten af Møn, og i sagens natur ender mange af dem blindt ved stranden. 
   Her er vi kørt ud ad en grusvej som ender ved en pumpestation og dernæst forsvinder østpå i en cykelsti. Ikke et sted jeg ville have lyst til at cykle på skarpt grus og større sten, men et dejligt sted at stige ud af bilen og trave langs vandet.




John forsøgte at finde ud af hvor vi var havnet, men opgav ret hurtigt for at nyde stranden i det fine vejr.


Benved lyser rødt blandt rynket rose, som er smuk, hvad end man mener om dens invasive evner.



Turen gik videre mod Nordfelt gods, og efter et par omveje blandt høsttomme marker i bølgende landskaber og flere ture forbi det samme hus med haven fuld af haveskulpturer (alt kan overdrives), lykkedes det at ramme den rette vej. 












Naturen bugner af overflod hvor man end kigger hen. Det er som om alle planter er stålsatte på at bringe generne videre til næste generation før det er for sent. Utvivlsomt en stress reaktion efter sommerens og efterårets vandmangel.



Her på Nordfelt går højskoven helt ned til stranden, og det er dejligt at se nogle ordentlig store træer, både ege og bøge. På køreturen gennem skoven ligger der store stabler af træstammer til begge sider, men ved hovedbygningen skilter man med at drive bæredygtigt jordbrug, så man må tro de ved hvad de gør.

Langs stranden ligger i hvert fald en del træ og får lov til at forvitre i eget tempo, som f.eks. denne kæmpe dinosaur-knokkel.



Mens John går på jagt efter spændende sten sejler en hel flotille af svaner forbi.


Vi nød de flotte træer i eftermiddagens varme lys. De gyldne farver er skam på vej også derude i det vi kalder naturen.


 

Men det var også noget af det sidste vi så til solen den dag. Fra diset sol gik vi nemlig over i decideret tåge som vi rullede videre ud mod Høje Møn. I tågen kunne man såmænd meget nemt fare vild, hvilket vi da også gjorde, og i det bakkede landskab bagved klinten kørte vi skiftevis under, over og igennem rigtig mange nuancer af gråt, så dette må blive dagens sidste billede.


Tak for en dejlig tur - og for din tålmodighed.

15 kommentarer:

  1. Godmorgen Ulla

    Ja, Danmark har så mange flotte steder der bare skal opdages!
    Tak for turen, morsom og underfundig:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! du sender jo dejlige reportager fra det nordlige og så må vi andre jo udforske det sydlige.

      Hav en god uge!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Dejligt indlæg, Ulla. Det er nogen gange godt at forlade det derhjemme og bare tage på tur. Og det lyder som en rigtig rar dag, så tak for turen.
    PS Høvblege på Møn er et must i sensommeren, men det kender I nok. Det er 'for sent' nu.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en dag er ren ferie. Høvblege var forsvundet i tåge da vi nåede så langt, men er højt oppe på vores udflugtsliste - også maj/juni når alle orkidéerne blomstrer sammen med blå hør og akelejer m.m.
      Møn kan faktisk altid byde på dejlige oplevelser.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Det er jo det som er så fint med Danmark, for det er aldri store avstander der. Å kjøre seg bort der er ikke så "farlig" som her med mye større avstander. Takk for bildene! Det er fint å se nye steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du have ret i, vi har ikke de store afstande. Jeg ville nødig køre vild i de norske fjelde.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Tak for turen, jeg kender det med at fare vild, det gjorde mine forældre altid i min barndom, når vi var på udflugt. Nu om stunder bruger man jo bare gps, så kan det ikke gå helt galt. Bent og jeg er nemlig heller ikke gode til at finde vej.
    Der er smukt på Møn, vi var der for 1½ år siden med hele familien.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. John prøvede faktisk at finde vores koordinater på gps'en, men uden held. Personligt er jeg ret ligeglad med den nøjagtige position, så længe man finder de fine steder.
      Møn er nok den mest naturmæssigt varierede ø vi har, så der kan vi altid finde lige den natur vi har lyst til, men det ved du jo godt når du har været der.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Tak for turen. Møn er tilsyneladende ikke så forfærdelig forskellig fra Limfjordsvej, som er det sted, hvor oftest tager hen for at nyde naturen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver dig svar skyldig, da jeg så vidt jeg ved ikke har været på Limfjordsvej. Møn er enormt forskellig fra den ene ende til den anden så der er altid noget at se.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Limfjordsegnen skulle der stå😞

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå ja, så forstår jeg det bedre. Ved Limfjorden skulle der være nok at se på.

      Slet
  7. Fin beretning! Jeg har kun været på Møn nogle få gange, så det var spændende at være med jer på tur.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da godt du nød turen. det bliver sikkert ikke sidste gang jeg fortæller om Møn. Der er så mange skønne steder.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Det har været en god tur, I har været på. Nogle gange er det helt fint at fare vild (bare man finder tilbage). Vi nyder også af og til bare at "køre ud i det blå"...det kan man få nogle fine naturoplevelser ud af.

    SvarSlet