mandag den 20. juni 2022

Om at få opfyldt sine ønsker

 - og regnmåleren! 



Der er 40 mm vand i regnmåleren efter søndagens regnvejr, som kom med tordenbrag og lyn i løbet af natten og tog fart med rigtigt regnvejr i de tidlige morgentimer - og langt opad dagen. Endelig var det vores tur til at blive ramt af den livgivende væde fra oven!




I kolonihaven er der ellers ikke sket så meget i juni måned, men for nogle dage siden fik jeg fyldt det sidste af de 4 køkkenbede med frø og planter, og så var det jo skønt at få masser af vand! Nu begynder frøene forhåbentlig at spire og vokse, så de kan løbe fra ukrudt og snegle.
   Disse selvsåede jomfru-i-det-grønne er i hvert fald godt i gang, ligesom krydderurterne i midten af haven - og stauderne har også ranket ryggen.



Det kølige tørre sommervejr har hidtil lagt en dæmper på køkkenurterne, hvor spinat og kål er det eneste der rigtig vokser. Nogle ret sølle vinterporrer er kommet i jorden i det sidste bed sammen med mange blomsterfrø, for her er der skygget, så vi har svært ved at finde ud af hvad der kan gro.




Måske kan det blive helt pænt med Linné-tagetes, Amarant og lidt spinat?

I de andre bede går vi stadig og venter på ærter og bønner, men det er rart man nu har været hele køkkenhaven igennem og gjort hvad man kunne. Ærter har jeg sået 2 gange og de er pakket ind mod duerne, så nu burde de vel begynde at vokse? Rødbeder og persillerod kommer meget spredt op, så der kan også blive bruge for en plan B, men lige nu krydser jeg bare fingrene:)




Klokkebuske og iris er ved at være færdige for i år, og nu må vi til at bruge lidt tid på hække og havegange. Der er visse planter som gror uanset vejret...




16 kommentarer:

  1. Ja men her stod det jo, altså hvor meget regn I har fået. Det glæder mig, I var jo noget i underskud, men nu hjælper det. Vi kunne jo godt se, at I fik meget på jeres kanter, ja 4 gange så meget som os, det er jer vel undt, for der skal meget til, når man sår og sætter grønsager. Det hele står i snorlige rækker og ser så flot ud. Mon ikke I rigtigt kan mæske jer i grønsager inden længe.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her står det sort på hvidt, og du kan nok forstå jeg helt lettet. I den hjemlige have har vi fået 45 mm, og det regner såmænd også lidt i dag, så måske runder vi de 50 inden det er forbi. Det virker som en god kompensation for tørken, og alting strutter lige nu. Tak for dine gode ord Lisbeth! Vi gør hvad vi kan for at få noget ud af vores kvadratmeter og noget vil såmænd nok lykkes:)

      Knus fra Ulla

      Slet
  2. Tillykke med regnet, Ulla! Det var synd at det kom med et tordenvær, for da kom det vel veldig hardt. Men regn er regn, og det er luksus når en får 40 mm på en gang. Her er det veldig tørt igjen, og jeg må vanne alt som er i dag.
    Nydelig iris!

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Marit! Det er så dejligt at se hvordan alle planter liver op efter tørken, og tordenvejret var ikke så slemt:) Tænk at du allerede skal vande igen... rigtig god arbejdslyst!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hvor var det godt, at I omsider fik en ordentlig omgang regn. Ja, nu begynder hækkene at spøge i bevidstheden. Det er et af sommerens hårde jobs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes! Hække er nu engang kønnest når de er rimeligt nyklippede og jeg er egentlig glad for at klippe, men det kan godt trække tænder ud - rent fysisk:)
      Regnen var mere end velkommen og i dag har vi fået toppet op til 50 mm alt i alt, så nu klager jeg ikke mere!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  4. Dine itohhybrider gør det virkelig godt. Her bliver de altid til en stor buket blade og næsten ingen blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænker denne kommentar var til Marit...:-)

      Slet
  5. Gosh en masse regn, det må være herligt. Vi fik ca 12mm natten til søndag og selve søndag, det faldt stille og blidt. Dejligt. Og her nu i eftermiddag kom der en torden brag og så 10mm til. Formentelig er det noget mere for jeg måtte gå ind, jeg var gennemblødt, en herlig fornemmelse.
    Hvor ser jeres kolonihave flot ud. Ingen ukrudt, lige rækker. Og alt så frodigt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gunvor! Ja, det ser godt ud endnu, men ukrudtet skal nok få fart på i dette skønne grødevejr. Vi fik også 10 mm mere i dag så jeg er super tilfreds. Har lige været et smut i skoven, hvor der ikke var en eneste vandpyt. Det hele er suget ned i jorden allerede, og det viser bedst hvor meget der var brug for.
      Men dejligt du også har fået regn om end i mere beherskede mængder!

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hvor var det godt, at I fik regn. I lægger meget arbejde i kolonihaven, så det skal jo gerne blive en god grøntsagshøst. Nu er du da fri for vandkander og -slanger et stykke tid :)
    Dit krydderurtebed er så smukt. Har du nogle favoritter blandt de tørketålende krydderurter?

    Hilsen Elna

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu skal I ikke høre et klageord fra mig et stykke tid fremover:)
      Når det kommer til krydderurter bruger jeg purløg, basilikum, timian og esdragon i maden, og resten betragter jeg mest som prydplanter. Merian, sar, salvie og bjergmynte er ret skønne for alle insekter, citronmelisse og -timian er gode til at fylde huller ud, og løvstikke og fennikel er gode til at give højde i et bed. Mynte står i en balje sammen med sommerblomster, og enkelte blade i en dessert eller salat er jo altid forfriskende. Der er mange gode grunde til at dyrke krydderurter, ikke mindst deres tørketålende egenskaber, og det ved du jo alt om:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Kan godt forstå, at I er ellevilde over 40 mm regn. ALT har godt af det. Jeg oplever også i år, at det går usædvanlig langsomt med bønner og ærter. Men kålen kan bare (så længe jeg vander godt!). Jeg har en plet med skygge i min køkkenhave. Der flyttede jeg min rabarber og den stortrives.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ALT har godt af det, og det er også fint her lige inden skt. Hansbålene skal tændes! Det gælder om at finde de rette steder til planterne og det er godt du har fundet en god rabarberplads. Godt jeg ikke er den eneste der kæmper med ærterne! Her er bønnerne på vej hvis bare sneglene kan holde sig væk:) Det bur vi satte over kålen er lige ved at blive for småt, så måske får vi problemer med kålsommerfugle når de begynder at stikke af fra konstruktionen, men så må vi tage det med.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Så bra att det kommit regn också hos er. Vi har haft några riktigt varma dagar, så man knappt orkar röra på sig. Har varit på trädgårdsvisning och det var riktigt trevligt. Det ser fint ut hos dig, både i köksträdgård och en hel del vackra blommor.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du kan nok forstå hvor lykkelig jeg er! Her skulle varmen komme lige i rette tid til Sankt Hans aften i morgen og det er jo en fornøjelse!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet