torsdag den 1. oktober 2020

Der må være en kant!

 Ja, det kan man jo sige om mange ting, men lige her gælder det en lille beplantning jeg har lavet omkring vores mindste terrasse.
   25 dværgmispler - Cotoneaster Rami - som ikke skulle blive mere end 10-15 cm høje.



Problemet var at fliserne skred ned af skråningen her ved buksbommen, så efter en masse overvejelser nåede vi frem til at en ganske lav og tæt kant af disse Cotoneaster måske kan løse problemet, da de netop egner sig til bunddække på skråninger - og i øvrigt trives i både sol og skygge.
   Vi har forsøgt at sikre jorden midlertidigt med et par brædder på langs indtil buskene får udviklet et godt rodnet.


I den anden side er skråningen ikke så stejl, men jeg tænker det bliver pænt med en ensartet kant langs fliserne, så jeg har flyttet alle stauderne væk.



Med tiden regner jeg med en tæt pølse af dværgmispel, som måske lige skal studses lidt af og til, men ellers klarer sig selv og holder sammen på fliserne.

Her ved overgangen til oktober er vejret blevet mere efterårskøligt og solen sparsom, men det er jo som det skal være, og ikke særligt overraskende. Haven præsenterer sig stadig fra sin pæne side, og i går stod den vingede benved med sin lysende røde farve og strålede, mens den nye elefantgræs i den anden ende af haven også får mere og mere røde blade. Det ser fint ud.



Nogle Hosta er helt færdige mens andre blomstrer  med høje hvide spir eller lave blå klokker. Det er ellers mere årstiden for Chrysantemum, og den ser da ud til at mene det alvorligt.


Filippa æbletræet kastede en skarp skygge i solen,

mens pæonerne under kirsebærtræet begynder at tage høstfarverne på.


I dag er det mere gråt og råt. Der er åbenbart en kant for alting - også sommeren:)



10 kommentarer:

  1. Ja nu er der vist ikke meget sommervejr tilbage til os, men oktober kan jo også være fin. Det ser nu ikke ud til at blive i næste uge, bare vi får noget regn er jeg glad. Jeg vandede så sent som i går.
    God idé med de Cotoneaster, de ser søde ud, og bedene er flotte med deres forskellige farver, lige nu har den røde farve i hvert fald også sin berettigelse. Jeg håber, I får held med kanten.
    God weekend til jer
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, nu går der gang i blæsten, og selvom regnen udebliver er jeg holdt op med at vande. Vi har fået vandregningen:)
      Ja, jeg håber de små Cotoneaster bider sig godt i underlaget. Bedene ser fine ud stadigvæk, så jeg nyder bare haven så længe som muligt.

      Hyg dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Ja, det blir veldig fint med en ensartet kan langs flisene. Den mispelen kjenner jeg ikke til, men er jo flott at det har blitt utviklet noen lave sorter. De som jeg kjenner til er noen store "beist" som blir veldig store.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret glad for Cotoneaster - både store og små. De tiltrækker masser af insekter når de blomstrer og fuglene kan lide bærrene, så de leverer næsten hele året.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Vinget benved gør i den grad opmærksom på sig selv, også i gråvejr. Sådan en skrånende overgang mellem fliser og bed er det ikke let at få til at fungere tilfredsstillende. Jeg tror din løsning bliver god, for de valgte planter vil nok brede sig lidt ind over fliserne og bløde overgangen op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinget benved er nok på sit årlige højdepunkt lige nu, og lige pludseligt er alle bladene faldet af, så den skal nydes. Jeg tror du har ret m.h.t. dværgmispel. Den vil give en rolig kant og lægge sig lidt ind over fliserne med tiden.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det lyder som en god ide med de lave Cotoneaster. Jeg kan godt lide kantplanter, og her har de tilmed et praktisk formål. Den hvide Chrysantemum har fundet sin rette placering midt i alt det grønne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er altid godt at kunne forene det nyttige med det behagelige, og her skal det faktisk helst være en hjælp på længere sigt.
      Chrysantemum står flot i øjeblikket og med sådan en skriggrøn nabo lyser de hele bedet op.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Vi har haft några soliga fina dagar, men idag är det riktigt ruggigt. Var tvungen att googla på din växt. Krypoxbär tror jag, visste inte att det fanns så många olika Cotoneaster, den är fin med de röda bären. Hade vintergröna , Vinca Minor, som marktäckare, men den blev väldigt invasiv. Nu har jag den bara där den får bre ut sig.
    Vackert med det röda som lyser upp. Benved är fina.
    Ha det bra /Hälsningar Marika

    SvarSlet
  6. Hei!
    Jeg synes det er så deilig at det er vekst i hagen. Det er det hos deg, også her mange mil lenger nord. Det er så himla godt at frosten holder seg unna. Ha det godt! Anne

    SvarSlet