Nu kan det godt blive svært at følge med livet der udfoldes i haven, for nu er vi ude over det punkt, hvor man lægger mærke til hver enkelt plante, og ved præcis hvornår den begynder at skyde, blomstre og visne, for der er så meget forskelligt i gang på samme tid. Det kan godt være vi har tørke, men frodigheden kan jeg ikke klage over, og bortset fra enkelte svage punkter i bedene er der allerede her i maj trængsel overalt.
Ikke siden smertensåret 2018 har vi haft så flot blomstring i frugttræerne, og i mellemtiden er vores træer naturligvis også vokset i størrelse og giver derfor indtryk af en vældig overflod. Jeg skal ikke kunne sige om græsset er fuldt af æble- eller pæresne, men det drysser så fint fra oven.
Jeg er tilfreds med at jeg flyttede kæmpestenbræk over i solbedet til den pink paradisæble, Freja, sidste år. Her passer farven bedre og de store blade skal nok snart få fyldt pladsen ud.
Væksten på Professor Sprenger herover er dejlig udbredt, i modsætning til til den anden prydæble vi har plantet, Golden Henry, som stræber opad i en slank form. Dejligt at have variationen i en mindre have!
Med hensyn til tempoet i haven er det ikke bare planterne der har travlt. Muldvarpen har åbenbart territorial-krav, som man ikke sådan bare lige sidder overhørig. I modsætning til i vinters hvor den gravede hele den øvre del af plænen igennem, er den nu nået frem til at bruge det gamle pælehul fra fuglehuset til at skubbe al sin jord op igennem. Det er formentlig det eneste sted den kan komme igennem den tørre jordoverflade for tiden, så hver gang vi vender ryggen til skyder den en ny jordbunke op. Nu hvor vi ser hvor megen glæde fuglene har af at støvbade i den tørre muldvarpe-jord er vi nået frem til at lade stå til og nyde synet af fasaner og gråspurve der saligt støver rundt midt i græsplænen. Kampen var også for ulige:)
Nej her er ingen tid at spilde, og når frugttræerne er drysset af står Viburnum Mariesii parat til at tage over. Dejligt at have dette at se frem til!
I efteråret kom denne røde hassel i jorden sammen med bispehuer og bronzeblad. Det var den nye beplantning der blev plads til efter en stor blodribs, og jeg har jo glædet mig til at se hvordan de nye planter klarede sig her det første år.
De røde blade på haslen er i hvert fald lige så flotte som jeg havde forstillet mig, når man ser dem i modlys, og bispehuerne har blomstret udmærket allerede og er nu i gang med at dække jorden under haslen med deres rødsprængte blade. De to klæder hinanden godt.
De røde blade på haslen er i hvert fald lige så flotte som jeg havde forstillet mig, når man ser dem i modlys, og bispehuerne har blomstret udmærket allerede og er nu i gang med at dække jorden under haslen med deres rødsprængte blade. De to klæder hinanden godt.
Bronzebladene spurter nærmest op af jorden og har i løbet af en uge sat blomsterknopper, så der skal man næsten sidde ved siden af for at kunne følge med.
Hej Ulla,
SvarSletSå flott det er i hagen din nå. Det er så mye å glede seg over, og det går litt vel hurtig nå. Jeg skulle at mai varte i to måneder :)
Hilsen Marit
Jamen 2 x maj er vel nok en god idé! Hvorfor er der ingen der har tænkt på det noget før?
SletHilsner og tak fra Ulla
Altid en fornøjelse at se resultatet af det foregående års omrokeringer. Man kan stå længe og være småtilfreds over at lige den farvesammensætning var den helt rigtige. Haslen og bispehuerne er bare smuk. Vi nyder også fuglenes støvbadning. Så hyggeligt!.
SvarSletJa, man har nogle forestillinger, men skal vente et helt år på at se om de holder. Et af spændingsmomenterne i haven:) Fuglelivet er altid spændende og de har sandelig også susende travlt i maj, hvor de første forvirrede kuld tumler ud af rederne. En indholdsrig måned!
SletHilsner fra Ulla
Der gav du lige mig en idè. Vi plantede nemlig en rød troldhassel sidste år. Nu ved jeg hvad der skal plantes i bunden. Den bispehat der har rødmønsteret i bladene. Jeg har en der skal flyttes alligevel. Men bronzeblad, uha uha. Jeg har haft dem i et bed, men det endte med de overtog alt og kvalte næste det hele. Nu bliver de hevet op med hård hånd.
SvarSlethilsner Gunvor
Fint Gunvor! Så har man da gjort lidt nytte:)
SletTænk at bronzeblad er så aggresiv! Det er første gang jeg har dem i haven, så jeg holder lidt øje med dem, men de står i et bed hvor alle kæmper med alle i forvejen, så måske er de havnet i godt selskab... Det vil tiden vise.
Hilsner fra Ulla
Ja, det skjedde veldig brått, at det plutselig kom mange attraksjoner på en gang! Våren begynner jo veldig forsiktig, slik at man kan beundre hver enkelt lille plante som kommer opp. Men nå har det eksplodert. Den Professor Sprenger var virkelig vakker! Ha det godt!
SvarSlet/Irene
- Og sådan er det hvert år! Lige nu synes jeg haven er et uoverskueligt roderi af farver, og måske skal der flyttes lidt rundt på nogle planter når vi engang får noget regn, men de mange forårsblomster er virkelig skrappe i farven, og i år er der rigtig mange forglemmigej.
SletProfessoren er en dejlig prydæble som får orange æbler der holder helt til jul.
Tak Irene!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilka vackra planteringar du har. Vackra blommande träd, och hasseln har en härlig röd färg. Kombinationen med Bispehue är helt perfekt. Mina tulpaner har äntligen kommit i blom, och är väldigt vackra. Det är något märkligt med Queen of Night, har satt lökar igen, men än så länge har jag inte sett dem. Kanske kommer den, det finns knoppar som inte slagit ut ännu. En vacker bukett.
Hälsningar Marika
Tusind tak Marika! Ja, der er er virkelig stærke farver i haven lige nu, og solen giver det ekstra intensitet. Jeg tror dine Queen og Night kommer hvis du har lidt tålmodighed. Her er det den sidste tulipan der springer og vi er nok lidt foran dig, så bare vent!
SletHilsner fra Ulla
Ja nu går det stærkt, det er svært at følge med, for der sker hele tiden noget ny. Efter vi kom hjem gik jeg en hurtig runde, hold da op mere var sprunget ud, så man bliver helt forundret. Jeg plukker sjældent tulipaner ind, men jeg tror godt, jeg kunne plukke et par buketter endnu. Til gengæld er jeg ikke godt til at få blomster i mine bronzeblad :)
SvarSletKnus fra Lisbeth
Ja, jeg vil gerne tro du kan se forskel på haven efter at have været væk nogle timer. Det er jo nærmest umuligt at følge med når man har så mange blomstrende planter som du har.
SletTulipaner har vi stadig kun i kolonien, så de skal plukkes med hjem for at vi kan se dem, men jeg holder jo også meget af at lave buketter:) Bronzeblad er her på første år, så jeg ved ikke så meget om dem. Kunne bare se nogle knopper i toppen af nogle af dem. Vi får se...
Knus fra Ulla
Ja vi kan ikke helt følge med udviklingen. Men det er vist ikke bare os haveejere, der har det sådan. Jeg blev også helt forbavset, da jeg så blomsterknopper i vores bronzeblad, jeg synes, bladene lige er kommet op af jorden.
SvarSletDin professor er blevet rund og trivelig, men han har en flot bygning.
Din Viburnum er meget smuk, som den står lige nu med blomsterknopper og nye grønne blade.
Hilsen Elna
Nej, jeg er ikke den eneste der føler mig lidt overvældet her i maj, og egentlig var Marits idé om 2 x maj intet dårligt forslag. Vores bronzeblad havde netop stukket hovedet op da der var blomsterknopper på dagen efter - eller sådan føles det i hvert fald. Da de er nye i haven har jeg ingen idé om det er sådan de er, men jeg kan forstå du også synes det går meget hurtigt.
SletJa, Prof. Sprenger har fået en fin facon allerede, og jeg har ikke klippet i ham:) Viburnum Mariesii ser rigtig lovende ud, men den må godt lige vente med blomsterne til æblerne er færdige. Så vil jeg rigtig nyde den som den står i skyggen og lyser op.
Mange tak Elna!
Hilsner fra Ulla
Frugttræerne går godt nok helt amok med deres blomstring i år. Nattefrosten lader ikke til at have genet dem overhovedet. Røde blade i modlys er et smukt syn.
SvarSletHer havde vi nu heller ikke nattefrost så sent som I havde i Jylland, men ligefrem et varmt forår har det jo ikke været. Håber der er insekter nok til at klare bestøvningen, for der er altså mange blomster at nå rundt til!
SletHilsner fra Ulla