tirsdag den 9. oktober 2018

Solens gang


Man mærker at dagene bliver kortere og solen har travlt med at komme videre til andre egne, men når den skinner på os må vi jo nyde det - på denne årstid. Der tales om sommerlige tilstande i denne uge, og det er jo skønt her midt i oktober.


Kolonihaven vender ryggen til solen, så der arbejder vi mest i skygge på denne årstid. Inde i mørket går mystiske ting i svang, som her hvor John er i nærkamp med en midgårdsorm af en rod. Det er det sidste stykke græstørv under terrassen vi har skrællet af, og nu må vi så igang med at fjerne rødder af både træer og ukrudt.


Så er det pænt i denne ende af arealet, mens den anden ende er groet til i græs og mælkebøtter i mellemtiden...


Tulipanløgene er lagt i midten af køkkenhaven - igen. Det fungerede jo fint sidste år. I forgrunden til venstre kommer årets sidste grøngødning pænt op.


Der er også flotte farver på pæretræerne, selvom solen er forsvundet...


... og her går solen til sengs i en farvedemonstration som er næsten lige så flot som solopgangen i morges. Tyrkis himmel med orange skyer og godnat! 


16 kommentarer:

  1. Vakre farger hos deg! Ja disse dagene med gode temperaturer er gull verdt. 16 grader her i dag, og det er egentlig helt uvanlig i oktober på mine kanter. Litt av en midtgardsorm John holdt på med. Får håpe den har falt til ro :)

    SvarSlet
    Svar
    1. John overlevede sin kamp, og ormen er bragt til hvile i den store grenbunke. Farverne ude i det store landskab bliver flottere for hver dag selvom vi endnu ikke har haft frost, og man nyder det her i det varme vejr.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Det var ellers noget af en rod - godt der er disse lune dage til at få ordning på det hele!
    Dagen bliver kortere, og farverne følger naturens gang - flot dette fantastiske efterår!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en af de større af slagsen, og den kommer sandsynligvis fra naboen da vi kun har nyplantede træer hos os. Viser bare hvor voldsomt sådan et rodnet kan blive. Og efteråret bliver bare bedre dag for dag.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja det er da noget af en rod. Jeg kender det med, at når man er i gang i den ene ende af haven, gror det til i den anden, så kan man begynde forfra.
    Smuk solopgang, vi så ikke så meget til den i dag, opgangen var for langt væk fra os, og nedgangen var ikke eksisterende. Så jeg har nydt din opgang i stedet.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvfølgelig kender du det. Vi kan jo ikke være alle steder samtidig.
      Vi har flotte solopgange og -nedgange, samt meget fine stjernehimle her i det klare vejr. Jeg nyder naturligvis de smukke syn, men kunne nu også godt tænke mig et ordentligt regnvejr.
      Ved ikke om du så en "ekspert" i vejrudsigten til aften. Han anbefalede at skifte Rhododendron ud med husløg hvis dette tørre vejr fortsætter. Dér tænkte jeg lige et øjeblik på dig...

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Vi ville nok blive forbløffede, hvis vi kunne se alłe rødderne under jorden:-) Flot himmel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du nok sige! Jeg har tit tænkt på alle de ledninger og rør og installationer vi vandrer rundt på, men rødder... Der ville man da for alvor blive forbavset.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!

    Det är vad jag kallar gediget arbete. Ni är mycket noga med underarbetet, det syns väldigt väl och ni har igen det mödosamma arbetet ni lagt ner när odlingen tar vid.
    Trädrötter är inget man hanterar lättvindigt, jag vet, det känns som om de aldrig tar slut men så skönt det känns när man vunnit kampen. Snyggt blev det också och en ny yta att använda i odlingen.

    Vackra skyar, sällan jag ser något liknande här.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vi arbejder vist bare stille or roligt igennem haven, og er efterhånden ved at nå igennem, så nu er der håb.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Det var noget af en rod. Har selv kæmpet med genstridige rødder i haven, dengang jeg gravede græstørv af.
    Flot aftenhimmel.
    Har forøvrigt bemærket, at der er nogle meget smukke morgener i disse dage. Må se om ikke jeg kan køre ud tidligt i næste ug, hvor jeg har ferie, og få taget nogle billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skulle du gøre! Og nu om dage skal du jo ikke så tidligt ud. Her til morgen stod solen rød og rund i horisonten ved halv otte-tiden, så værre er det ikke.

      Hav en rigtig dejlig efterårsferie!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla
    Morsomt, at I har taget roden op i så langt et stykke ;-)
    Her du haft tulipanløgene oppe hen over sommeren? De så ganske rigtigt flotte ud i midten af haven :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal lige siges at det var en meget overfladisk rod, men lang det var den.
      Ja, tulipanerne har været oppe og vende sommeren over. Ikke p.g.a. overvældende systematik, men blot fordi bedet skulle bruges til andre planter og havde brug for gødning og bearbejdning. Nu har jag lagt løgene tæt ind til træet og tænker på at plante krydderurter udenom. Så kan det hele blive liggende næste år.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Det var en rejäl rot, inte så lätt att få upp dem. Kämpade med rötterna till min Summer snow, som inte klarade vintern. Vackra höstfärger, och en härlig aftonrodnad.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
  9. Vi fandt trærødder under køkkengulvet dengang vi gravede det op for at isolerere det. ret tænkevækkende, for hvor mange andre ligger der under huset? Forhåbentlig ikke sådan en midgårdsorm som jeres.
    Solen står lavt nu og giver en helt anden virkning på bedenes farver.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet