Herlig blomstereng

Lidt udenfor Præstø ligger en velholdt gård, hvor man passer sine levende hegn og klipper de lange hække, og bagved hegnet ud mod landevejen kan man akkurat skimte denne store blomstereng, som er sået på marken foran gården.

I går stoppede vi op og sneg os ind bag hegnet så jeg kunne tage nogle billeder af et stort og flot initiativ. Jeg ved godt det er moderne at tale om insekter og biodiversitet, men her synes jeg nok man har gjort noget alvorligt ved sagen.

Det er som et stort maleri af Claude Monet, og nu er jeg spændt på hvad der skal ske her fremover. Får marken lov at ligge hen og blive en "rigtig" vild eng, eller skal der ske noget andet her til næste år? Det vil tiden vise, og jeg håber jo på man fortsætter som man er startet, og lader denne mark ligge i fred.

Det er dejligt at blive overrasket på denne positive måde.
   Af andre glade nyheder kan jeg da også nævne at min dygtige nevø har skabt mulighed for at jeg atter kan sætte en stor header på min blog, i hvert fald hvis jeg kan finde ud af at gøre som jeg har fået besked på:) Jeg kan ikke skrive hvordan han har gjort, men blot sige at det er noget med at kringle Blogger og omgå de nye håbløse tilstande, og jeg er meget tilfreds med resultatet, selvom headeren fremover formentlig bliver i en noget dårligere opløsning end tidligere.

Hæk, Hosta, Hemerocallis og så videre...

Højsommerens dominerende blomster er Hemerocallis og Hosta. Som bunddække er løvefod og storkenæb med i legen og yderst i haven svæver margeritter på høje stilke.
I år er juli også blevet hæk-klippe-måned, og det er i hvert fald en ret dominerende aktivitet!

Den lysegule daglilje har jeg flyttet hjem fra kolonihaven, hvor den stod og gemte sig bagerst i et staudebed, og nu nyder jeg at have den tæt på terrassen med en god stor buksbom som baggrund.

De gamle høje dagliljer er desværre fyldt med galmider og jeg har været rundt og samle store tykke knopper sammen, men der dukker stadig flere op. Heldigvis er der stadig nogle gode blomster tilbage. 

Jeg holder så meget af farverne, som harmonerer fint med de forskellige Heuchera og deres blade.

Knopperne bliver smidt i skraldespanden.

Hosta blomstrer også her i juli i hvidt, lyslilla og blåt. Jeg kan godt lide blomsterne, men synes de visner på en uskøn måde, så jeg klipper dem ret hurtigt af. De hvide herunder er nye i haven, og står ved siden af en spinkel daglilje, som først blomstrer meget sent på sæsonen med små duftende lysegule blomster. 

Der er efterhånden styr på hækken ud mod vejen, som jeg altid gør lidt ekstra ud af. På den anden side af vejen bliver hækken klippet af en professionel anlægsgartner, så vi er oppe mod stærke kræfter:)

I dag blev vi færdige med den lange hæk i baghaven. Den er stadig ikke kommet rigtig på plads, men jeg prøver hvert år at få rettet nogle buler ud, og nu hvor vi har fået nye naboer kommer den nok under kontrol hen ad vejen.

Her i juli må jeg også lige vise de forskellige græsser i havens bede. Jeg er absolut ikke god til at huske hvad de hedder, men de giver et godt tilskud til bedenes struktur og farveholdning på hver deres måde.

Den blå græs giver liv og bevægelse i solbedet, og harmonerer godt med sankthansurt, knopurt og lammeøre i farveholdningen. Den er begyndt at så sig, men vi kan godt bruge flere af dem.

Den gulstribede Hakonegræs er jeg blevet så glad for, at jeg deler den og planter den som bunddække forskellige steder. Den skal deles tidligt på sæsonen, når den er kommet godt i gang med væksten. I det varme, våde vejr er vores Hosta stadig ret fine og er vokset fra sneglene, som foreløbig kun har taget nogle små  nye planter.

I havens yderkant står der en elefantgræs som får røde toppe. Den supplerer de høje margeritter godt og udvisker grænsen mellem haven og græsmarken bagved. Med tiden skal den nok blive stor og stærk.

Til sidst en græs der har været med os i flere år og er vokset fra en lille bitte potte til flere store baljer. Den bøjer sig ned mod jorden, når det regner og rejser sig op igen i tørvejr. Den står hele vinteren med sine flotte gule aks og giver mange fine virkninger i blæst og sol. Det eneste der virkelig kan knække den er tung sne. Bare jeg dog kunne huske hvad den hedder...

Det er længe siden vi har haft et så perfekt plantevejr som denne sommer. I juni var man lige ved at blive nervøs, da vi krøb helt op i toppen af tørkeindekset, men siden da har vi haft en liflig blanding af sol og regn, så jeg klager ikke, men bruger min tid på beskæring af den vilde vækst, og overvejer om ikke det er tid at rulle haveslangen sammen, så vi ikke går og falder over den på terrassen:)

De mange skyer giver flotte solnedgange, som varer den halve nat, og hen ad midnat kan man opleve lysende skyer på nordhimlen.

En god indsats

Kolonihaven kræver en del arbejde nu hvor alt det grønne vokser så enormt, og efter et par uger uden megen indsats, var det nødvendigt med et par dages genopretning. Først blev hækken klippet på begge sider.



Det er dejligt den allerede er grøn fra top til tå efter vores voldsomme beskæring i vinters. Disse to billeder er taget det sammen sted med et halvt år imellem.

Alt grønt vokser i øjeblikket fra dag til dag, og laurbær-buskene skal have en tur med saksen næste gang. Det lille paradisæbletræ lever endnu, og jeg håber stadig det kan vokse fra blodlusene. Vores storvask har haft en effekt, men om det er nok...?

I aspargesbedet er planterne nu på vej op gennem nettet i toppen efter vi holdt op med at høste,

og nu er det blåbærbuskene der har brug for beskyttelse. Solsorten sidder allerede og ser længselsfuldt på de stadig grønne bær, men vi håber at få lidt for os selv i år ved hjælp af nettet. Blåbær modnes over lang tid, og solsorten æder glad og gerne bærrene mens de er grønne.

John har skuffet alle havegangene og jeg har har luget staudebedene, så nu er her så fint som "et suttet bolsje". Det er et udtryk vi har hørt fra en af de nye kolonister, som har nok at lave i en gammel forsømt have med et gammelt forsømt hus. Godt vi er igennem de værste anlægsarbejder, og kan nøjes med vedligehold!

For at understrege hvor nydeligt her er lige nu, fik vi endelig anbragt den gamle smedejernsbænk på sin plads igen. Den har været igennem en større renovering derhjemme og den kan vi vist godt være bekendt:)

Rent bortset fra den klæder haven, sidder man faktisk også rigtig godt på den, så nu kan vi slå os ned med udsigt til køkkenhaven i behagelig skygge og slappe lidt af efter havearbejdet.

Æbler og pærer på espallieret er blevet sommerbeskåret og i år er der endda et par frugter på vej!

Haven bugner og vi småløber for at følge med, men man skal også sidde stille og nyde.
   Som et lille kuriosum kan jeg fortælle at den mejsekasse vi satte op inde i huset for flere år siden har stået tom indtil nu. Men i år er en hveps flyttet ind og er startet på en bolig, og heldigvis er den også flyttet ud igen! Måske var pladsen for trang i forhold til familieplanerne - så nu har vi et fint og formfuldendt "hjem-i-hjemmet-i-hjemmet-installation" i stedet:) 

Et meget godt eksempel på at man ikke kan planlægge alt...

Ikke dårligt

Nej, det er faktisk svært at være utilfreds med tingenes tilstand, når vi både får vand og varme her midt om sommeren, og planterne kvitterer da også for det gavmilde vejr ved at vokse og trives så det er en lyst. Porrer og kål er godt igang og bønnerne er vokset fra snegle og duer.

Her tidligere på sommeren kan man rigtigt se hvordan lys og skygge - og dermed fugt i jorden - påvirker planterne grokraft. Det er krydderurterne i midten af køkkenhaven, hvor der er en tydelig forskel på størrelsen af lavendelhækken mod syd og nord. I øvrigt står den eneste overlevende rosmarin, som er en meget tætvoksende lille busk, også her. De andre rosmariner gik til i frosten.

Det er flere år siden vi har haft så god groning i køkkenhaven, hvor stort set alt er kommet op og vokser fint. De fleste frø kom i jorden sent, da jorden var varm og vi havde bekæmpet ukrudtet flere gange inden såning. Lige nu står lavendelhækken i blomst og spreder en dejlig duft.

Det er gode farver på både blade og blomster, nu hvor flere slags timian også blomstrer og den gule merian lægger an til sine små lyserøde blomster.

I baggrunden er der gang i de andre køkkenurter, som står på række og geled i bedene rundt omkring. Jeg kan ikke huske hvornår vi har haft så flotte ærter som de blå herunder. Det er en tætvoksende hæk af ærter med mørke bælge, som er nemme at finde i alt det grønne, og nu skal de bare vokse i tykkelsen så vi kan få lov at smage. 

Sidste gang vi havde succes med mange forskellige køkkenurter var i 2016, hvor vejret også var blandet. Siden da har vi haft ret tørre sommermåneder, hvor urterne ikke har kunnet klare konkurrencen fra lus og jordlopper, snegle og lækkersultne duer, men nu er vi begyndt at glæde os til at smage vores egne rødbeder, porrer, bønner, majs, kål og ærter - igen!

Nye planter - og gamle kendinge

Juli er i gang og i haven er flere stauder sprunget ud. Det er ganske almindelige stauder, som jeg nyder hvert år, f.eks. margeritter.

Efter besøget i Høneballehaven på Samsø, er der nu også flyttet helt nye bekendtskaber ind i haven, for jeg fik en stor pose planter med hjem fra Lisbeth. Nogle af dem er praktisk talt reduceret til roden, da de var faldet helt sammen på hjemvejen, men der er også nogle jeg kan vise frem.

Her først nøkketunge (Ligularia przewalskii) og en stor flot fingerbøl, som er plantet sammen med andre nye planter ved den røde hassel. De store blade der stikker op er mine bladbeder som hjælper med at dække jorden det første år.

Her står en gul iris, som er skåret helt tilbage for at klare flytningen, og ved siden af en fin lille daglilje, som også får gule blomster. 

Til venstre en lungeurt med brogede blade og til højre stikker Linaria næsen op over Sankthansurt.

Sidste plante fra Lisbeth, som jeg har fotograferet, er den allerforreste på billedet - en yndig lille fingerbøl med lysegule blomster. Jeg håber den kommer igen næste år, enten som staude eller ved frø. 

Dejligt med alt det nye, som også omfatter en flot bjergkløver, en trælupin og en portulak. De bliver forhåbentlig mere præsentable efterhånden.

Havens bede er normalt ret brogede med forskelligt bladværk på buske og stauder, men lige for tiden er der også en del blomster, som bidrager til et kulørt og festligt billede. Geranierne blomstrer, mange af Hosta'erne blomstrer, dagliljerne er begyndt og løvefod ligger som lysegule skyer over alt det andet. 

Helt bagerst i billedet kan man se jeg er begyndt at klippe hækken. Vi har fået hyggelige nye naboer og da den ene er frisør, er der håb om at problemet med klipning er løst for fremtiden:)

I solsiden af haven er der gang i Salvie, løvehale, margeritter

og lammeøre, som tiltrækker mange humlebier. Kaprifolien på hegnet, som kommer inde fra naboen, hører også med til sommerens glæder.

Udover hækken er der mange stedsegrønne buske som laurbær, myrtegedeblad og buksbom, som også skal holdes i ørerne, så der er ingen grund til at kede sig:) 

Jasminbusken er næsten færdig med sin blomstring, men den gjorde en god figur her midt i haven så længe det varede. Bladbederne har også gjort det godt i dette nye bed, og jeg er begyndt at fjerne dem der fylder for meget nu.

Det gror så det knager, og selvom vi kun har fået ganske få mm regn hjælper det alligevel på fordampningen.