onsdag den 22. marts 2023

Traner på vej

Ja, det er faktisk godt på vej derude i havens bede, og nu har vi også set den første lille gruppe traner på vej nordover mod den grå himmel, så det er altså forår!
   I denne tid mærker man ellers ikke meget til den øgede dagslængde, for de grå skyer, finregn og tåge præger dagene, så forårsjævndøgn gik ret ret upåagtet hen, men det er hvad jeg vil kalde rigtigt 'grødevejr', og det skal vi også igennem hvert forår.




Trods de dæmpede farver kan man godt fornemme hvordan planterne strækker sig og sender prøvende skud i vejret. Dagliljerne er altid blandt de første med deres lysegrønne totter.
   Kigger man nærmere efter er løgplanterne kommet langt med deres blomsterknopper, og måske en en solskinsdag vil få dem til at springe. Her er lidt af det jeg foreløbig kan få øje på i pergolabedet som er vores primære forårsbed.




Krokus holder sig klogeligt lukkede i det fugtige vejr, mens vintergækkerne strækker sig i vejret her lige inden de er færdige.



I solbedet plantede jeg sidste år mange primula. I dette bed er der ingen løg, så de er alene om at sætte farver på i det tidlige forår, og jeg glæder mig til de tager på i vægt, men de er da godt på vej!


I sidste års nye bed under æbletræet er det ikke gået så godt med bunddækket af læbeløs. Her huserer mus og muldvarper som laver gange og huller allevegne, men påskeliljerne jeg satte sidste efterår er alle kommet op. Man kan måske lige ane dem bagved dette års nye projekt:-)


Pæonbedet er fuldt af påskeliljer og de første spirer af kejserkroner er også kommet til syne, og på terrasserne har jeg gennemgået alle de store baljer og tilført ny jord og hornvioler. Ingefær er flyttet ind i nogle krukker mens vi venter på sommerblomsterne, for de fylder så godt og laver ingen ravage her.





Jeg fik ikke fat i så mange hornvioler i år, så de må gerne vokse hurtigt til. Til gengæld har jeg for første gang købt gule hyazinter som jeg håber vil blomstre omkring påske i kurven foran køkkenvinduet.


Det har været et knoklearbejde at tømme alle de store baljer, og nu er de stedsegrønne vækster og stauderne flyttet til kolonihaven, hvor de kan forsøge at fylde hullerne efter rådyrene, som stadig er i gang med beskæring her. Men mere om det en anden gang...

Da jeg zoomede ind på det store pæretræ fik jeg spurvehøgen med i billedet på den nederste gren. Den sad nok så stille i tågen og ventede på småfuglene, men den skal der også være plads til.



16 kommentarer:

  1. Hej Ulla!
    Härligt med vårens fina färger, i form av krokus. Här väntar jag på dem, lite solsken skulle hjälpa dem att hitta upp och vilja slå ut. Det är grått och disigt idag och det kommer lite regn nu och då. Det ser fint ut hos dig och snart blommar påskliljorna. Köpte gula hyacinter på trädgårdsmässan ett år, de var riktigt fina. Hoppas få tag på dem i år också. Fint att få se sparvhöken.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, krokus skal have solskin for at trives, og jeg håber da vi snart får lidt sol igen både her og hos dig! Godt du synes de gule hyazinter er fine. Jeg skal lige vænne mig til tanken... Fuglelivet kan vi ikke klage over, og det er en stor attraktion så længe vi venter på påskeliljerne.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  2. Ja, det må være et godt vårtegn hos deg, Ulla! Traner har jeg kun sett her en eneste gang. Derimot har jeg sett én svarttrost/solsort ( er det sånn det skrives på dansk? ) Det er jo det jeg vil kalle full vår hos deg med både krokus og påskeliljer. Ja, du vet godt hva jeg har i hagen her, så det gidder jeg ikke å nevne en gang. Det gode er at i dag regner det her, og det hvite unevnelige smelter :)
    Ditt prosjekt ser helt nydelig ut, og det blir nok flott når alle påskeliljene blomstrer hos deg.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi ligger ret tæt på trækfuglenes rute mod Sverige, så vi ser som regel traner både forår og efterår. Det er altid et imponerende syn!
      Ja, solsort er meget dansk, og vi har dem her hele vinteren selvom de fleste hunner trækker sydpå - men så er du jo også på vej mod vår:-) Det unævnelige får vi måske lidt af i næste uge, og jeg håber meteorologerne tager fejl. - Så hellere regn og tåge!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  3. Wow! Traner på himlen tror jeg ikke, jeg nogensinde har set. Disen lægger et blødt skær over haven og alt det, der er på vej. Det nye projekt ser vel nok professionelt ud, og størrelsesforholdene ser I ud til at have ramt perfekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen hvor heldig har man lov at være...:-) Du skal have mange tak Marie! Jeg har aldrig lavet sådan noget før, så der gik megen tid med at udtænke konstruktionen.
      Traner er jo et flot syn og vi ser dem som regel her når de er på vej til og fra Sverige, men også mange andre fugle som jeg slet ikke kan identificere. Sidste uge var der 4 ørne, som ikke var havørne men måske kongeørne, og de cirklede på opvindene lige oven over. Det er jo spændende!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Oh traner på himlen må være et flot syn. Det er forår når alle diverse trækfugle krydser rundt. Herligt.
    Jeg opdagede osse knopper i et par af mine påskeliljer i dag. Så der burde være nogle i blomst til påske.
    Disen på dine havebilleder giver et "alfe" agtig syn a. la. mosekonebryg.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tåge og dis er som regel meget dekorativt, og det er jo fint grødevejr, så det er helt ok. Værre er det hvis vi virkelig skal have sne i næste uge...
      Traner og gæs og en masse forskellige rovfugle krydser over vores syndige hoveder, og så er der alle dem jeg ikke kender, men dejligt i hvert fald med alle disse vårtegn. Påskeliljerne må da være lige på trapperne.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Det er vel nok nogle dejligt positive forårsbilleder - både ord og fotos - de liver op på sådan en trist regnvejrsdag. Tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Charlotte! Jeg kender slet ikke din blog, men nu vil jeg lige se om jeg kan finde den:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Det er faktisk heller ikke så længe siden, jeg fandt din blog, så der er stadig nyt at finde ude på nettet. Jeg har jo et par stykker - ikke alle lige aktive - min "rigtige" Blog er den jeg linker til her ;)

      Slet
    3. Ok tak! Ja, jeg kunne godt se der var en del at vælge imellem:-)

      Slet
  6. Det ser så fint ud og alt er godt på vej, nu mangler vi bare solen, som skulle have skinnet i dag, det beklager jeg, skyerne drillede, og den måtte ikke komme frem. Vi er lidt misundelige på jeres traner, men dem ser vi ikke her og kun en enkelt gang på Samsø. Ingefær er der til gengæld også her, dem kan vi godt undvære.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth! Du skal nu ikke føle det er dit ansvar det hele. Der er vel andre du deler fødselsdag med:-) Jeg tager ingefær med da kampen mod dem er for ulige, og de gør god fyldest på denne årstid.

      Knus fra Ulla

      Slet
  7. Jeg beundrer alle dine "træbaljer". Jeg kan huske, I selv lavede dem. Er det en spand, de er lavet omkring? Jeg er spændt på, hvad du vil plante i baljen med vedbendkransen.
    Opstillingen med træstykket og kurven med hyacinter udgør en meget fin påskedekoration.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Elna! Ja, skjulerne står omkring murerbaljer, som måske ikke er så spændende at se på, men giver en god størrelse til en billig pris:-)
      I baljen med vedbenkransen er der purløg, som så småt er på vej efter jeg fjernede nissen og al mosset, men jeg synes den så så tom ud, at en julekrans lige kan ligge på kanten lidt tid endnu. Purløg i en balje kan jeg anbefale! For det første er det nemt at klippe når det står alene i en beholder, for det andet husker man det lige udenfor vinduet og for det tredie skal det bare have lidt gødning og frisk jord på toppen hvert år.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet