søndag den 21. februar 2021

Det ruller!

Her i min ende af landet har vi også mærket vejrskiftet fra knastør kulde til våd vår på en uge. En forskel på 20 grader i temperaturen er dog også et ordentligt skridt, når man efterhånden har vænnet sig til det grågrumsede Gajol-vejr de seneste år.

Sidste weekend var fjorden islagt og vi rullede afsted på tur med min gamle far. I flere graders frost og vindstille kan man godt nyde en kort stund på kanten af afgrunden ved Faxe kalkbrud, når blot der er kaffe i koppen og fastelavnsboller til.



Rim og frosttåge var så flot ovenpå sneen,


og vi kæmpede en daglig kamp for at holde fuglebadet flydende. 


Så kom der en mildning med mere sne,



og mulvarpens havearbejde blev skjult for en kort stund,


men det var en stakket frist.



Jeg måtte ud med skovlen og fjerne det værste, selvom jeg godt ved det også er en stakket frist!


Endelig ser man vintergækker i knop, og med dette vejr skal det ikke vare længe før de står i fuldt flor. De andre forårsløg stikker også næserne frem og det er ikke lykkedes muldvarpen at vende det hele på hovedet - heldigvis!


Den gule troldnød har blomstret gennem hele vinteren, mens den røde først nu er ved at vågne op.


Det er en sjov blomst, men meget dekorativ når man går tæt på og ser hvordan de lange kronblade ruller sig ud som bittesmå serpentiner.


Der er stadig frost i jorden, men fuglene synger og snart vil jeg også rulle mig ud af termotøj og tørklæder, rulle ærmerne op og gå i gang i haven igen! 




19 kommentarer:

  1. Ja I har haft noget skiftende vejr, det har vi nok alle, men nogle steder er der kommet mere sne end andre. Du har taget smukke billeder, nu kan vi går ud og hygge os i haven, her hos os heldigvis uden muldvarpe.
    God arbejdslyst - hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret er nok ikke færdigt med at skifte, men måske er vi færdige med sne. Nætterne er kolde, jorden er kold, men snart skal der ske noget:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Huff, jeg synes synd på deg som har muldvarp i hagen.
    Jeg har noe som heter vånd eller vannrotte som spiser røttene på bl.a. Iris. Men den er ikke så aktiv som din.
    Så hyggelig å ha besøk av din far. Nå har temperaturen snudd her også, og nå er det 4 grader. Alt hjelper selv om det ikke går så hurtig som hos deg. Vintergekker/snøklokker er jo så deilig å se. Våren er på vei, og det er så godt å tenke på. Hamamelis skal jeg også få kjøpt meg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gik virkelig hurtigt her! Tænk, bare en uge...
      Muldvarpe giver lidt ekstra arbejde, men den gør mindre skade på planterne end vandrotter og mosegrise, så alt i alt vil jeg hellere have min muldvarp. Og hvis jeg sætter fælder og den dør i en fælde, kommer der bare en ny og overtager domænet. Man må bare leve med den:)
      Vi prøver at finde noget at lave med min far så længe Coronaen raser. Heldigvis vil vaccinen nok gøre det hele lidt lettere - måske snart.
      Ja, du må have dig en eller flere troldnødder! Det er så sjovt at have blomster i haven om vinteren.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja der er frost i jorden 2 cm nede endnu. Utroligt vintergækker og erentis alligevel vrimler op.
    ØV muldvarpe,,, jeg fik klapset en lige før sneen kom. Men jeg ved sørme ikke om der er flyttet en ny ind i den tomme lejlighed. Noget kunne tyde på det. De fik kamp til stregen gør de.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. 0 grader i nat og rim i græsset... Det varer nok lidt før andre end muldvarpen begynder at grave haven. Jeg læste om muldvarpe at de netop flytter ind i hinandens gange og overtager hinandens jagtmarker, når beboeren dør, så jeg gider ikke sætte fælder. Der skal være plads til os alle:)
      Pøj-pøj med din krigsstrategi!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Trodde inte det skulle vända så fort, men snöhögarna har försvunnit nästan helt. Känns härligt med varmare väder och en förhoppning om att våren närmar sig. Ser härligt ut med alla snödroppar.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det gik meget hurtigt, og sneen forsvandt på bare et par dage. Men man nyder jo det fine vejr - 12 grader i går!
      I lige måde!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla

    Det ser hyggeligt ud der ved kalkbrudet:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde! Vi hygger os som vi bedst kan og glæder os til at verden kan lukke lidt op igen med vaccinerne.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hei Ulla,

    Ser ut som om vi har det samme været, og de samme blomstene :-)) Heldigvis slipper jeg muldvarpene for de finnes ikke på min kant av landet ;-))

    Ønsker deg en fin mandag og at våren kommer for å bli!

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er gået så hurtigt at man næsten ikke kan følge med, men mon ikke der kommer lidt kulde igen.

      I lige måde til dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Det var nu hyggeligt med den korte vinter. Muldvarpe er mindre hyggelige. Lige nu har vi dem ikke, men de går og kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er det også her med muldvarpene. Lige nu tror jeg der er gået forår i dem, for de laver nogle vældig store skud, så der må være gang i hormonerne.
      Den korte vinter har sikkert været godt for noget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Huffda. Muldvarpens herjing med store hauger ser ikke bra ut. Det har jeg ikke sett før.
    Snøbilder ser jo vakkert ut, men nå kan vinteren gjerne ta slutt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har vel haft rigeligt med sne hos dig, men her er det stadig en fest når vi får lidt sne. Alligevel håber jeg det er slut for i år, men muldvarpen slipper vi nok ikke af med lige med det samme:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Din troldnød er så fin med de røde blomster, der ruller sig ud. Det giver mange ekstra oplevelser, når man kikker efter de små detaljer.
    De 2 mænd ser så veltilpasse ud. Det er så skønt, at vi nu igen kan sidde ude og nyde solens varme.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Engang imellem tager jeg en runde hvor de små detaljer kommer i fokus, og det er altid spændende, men ellers kigger jeg nok mere efter de store linjer i haver og landskaber. Sådan er vi jo så forskellige.
      De to flotte fyre havde det vist også meget godt med deres store fastelavnsboller og solen der varmer på ryggen:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Oj, hvordan går det med muldvarp i hagen? Her er mye snegler, men heldigvis ingen muldvarp. Det hender vi har mosegriser på fjellet, men heldigvis ikke her. Nå er snøen borte er, men det er ikke så veldig vårlig foreløpig. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet