Op og ned

Nu sker det hele på én gang og jeg har rendt rundt ned næsen i jorden, mens et grønt skær breder sig over landskabet. Jo, man skal huske at kigge op engang imellem.
   Ribesbusken, som plejer at være fuglenes domæne med mejsekugler, er nu ét stort spisekammer for humlebier og bier, og de summer til langt ud på aftenen.

Og jeg har haft næsen ved jorden i den forgangne weekend. Først var der kompostjord til kolonihaven, og siden har jeg forsøgt at pynte på vores hus ved at male soklen og konstruere en krukke-hylde på terrassen.

Det startede i fredags hvor vi slæbte gamle mursten og bjælker til, og samtidig blev alle havemøbler sat ud på terrassen. 

Jeg har været irriteret på den næsten aluminiumsblå og lysende farve på husets sokkel siden vi flyttede ind forrige år, og nu fik jeg endelig gjort noget ved det med en meget mørkere og varmere grå farve, som passer bedre til både hus og terrassebelægning.

- Og så kunne jeg jo lige så godt bygge den hylde til skyggeplanter, som jeg også har drømt om længe. Hylden slører den høje sokkel og giver hygge på den store terrasse, i hvert fald vil den komme til det, når der kommer gang i Hosta og græsser i potterne.

Murstenene som understøtter hylden er malet med sokkelmaling og der er masser af plads til kasser med potter og andre nyttige haveting under hylden. Bjælkerne er rester fra ombygningen af huset og de giver en god rustik virkning. 

   Denne væg er i skygge bortset fra de sene aftner omkring midsommer, så jeg er ikke bange for at planterne skal tørre ud - og ellers er vandtønden jo lige ved hånden. 

 I dag kan jeg godt mærke mine ben efter at have ligget på knæene det meste af søndagen (nej, det var ikke i andagt), men nu er jeg bare så glad for resultatet.

Og så vil jeg da også lige vise at der vokser lidt forårsstemning rundt i kanten af havens store firkantede plæne. Plænen må vi inddrage centimeter for centimeter i de kommende år, så det vil I ikke kunne undgå at høre mere til fremover. Men lige nu...

... må det være nok for mig.