søndag den 25. april 2021

En kreativ proces

Jeg gør jo hvad jeg kan, for at få lov at styre naturen omkring mig, og så viser det sig alligevel gang på gang at tænk(!) - selv jeg er nødt til at indrette mig efter andre levende væsner. Det er altid lidt af en overvindelse at erkende, men når tanken om at man ikke er enerådende er sunket ind, går man videre med spørgsmålet: hvordan kan vi være her allesammen? Det er her den kreativ proces starter.

Denne gang var det rådyr-skader i kolonihaven der satte gang i lidt kreativitet. I marts kunne vi se at rådyrene stadig hygger sig med at græsse alle tulipaner ned til sokkeholderne.
   Det blev et ret overflødigt hængekøjestativ der satte gang i mine designplaner for et stort bur rundt om hele "luksus-bedet", nemlig det højbed hvor asparges, blåbær og tulipaner vokser. I april var planen så moden at vi kastede os ud i arbejdet.



Her ligger hængekøjestativet adskilt sammen med nogle store stolper fra renoveringen af stuegulvet derhjemme, og lidt nye indkøb fra den lokale tømmerhandel, og på billedet herunder er John ved at "imprægnere" de stolper der skal i jorden. Jeg har hørt at den urgamle metode med at brænde træet, skulle forhindre råd i jordoverfladen, og håber det virker. 



Så går det løs med at bore stolpehuller helt ned i det massive blåler,



mens John tager sig af konstruktionen.



Vi startede med de to yderste stolper i hver ende af det 5 m lange bed, og sådan et langt vaterpas har vi altså ikke...


Men kreativiteten fornægter sig jo ikke, så vi lader os ikke stoppe af det begrænsede udbud af værktøj, og et vaterpas hængt op på en stram tråd, må kunne klare opgaven. Og det gjorde det!



Det var så langt vi kom på den første arbejdsdag med indpakning af vores mest givtige bed i haven. Konstruktionen tegner godt synes jeg, og på lykke og fromme nærmer vi os faktisk den idé jeg havde inde i hovedet.
   Det buede træ fra hængekøjestativet giver en passende lethed og lidt humør til indtrykket, som ellers godt kunne komme til at ligne et stort tørrestativ til vasketøj, og allerede her den første dag kunne vi faktisk benytte den nye kreation til at hænge det gamle fuglenet op i, som endnu en midlertidig foranstaltning.


Et par dage senere og dagen er lys og mild med tocifrede temperaturer - et rent svir!
   Arbejdsprocessen fortsætter med John som "træmand" og mig som "hulledame", og vi får sat de to sidste stolper op i løbet af denne herlige dag, hvor min far også kom forbi til kaffetid - for første gang i år.




Som man kan se står de 4 stolper på linie og vi har faktisk også ramt den samme højde, så vi er revnefærdige af stolthed. 


Det nye fiskenet(!) er ankommet (naturligvis bestilt over Nettet), og denne gang bliver det grønne fuglenet kasseret til fordel for fiskenettet, som vi med møje og besvær får draperet over hele bedet. Det er ikke den endelige løsning, for vi skal lige have malet alting sort inden nettet sættes rigtigt op, men det ser ud som om operationen kan lykkes, og det er bare dejligt.



Det pyntede vældigt da alt blev malet.



Vi er stadig på et midlertidigt plan med opsætning af fiskenettet, men der er planer for monteringen, og en rulle sort nylon-snor er på vej i posten, så der kan laves åbninger ind til bedet. Vi skal jo selv have let adgang til både afgrøder og ukrudt, mens møgdyrene meget gerne må opgive at komme indenfor. Det grønne net i enderne bliver udskiftet med det nye sorte inden længe.


Og som det kan ses er tulipanerne begyndt at blomstre, så hele projektet er altså ikke forgæves.



20 kommentarer:

  1. Så kreative dere er, Ulla! Det ser jo ut som en japansk installasjon :)
    Det ble jo veldig fint når det ble malt i sort. Nå krysser jeg fingrene for at rådyrene holder seg borte. Jeg må også finne på noe her til høsten for å skremme bort rådyrene fra mine trepeoner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen tak:)! Vi tænkte faktisk lidt på det fjerne østen da vi lagde planerne, så det er da dejligt hvis det er lykkedes.
      Jeg har forsøgt mig med blodmel opløst i vand og sprøjtet/vandet ud på planter og jord. Det virker i et stykke tid mod rådyr, som ikke kan lide lugten - og så giver det samtidig lidt gødning. En nabo har investeret i en hjortetaksolie-spray, hvilket var en dyr affære, så det var måske også en mulighed. - Og ellers er der vist kun hegn tilbage...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!
    Det blev snyggt och kommer säkert att fungera, så ni får ha odlingarna ifred.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika! - Vi ville gerne opnå begge dele:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hvilken kreavitet i udviser, det ser oven i købet godt ud, men det har været et kæmpearbejde. Jeg håber, det virker efter hensigten. Måske kan I en gang plante klatreroser op ad det :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, alting tager tid for os fuskere, men egentlig gik det hurtigere end forventet (vores forventninger er altid lidt til den negative side:)
      Det er rart at høre det ser godt ud, for i den lille have er der ikke plads til så meget grimt - synes jeg. Sjovt nok føltes det straks som om vi havde lavet en pergola, men om et par måneder er der jo ikke plads til andet end det der allerede er der, så det må blive på længere sigt - hvis nu aspargeserne går ud eller andre ulykker indtræffer.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Sejt fundet på. Sikke en fantasi, og noget af et arbejde. Men bare de ædedolke så holder sig væk er det jo umagen værd.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gunvor! Det er pænt sagt om vores genbrugsprojekt.
      Ja tænk om de ville holde sig væk, så man også snart kunne begynde lidt i køkkenhaven...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Da du viste hængekøjeelementerne i det forrige indlæg, havde jeg svært ved at se, hvordan de skulle blive til et rådyrværn, men det er da lykkedes utroligt godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der fik jeg lavet en rigtig cliff-hanger:) Men det er da godt du anerkender indsatsen, for udseendet betyder altså også noget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hårdt arbejde lønner sig, det ser pænt ud og forhåbentlig kommer det til at virke.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - jeg tænker du ved hvad du snakker om, for I er jo slet ikke blege for anlægsarbejde hos jer - så det luner!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla

    Det blev da glimrende!
    Og egentlig også ret elegant - buerne løfter det hele!

    Ha en dejig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Vi er også ret tilfredse og synes ikke det virker alt for voldsomt. Når først buret er fyldt med planter bliver det sikkert udmærket.

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Tillykke med det! Det pynter samtidig med at det er effektiv. Hatten af for jeres kreativitet.

    SvarSlet
  9. Jeg elsker beskrivelsen af dine overvejelser og af arbejdsgangen. Det fremgår tydeligt, at rådyrene ikke har formået at kvæle din humor.
    Hele arrangementet ser virkelig godt ud. Du kunne jo overveje at sætte “buret” i produktion 😀.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger tak for forslaget, men giver gerne idéen videre til hvem der måtte have lyst. Vi har jo slet ikke tid med alle de problemer vi stadig skal have løst:)
      Og galgenhumor er løsningen på mange irriterende problemer her hos os. Det tager gerne lidt tid at nå så langt, at jeg falder ind under den meget brugte formulering i jobannoncer "Ser du udfordringer i stedet for problemer?", men som regel lykkes det. Og hvad er alternativet også, hvis man stadig vil dyrke sin have...

      Tak for din hyggelige kommentar!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Gøy med sånne kreative prosjekter. Håper det holdt rådyrene borte. Rådyrene har heldigvis ikke funnet fram til min hage ennå, men de er rundt her, selv om vi bor veldig nær sentrum, blir flere og flere. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, indtil videre virker det, så vi er meget tilfredse. Der var en gammel græker (var det mon Platon?) som sagde "den der lever skjult, lever godt", og jeg kunne da godt have ønsket vi også lå lidt skjult for rådyrenes spisesteder. Vær du bare glad så længe du har fred!

      Hilsner fra Ulla

      Slet