Vi besøgte naturligvis nogle fine haver i vores ferie rundt i det sydlige Jylland - kendte i havekredse og faktisk helt overdådige med masser af inspiration. Men heldigvis fandt vi også dejlige haver i mindre målestok, som vi nok bedre kunne forholde os til, og hvor kantskæring af græsplæner ikke hørte med til det ugentlige program. Inspiration kunne vi sagtens finde her også.
Som nu denne have i nærheden af Odder - en dejlig B&B, hvor vi blev vist rundt i stedets store skønne have. Her fik vi faktisk nye havevenner, som med stort engagement fortalte om havens historie og udvikling gennem 20-25 år.
Jeg fik slet ikke taget billeder nok, men det var tydeligt at nytteværdien var i fokus. En stor flot køkkenhave, mange frugtbuske og frugttræer skabte rammen om haven, som lå bag et gammelt mejeri.
Et kæmpe staudebed med flot blomstring, mange spændende træer og buske, roser og klatreplanter hørte dog også med i billedet. En rigtig frodig og hyggelig have.
Æbletræet herover lagde jeg særligt mærke til på grund af den flotte facon, og løghøsten som lå til tørre rundt omkring aftvang respekt.
På et tidspunkt var staudebedet blevet så stort og tæt, at man ikke kunne komme ind og vedligeholde det, men så blev der anlagt en græssti gennem bedet, hvilket var en vældig god idé. Nu kan man kigge på bedet fra begge sider og også stå midt i blomsterhavet og nyde det fra alle vinkler.
Jeg har bestemt mig for at anskaffe sådan en konvalbusk med skønne hvide blomster, for den er da bare fin, og så er den stedsegrøn oven i købet.
Som sagt fik jeg taget alt for få billeder. Jeg ville gerne have haft et billede af forhaven, som var helt enkel: en grøft, en lav hæk, en græsplæne med paradisæbletræer og grusbelægning langs huset. Så fint og roligt.
Dejligt man også kan få nye havevenner helt analogt:) - Og dejligt der findes sådan nogle gode steder at overnatte, når man bevæger sig rundt i landet. Her var både husrum og hjerterum og som I kan se også haverum. Nu håber vi at få besøg af vores nye havevenner i løbet af efteråret. Så må vi se om vi kan give dem en god havevandring i vores hjemlige haver til den tid.
Det høres ut som dere hadde en fin tur til det sydlige Jylland. Det er jo så godt å finne nye hagevenner helt analogt som du sier.
SvarSletDet har jeg også nettopp funnet, og de er gode å ha de også i tillegg til alle digitale hagevenner :)
Ditt ønske om en hvit konvallbusk får du nok ordnet snart. Fine bilder!
Ha det godt.
Tillykke med dine nye havevenner! Haven er en god interesse/passion at samles om, også fordi man kan dyrke have på så mange forskellige måder.
SletHilsner fra Ulla
Ja det er skønt med nye havevenner, jeg var også glad for jeres besøg.
SvarSletKonvalbusken har du ikke taget billede af, så vidt jeg kan se, det du viser er hvid fredløs. Jeg har et par konvalbuske, det kniber dem at blomstre nu, der er mængder af blomster, men det er alt for tørt, så vi må vande den.
Hilsen Lisbeth
Nemlig - og vi var meget glade for at møde jer omsider!
SletTænkte nok jeg var løbet med en halv vind, for jeg havde også en fornemmelse af det snarere var en staude. Og nu hvor jeg læser mere om konvalbusken kan jeg se den slet ikke er stedsegrøn. Sikke noget vrøvl jeg har skrevet!
Godt du er vågen, så vi kan få rettet de værste misforståelser!
Spørgsmålet er om det overhovedet kan svare sig at plante en efterårsblomstrende busk. Jeg mener, med det klima vi har...
Til gengæld kunne en hvid fredløs jo nok pynte på ethvert staudebed.
Tak for din hjælp!
Hilsner fra Ulla
Du kan sagtens plante konvalbusken, du skal bare holde øje med den og vande en gang i mellem, så krævende er den heller ikke, men nej den er heller ikke stedsegrøn.
SletJa hvid fredløs er sød, men den breder sig helt vildt hos mig.
Det var da så lidt :)
Hej Ulla!
SvarSletDet låter som ett trevligt besök, och en fin trädgård. Alltid spännande att besöka andra trädgårdar för lite nya idéer och inspiration. Att hitta nya vänner är inte alls dumt.
Ha en trevlig helg /Marika
Jeg har efterhånden fundet ud af at de mennesker man møder på rejser er de allervigtigste oplevelser man får. Det er sådan set ligegyldigt med alle de store og små fantastiske steder, hvis ikke man kan knytte dem sammen med mennesker, som på en eller anden måde har gjort indtryk.
SletMange hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletSpændende have i fik besøgt - og alletiders at i også fik nye venner!
Ja, hvid fredløs er en flot sag - og ret nem:)
Ha en dejlig weekend
Jeg tror det bliver en dejlig weekend! Humane temperaturer og lidt regn sætter gang i virketrangen igen:) En måned uden tanke på andet end vanding og afkøling (af både mig selv og haven) har sat gang i ønskerne om at komme videre med flere planer, så nu skal der ske noget.
SletHave en god weekend også du!
Hilsner fra Ulla
Det ser ud, som om det var den perfekte overnatning for sådan et haveinteresseret par som jer. Man kan godt se, at haven har nogle år på bagen. Man får en fornemmelse af ro og harmoni.
SvarSletDet var det! - og det var en dejlig moden og harmonisk have med plads til mennesker og dyr.
SletB&B har ofte givet os gode oplevelser og vi benytter det gerne på rejser i Danmark og udlandet. Enten bestiller vi på forhånd, så vi ved hvor vi skal hen, eller også dumper vi ind hvor der er plads, og begge dele giver os mulighed for at få gode tips til oplevelser i lokalområdet fra folk som bor der selv. Kan kun anbefales.
Hilsner fra Ulla