Jeg har for nylig været på besøg hos en god haveven i en af de andre kolonihaver i vores forening, og så hun havde masser af primula'er i alverdens farver, som for længst var vandret ud af bedene til alle sider. Da jeg beundrede de mange små kulørte planter, fik jeg lov til at grave lige så mange op, som jeg ønskede, og den slags skal man ikke sige til mig.
Jeg fyldte en stor spand med mange af de små nye planter og nogle enkelte med blomster, og skammede mig ikke engang, for man kunne slet ikke se jeg havde taget noget. Det er overflod!
Tænkte at der godt kunne bruges noget bunddække i solbedet hjemme i haven, og de mange rød-lilla farver ville gøre sig godt der, men før jeg kunne plante skulle der i den grad vandes. Jeg kunne ikke få en graveske i jorden forinden, så hård var jorden! Men når man nu skal plante nyt, kan man jo lige så godt få luget først, og når man nu alligevel er i gang trængte kanterne også til en grundig omgang, så det blev en lang dag, for det er et stort bed.
Tænkte at der godt kunne bruges noget bunddække i solbedet hjemme i haven, og de mange rød-lilla farver ville gøre sig godt der, men før jeg kunne plante skulle der i den grad vandes. Jeg kunne ikke få en graveske i jorden forinden, så hård var jorden! Men når man nu skal plante nyt, kan man jo lige så godt få luget først, og når man nu alligevel er i gang trængte kanterne også til en grundig omgang, så det blev en lang dag, for det er et stort bed.
Det bliver jo først til næste år jeg kan nyde synet, for meget snart er blomstringen ovre, men det bliver spændende at se hvilke farver jeg har fået med hjem til den tid.
Faktisk havde jeg så mange småplanter at der blev til mere end det jeg viser her, og det er så bare et spørgsmål om jeg kan holde liv i dem her i tørken.
Sidst på aftenen slæbte jeg vandslangen på plads og tog en hurtig runde i haven.
Kirsebærtræet blomstrer og det gør den ene lille bærmispel også. Jeg tror måske jeg er ved at finde ud af hvorfor vores bærmispler ikke vokser, og hvorfor to af dem ikke engang gider blomstre. Jeg har haren mistænkt for at gnave løs af knopperne, så nu må vi nok til at bure dem inde igen.
Sidst på aftenen slæbte jeg vandslangen på plads og tog en hurtig runde i haven.
Kirsebærtræet blomstrer og det gør den ene lille bærmispel også. Jeg tror måske jeg er ved at finde ud af hvorfor vores bærmispler ikke vokser, og hvorfor to af dem ikke engang gider blomstre. Jeg har haren mistænkt for at gnave løs af knopperne, så nu må vi nok til at bure dem inde igen.
Den herlige spandfuld primula blev til en større opgave, men så er der både vandet, luget og plantet, og nu kan jeg vende sig mod andre opgaver.
Jeg må si at du har vært veldig heldig, Ulla! Hageeiere er ofte veldig gavmilde, og det hadde ikke vært nei i min munn heller hadde jeg fått en sånt tilbud :)
SvarSletPrimula er en plante jeg også er veldig glad i, for det finnes jo så mange forskjellige av de. Det var en pen bunke du fikk med deg til hagen din :)
Vanning må til nå ja, og det skal jeg starte med i dag.
Hilsen Marit
Ja, haveejere er nogen gavmilde mennesker, og den eneste grund til jeg ikke tog endnu flere var fordi det var så hårdt at grave dem op:) Men du ville heller ikke have sagt nej, og nu venter jeg spændt på næste forår - allerede.
SletVanding er desværre nødvendig hvis man vil grave i sin have. Hvad skal det dog ikke ende med...?
Hilsner fra den heldige
Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilken härlig syn med de vackra färgerna i spannen. Var på ett liknande uppdrag hos en granne, som skall byta häck och ville bli av med en rabatt som låg illa till. Fick gräva upp en del växter. Sån tur man kan ha. Dina primula kommer att lysa upp i rabatten. Härligt med körsbärsträden i blom, så vackert.
Hälsningar Marika
Så har du også været heldig Marika! Glæder mig til jeg selv kan dele ud af planter fra min have. Ja, frugttræerne er i gang nu og det er så dejligt!
SletHilsner fra Ulla
Dejligt med gratis planter, de er gode til at formere sig, men ja det er svært at plante nu her i tørken. Til gengæld er det nemmere at hakke ukrudtet om :)
SvarSletKnus fra Lisbeth
Ja, det var dejligt med et større tilskud til primula-samlingen!
SletUkrudtet lå jeg på mine grædende knæ og forsøgte at få op med et lugejern, for mælkebøtter, brændenælder og syreplanter har alle et frygteligt rodnet, og jeg kunne faktisk kun få jernet i jorden hvor der var vandet på forhånd. Vores jord er som beton i denne tørke.
Knus fra Ulla
Det blev til mange små primulaer. Nu må du bede om regn i din aftenbøn :-)
SvarSletJa, det kan da være det hjælper, men jeg skal nu se det før jeg tror det:)
SletHilsner fra Ulla
Hvor dejligt at få så mange planter! Ja en opgave fører ofte andre med sig. Skal der plantes i et bed, bliver man (heldigvis) nemt grebet af at luge, stikke kanter mv.
SvarSletSelv vores sandjord bliver hård at grave i på grund af tørken, så din lerjord må da næsten være helt umulig. Vi fik 1,5 mm regn i nat. Ja man bliver jo glad for decimalerne :)
Det er så smukt med de blomstrende træer, og dit kirsebærtræ er helt vidunderlig i aftensolen.
Hilsen Elna
Mange tak Elna!
SletTænk at I har fået 1,5 mm regn - det lyder så eksotisk. Og i de mængder betyder decimalerne alverden:) Det er for galt at selv sandjord bliver hård, men måske beskytter det mod yderligere udtørring, og måske skulle man bare have tålmodighed til at vente med gravearbejde til senere på sæsonen, men hvor længe skal man så vente? Lige nu frygter jeg det værste må jeg sige.
Frugttræerne skal nok klare sig igennem endnu et tørt år, og nu vil jeg bare nyde deres blomstring!
Hilsner fra Ulla
Åh ja jeg kender det godt. Man vil putte et par planter i jorden, men man skal først lige det og det. Uha det griber om sig. Men det er nogle fine planter du fik med hjem. Du kan glæde dig til at de pynter flot næste år...
SvarSletJa, vi kender det allesammen! En fjer bliver nemt til 5 høns, men så er det jo gjort. Altid rart at have noget at glæde sig til i fremtiden!
SletHilsner fra Ulla
Primula er så skønne i alle deres farver.
SvarSletMen det er da næsten "selvmord" at prøve at plante noget nu, medmindre man har vandtønden lige ved siden af. Jeg har osse ret mange små planter der burde plantes ud meen,, vandingen.
hilsner
Jeg kan også godt mærke mine arme og håndled efter den omgang, men hvornår bliver man klogere? Vandingen hjalp naturligvis, men hvor længe? Min tålmodighed er ikke værd at skrive om - håber din er større:)
SletHilsner fra Ulla
Det vokser og blomstre og vokser og blomstre... så deilig i hagen og i naturen :-)))
SvarSletNå vi bruker regn i natten og sol i dagen :-)
Stor klem Viola
Tak Viola! - Og et stort 'ja tak' til regnen!
SletHilsner fra Ulla