søndag den 7. februar 2021

Sorte dyr

Der er stadig liv i den frosne have - i hvert fald er der fuld gang i muldvarpen. Den ene store sorte kuppel af jord efter den anden skyder op af jorden, og det er anden gang i denne vinter vores muldvarp tager en runde.  
 


Et andet sort dyr er dog meget tilfreds med at få maden serveret på denne måde. Vi oplever en mindre invasion af solsorte lige nu, og de står gerne på hovedet i muldvarpeskuddene for at se om der skulle være en lille regnorm til overs.


I går havde vi 8-10 solsorte i haven det meste af dagen. Hvis man ser godt efter kan man se 2 under hækken, 1 i mejsekuglerne og 3 under fuglehuset på dette ene billede. Vores "egen" solsort, som har boet her det sidste årstid, havde mere end travlt med at prøve at jage de andre ud af haven, men måtte efterhånden opgive.



"Vores" solsort har lidt hvidt i fjerdragten, så derfor kan vi kende den fra gæsterne, som stoppede sig med frø, fedtkugler og liguster-bær dagen igennem. Til sidst kunne de knap lette fra jorden. 


I øvrigt var det en flot solbeskinnet dag selvom vinteren strenges og vinden bider i næsen. På en gåtur ud i nabolaget glitrede sne og is i det skarpe vejr mellem blå skygger.




Og canada-gæssene kommer stadig i store flokke selvom markerne er dækket af sne.




16 kommentarer:

  1. Så morsomt å høre om "din" solsort, og at du kan skille den fra de andre som er på besøk. Fugler er ofte stedbundet, og jeg husker at hos min farfar kom det hvert år en fugl på besøk som bare hadde et ben. Det var en trekkfugl, så det var tydelig at den kom til samme sted hvert år. Så mange canadagjess det var der. Vakre vinterbilder Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er faktisk lidt hyggeligt når man "kender" sine fugle. Vores solsort har rede på hegnet ind mod naboen, hvor den bor godt og gemt mellem vedben-ranker.
      Tak Marit!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja det bider godt nok i næsen, godt husene er hule indeni, det må ikke være sjovt for de hjemløse for tiden. Solsorte har vi også mange af, men muldvarpe findes heldigvis ikke på øen. Jorden de skyder op er god, det må du benytte dig af. Jeg kunne godt bruge et par skud :) Vi kan nemlig ikke købe pottemuld herovre endnu.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh ja! - Og i går gik det over i snestorm henad aften. Nu kan vi slet ikke se hvor fuglebadet står, for det fyger rundt med frostsne, som lægger sig i driver. Godt man har sit varme hus!
      Det er lidt af en bet du ikke har pottemuld på øen. Kunne du måske bestille det hjem over nettet, eller er Samsø helt udenfor rækkevidde?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja det er pivkoldt. Sjovt at iagtage fuglende. Der er mange flere der komme på besøg nu. Vores solsorte har travlt med at prøve at holde et par sjaggere væk fra æblerne, osse forgæves.
    Heldigvis fangede jeg en muldvarp lige inden kulden. Så forhåbentlig holder de andre sig ude i marken.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan godt se der er behov for fuglefodringen nu på en helt anden måde end tidligere. Vi har også et leben i haven hver dag og det er jo godt når der ellers ikke sker så meget:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er utroligt, at muldvarpene kan grave i den frosne jord, men det kan de, jeg tror næsten ikke, at der kan fryse så meget, at de ikke kan.
    Vi har også mange solsorte, for mange. Selvfølgelig skal de også have lov til at spise på foderbrættet, men når der sidder en solsort og holder alle de andre små fugle væk, bliver jeg altså sur på den :-)
    Der var også sol her lørdag, men i dag har der været gråt hele dagen.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har også altid undret mig at et dyr på 13 cm kan løfte alt det jord op i høje toppe. - Og så i frostvejr... Hvilken muskelkraft!
      Jeg lader fuglene om at regulere deres trafik uden indblanding, og studerer hvordan det går. Det er mindst lige så spændende som de evindelige genudsendelser i TV, ikke sandt? Og småfuglene skal nok komme til selvom der sidder en overvægtig solsort på mejsekuglerne hele dagen. De er såmænd ret smarte!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Det er hyggeligt med fugle, som man kan genkende. Lige nu har vi ingen, men en overgang var det en haltende fasan, vi så hver dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige for tiden er det jo vores eneste selskab, så det er ekstra hyggeligt med gamle kendinge. Og under alle omstændigheder giver fuglelivet underholdning i en stille tid.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla

    Ja, muldvarpen går vist ikke i dvale. man skal jo ikke særlig langt ned i jorden for at finde lidt varme, sneen isolerer:)
    Canada-gæssene kunne man forestille sig får problemer hvis kulden fortsætter - hvormon de så vil trække hen, de har jo ingen rigtig vane i hvad de kan gøre her i Europa...

    HA en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, gæssene virker ret forvirrede for tiden. De trækker tilsyneladende ud på vandet om formiddagen og tilbage til markerne henad eftermiddag. Det er det eneste "system" jeg har kunnet se, men jeg ved selvfølgelig ikke om det er de samme fugle. Lige for tiden skal de vist ret langt sydpå i Europa for at finde tøvejr, og det er spørgsmålet om de kan klare den tur midt om vinteren.
      Muldvarpe er altså ret fantastiske dyr. De kan jo grave i hård frost. Da jeg selv endnu gravede i jorden for et par uger siden var der faktisk regnorme lige under græstørven, så de kan altså sagtens finde føde her i vintertiden, og længere nede er der selvfølgelig frit slag.

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla!
    Så trevligt med alla fåglarna, hos mig kommer koltrasten för det mesta ensam. Blir alltid lite sorgsen över det, men antar att den har det bra. Hoppas mullvaden håller sig utanför häcken. Hos oss är det så fruset i marken, så det är nog svårt att gräva gångar. Ser så fint ut med alla koltrastarna i trädgården.
    Ha en fin ny vecka /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi plejer også kun at se en solsort ad gangen, så det er usædvanligt med hele denne flok, som virkelig trænger til mad. Muldvarpen er både på den ene og den anden side af hækken, så vi får gravet haven her midt om vinteren:)
      Der er stadig liv i haven!

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Det er utrolig så stor glæde man kan have af havens fugle. Og snart begynder de at synge for os.
    Vi har en del duer, som tripper rundt under foderbrættet og leder efter frø, som de mindre fugle har skrabt ud over kanten af brættet. Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til dem. Et enkelt duepar kan det være hyggeligt at have, men jeg bryder mig ikke om for mange duereder. Duer griser så meget, og så kan man blive så irriteret, når de tidligt om morgenen sidder og kurrer uden for soveværelsesvinduet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuglene er mestendels en glæde, og her har vi også duer. Nogle dage kan der være 7 skovduer omkring fuglehuset og i kø til badevandet, men skovduer larmer ikke så meget heldigvis. Der er allerede gang i skovspurven, som bygger rede i en mejsekasse, og lyset er jo også vendt tilbage for alvor!

      Hilsner fra Ulla

      Slet