fredag den 11. november 2022

En efterårsmåned

Ja, foreløbig er november endnu en efterårsmåned af de milde og da vi forudsiges varmefronter fra Biscayen i den kommende tid er der ingen grund til at tro det skulle falde ind med frost og vinterlige tilstande lige foreløbig. 

10-15 grader er alt for varmt i forhold til 'klimanormalen' - men hvem ved efterhånden hvad der er normalt? Jeg tror træerne smider bladene af gammel vane, og sikkert også fordi de mangler vand her i denne ende af landet, men i vores have glimrer den ægte kastanje stadig med sit gyldne løv. For en uge siden var det kirsebærtræet der lyste gult i denne siden af haven,



nu er det som sagt kastanjens blade. Begge træer suppleres så godt af Golden Henry der står imellem dem med sine gule æbler.



Græsset er ikke blevet slået i ugevis for vi har trillet rundt i nedfaldspærer, muldvarpen graver stadig jord op i bunker og de visne blade lå i et et tykt lag under kirsebærtræet, Men i går fik jeg ryddet lidt op derude, og i dag kunne jeg så slå græsset. På trods af de hærgede områder med muldvarpeskud synes jeg nok det pyntede alligevel. Jeg samlede græsset op og lagde det på komposten, hvor det kan tilføre lidt fugtighed.



Solen har forladt os for nogle dage og november ligner november lidt mere, men det betyder jo også at man snart skal til at tænke på julepynten. Nu er de kulørte glaskugler kommet op, havenissen 'Bastian' har fået frisk mos og en ny 'hue' og John er begyndt at montere lyskæder, men vi tænder altså ikke før det bliver december! Til gengæld er det meget rart at have ordnet det mens man kan arbejde uden handsker i stedet for at fumle med de mange meter ledning med stive kolde hænder.


Haven ser efterhånden lidt slidt ud og bladene falder hurtigt i blæsten. Når mørket kommer er det virkelig sort, selvom fuldmånen har vist os omgivelserne i en sort/hvid udgave flere nætter. Man mærker vinteren nærme sig alene på grund af mørket, men i dagtimerne kan jeg da stadig finde farveklatter derude i det grå.


En salvie har stukket hovedet op gennem en bregne, og primula blomstrer rundt omkring.






Det har været en lang sæson og navnlig et langt efterår, så nu har havens planter snart fortjent en god lang vinterhvile. Lad os håbe det bliver vinter - i hvert fald ind imellem!


15 kommentarer:

  1. Ja, november minner ikke mye om vinter i disse dager, Ulla. Her ble det hele 15 grader i dag, og egentlig skulle det jo ha vært snø her. Men som du sier, så er det jo snart ingen som vet hva "normalt" vær er mer. Jeg nyter at vinteren har blitt en måned kortere, selv om jeg kommer nok til å savne snøen når vi nærmer oss jul.
    Det er utrolig å se alt som blomstrer hos deg nå! Salvie og primula er ikke typiske blomster å finne i november. Det var jo fint at du fikk klippet gresset nå, og det pynter jo alltid opp.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi har haft rim i græsset én gang i oktober, så det er virkelig et helt andet vejr end vi er vant til. Også her har vi rekordvarme nætter, og jeg håber da både på sne og frost i vinternes løb! Jeg synes efterhånden primula blomstrer året rundt, men til foråret er der dog mange flere blomster:-)
      Jeg håber vi har slået græs for sidste gang, men lad os nu se...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja det er for varmt for årstiden, og nu lover de varmere, men vi må leve med det. Det ser stadig godt ud hos dig, der er gode kulører i haven. Jeres hus ligger jo dejligt der ved fjorden, som du kan regne ud faldt jeg især for motivet på 2. billede.
    Jul bliver det vist ikke hos os i år, eller heller ikke i år, vi er ikke så vilde med julen, men i år bliver der ikke pyntet til jul, det forstår du sikkert godt.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Vi kan godt blive enige om at klimaet er ude af trit. Det andet billede er det mest solbeskinnede og det hæver jo altid humøret:-) Udsigten er der heller ikke noget i vejen med...
      Nej, I juler ikke så meget, og det er måske meget godt netop i år. En flytning er vist mere end rigeligt at forholde sig til, og det giver sandelig arbejde nok! Her er det mest krukkerne på terrassen der får lidt grønt nu hvor det kniber med Hosta og sommerblomster. Der er dog stadig fuld gang i tallerkensmækkerne, så de får lov at stå.

      Knus fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Det är en varm november men det kanske vi får vänja oss vid. Idag har vi en strålande solig dag, vi har inte blivit bortskämda med det. Det är bäst att sätta upp ljusslingorna medan det inte är kallt, idag är en bra dag för det. Tack för påminnelsen. Din trädgård ser mycket vacker ut med alla fina färger, och allt som blommar fortfarande.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Marika! Ja, det er som om sommeren ikke vil dø i år, men farverne bliver mørkere og mere intense i det grå vejr. Det varme vejr føles forkert på en måde, men det er meget godt at kunne lave lidt uden at fryse, så måske vænner vi os til det.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Jeg kan altså ikke se, at din have ser slidt ud. Tværtimod nyder jeg de mættede og milde farver, der præger den. I er godt nok på forkant med juleudsmykningen, og det er nok også en god ide, tænker jeg, når jeg mindes, hvor bøvlet det kan være at udrede sammenfiltrede lyskæder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie! Nej måske er det ikke så slidt, men mere luftigt nu hvor træerne mister bladene. Det giver en åben have, navnlig her hvor træerne stadig er små, og så kigger jeg nok mere ned på de halvvisne stauder.
      Jeg er så heldig at John vikler de lange elektriske installationer fint op hvert år, så hvis der går kuk i dem er det egentlig bare min egen fejl - men det sker selvfølgelig også af og til:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hvor har I stadig mange smukke efterårsfarver både i haven og i landskabet omkring. Nu vil det ikke gøre noget, hvis plæneklipperen snart kan sættes væk for vinteren. 'Golden Henry' er så smuk med alle de gule æbler. Jeg går og spekulerer på, om der er et sted i haven, hvor jeg kan finde plads til en tilsvarende. Det næstsidste billede er så smuk med alle de grønne og røde farver.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har holdt godt i år, men det begynder at blive luftigt om ørerne, så man må glæde sig over de stauder og buske der ældes med ynde. Golden Henry er et slankt træ der stræber i højden. Måske kan du se på billedet hvordan grenene bøjer opad, så måske kan du presse det ind et sted:-)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  6. Ja det er lidt modstridende, ikke? Når jeg ser dine oversigtbilleder er det svært at se at det er midt november. Der er flotte røde og gule efterårsfarver, men også masser af fine grønne vækster. På en måde er jeg glad for at stauderne blomstrer og der er masser af grønt løv - bare brune grene kan vi hurtig få nok af. Men på den anden side er vi klar til det sæsonskift. Havegrejet er klar til at blive pakket sammen! Nå nok om det! Din have er meget smuk for øjeblikket. De mange flotte farveskift og forskellige bladformer er en fryd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i den grad følge dig, for det er jo dejligt at gå derude i det milde vejr, og dejligt at man kan nyde sin have så længe, men i virkeligheden er det jo skræmmende at vejret kan skifte så hurtigt, og helt uoverskueligt hvilke konsekvenser det kan få for verdenshistorien. Men du skal have mange tak for dine positive betragtninger!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Ja november er helt ude af træning. 12- 14 g om dagen, gråt og snasket, med et enkelt solstrejf. Men der ikke vådt i jorden et halvt spadestik nede.
    Oh den er så sjov den Bastian.. Den er bare perfekt i en krukke ude.
    Jeg dimsede lidt om i vindfanget for at friske op. og satte et par små lyskæder op. Det er sørme så mørkt nu,. men de andre lyskæder venter jeg lidt med.
    Er det efterårs stenbræk den fine hvide sky på dit hovedbillede? flot..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, og vi deler skæbne med hensyn til vejret. Tørt, tørt, tørt!
      Godt du kan lide min Bastian! Han er jo relativt naturlig:-)
      Jeg føler mig også fristet til at tænde i det mindste nogle af lyskæderne, for det er virkelig mørkt nu og aftnerne føles så lange. Vi må se hvor længe jeg kan holde nallerne fra kontakten...
      Ja, det er høststenbræk! Nu er den ved at falme lidt, men den har været flot i en måned tror jeg.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Din trädgård är verkligen vacker så här års, där det ena avlöser det andra. Tror att vissa träd reagerar på dagslängden och släpper därför löven även om hösten är varm.
    Ja nu är det dags att pynta inför advent och jul för visst vill man ha lite vackert att titta på när mörkret tar över.

    Allt gott! Ulrika

    SvarSlet