Vi lavede os en ny kompostplads af 6 Europa-paller, 7 stks. hegnspæle og lidt hegnstråd. Og det var ikke hverken indviklet eller besværligt, dyrt eller krævende, blot sveddryppende i godt 20 graders varme. - Tænk rigtigt sommervejr midt i oktober!
Havens gamle kompostplads, som vi har arvet fra de forrige ejere af grunden, ligger bag hegnet man aner til højre for trillebøren, mens vi har trukket pladsen ind i skyggen af det gamle pæretræ og et blandet buskads af snebær, hyld, blomme og roser.
Jeg har hele tiden tænkt det var underligt at placere komposten midt i sol og vind ud til åbne marker, og nu glæder jeg mig bare til at få nedlagt den gamle bunke og få fjernet hegnet den gemmer sig bag.
Jeg tænker vi kan lave en fin siddeplads hernede i havens vestlige hjørne og bryde vinden med syrener og jasmin-buske (pibeved) plantet rundt omkring. I forvejen står her en gammel syren og et æbletræ, som rammer udsigten meget fint ind.
Men foreløbig er vi nået det første skridt med et par båse til haveaffaldet.
Godmorgen Ulla
SvarSletSuper, kompostering er noget af det vigtigste i enhver have, og midt i solen, det lyder ikke smart nej - og da slet ikke denne sommer!
Godt gået:)
Ha en dejlig søndag
Tak - og nej, det er en mystisk placering og det nytter heller ikke rigtig noget med én bunke.
SletJeg synes mindst man må have to, for at kunne udnytte komposten. Man kommer jo aldrig ned i bunden til det rene guf, hvis der ligger en meter frisk affald ovenpå.
Nyd din søndag!
Hilsner fra Ulla
Det ser fint ud med jeres kompost, godt at få den flyttet til et bedre sted, så I kan få mere fornøjelse af den gamle plads.
SvarSletHilsen Lisbeth
Ja, det skulle gerne bringe flere fordele med sig.
SletSjovt som sådan en bunke med et hegn omkring distraherer idéerne. Jeg har slet ikke kunnet se en udnyttelse af dette hjørne hidtil, men nu begynder det at hjælpe.
Rigtig god søndag!
Hilsner fra Ulla
Ja, det var en varm dag, men fejligt med en god stor kompostplads. Ser flot ud. Ind i skyggen med den og ud i solen med jer på en siddeplads.
SvarSletNemlig!
SletMen tænk at man går og sveder i shorts og T-shirts...
Nå, vi får nok efterår igen - og meget gerne noget regn.
Hyg dig i sommervejret!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletNog är det varmt alltid, här på svenska västkusten blev det nytt värmerekord på 21,1 grader för oktober.
Snyggt jobbat igen och ett bra tips att göra komposter av gamla pallar. De ser ju ut som gjorda för komposter.
Hälsningar från ett varmt Sörmland
/Gunilla
Det er vildt vi bliver ved at sætte rekorder, og man savner efterhånden en god oktober storm med masser af regn - i hvert fald regnen. Jeg tror Danmark satte ny varmerekord med 24,3 grader i går...
SletPallerne er måske ikke ligefrem kønne, men de var til gengæld ganske gratis, og de kan vel holde nogle år, så jeg er tilfreds.
Varme hilsner herfra!
Ulla
Her var det 17 grader kl.23.00 i går kveld, og det er jo nesten ikke til l tro i midten av oktober.
SvarSletSå flott deres nye kompost har blitt! Bedre å ha den inne i skyggen ja. Paller er anvendelige til mye forskjellig. Det har vj brukt til mye forskjellig her også. De varer jo i ganske mange år.
God søndag ønskes deg!
Det er et mærkeligt vejr - stadigvæk.
SletJeg håber pallerne holder nogle år, og ellers må vi jo bare skifte dem ud med nogle nye. I hvert fald et billigt materiale.
Hilsner fra Ulla
Europa-paller kan virkelig bruges til meget - kun fantasien sætter grænser. Det ser ud til, at det er blevet en både fin og anvendelig komposteringsplads, og så ser den dejlig rummelig ud.
SvarSletHilsen Elna
Det kan godt være den ser rummelig ud lige nu, men det skal hurtigt ændre sig. Bare en hækklipning vil sikkert få pladsen til at virke ret trang, men vi må jo stable. Paller er meget anvendelige!
SletHilsner fra Ulla